Dansk Magisterforening

Spansk arkæolog får to års fængsel for at forfalske forskning

© Foto: Provinsregeringen i Álava

Af Troels Kølln
Del artikel:

Et opsigtsvækkende arkæologisk fund var lige ved at omskrive historien. Nu er forskerne bag blevet dømt for at forfalske deres forskning.

Det var en sensation, da arkæolog og forskningsleder Eliseo Gil offentliggjorde et bemærkelsesværdigt fund fra udgravningen Iruña-Veleia ved en tidligere romersk by beliggende i nutidens Baskerlandet.

Med ham i spidsen havde en gruppe forskere fundet 36 helt usædvanlige potteskår, der ville ændre vores forståelse af verdenshistorien, forklarede Eliseo Gil på et pressemøde i 2006.

På lerstykkerne, der stammede fra det 3. århundrede, var ikke blot indgraveret nogle af de tidligst kendte afbildninger af Jesu korsfæstelse. Der var også egyptiske hieroglyffer og ikke mindst tekster på det baskiske sprog, der kunne dateres hele 800 år før lignende inskriptioner.  En opdagelse, der kaldte på en øjeblikkelig omskrivning af den baskiske historie og vores viden om kristendommens udbredelse i Europa.

I to år stod Eliseo Gils opdagelse til troende. 

Sandheden kom først frem, da et videnskabeligt udvalg bestående af lingvister, historikere, kemikere og filologer granskede arkæologernes fund og opdagede, at det hele var fup. De arkæologiske artefakter var helt almindelige potteskår, som Eliseo Gil og hans kolleger havde forfalsket.

Sagen er gået verden rundt og dækket af blandt andre The Guardian.

Udvalget undrede sig blandt andet over, at den romerske Gud Jupiter blev stavet med J og ikke I, som det normalt ville være tilfældet. Faktisk eksisterede bogstavet J slet ikke i det daværende latinske alfabet.

Lerstykkerne indeholdt også referencer til ikke-eksisterende guder, havfruer og tekster af den franske filosof René Descartes, der blev født i 1596, godt 1300 år efter indgraveringernes angivelige oprindelse.

Desuden var nogle af stykkerne sat sammen med hurtigtørrende lim, afslørede kemiske prøver.

Et af de famøse potteskår, der angiveligt skulle gengive et af verdenshistoriens tidligste illustrationer af Jesu korsfæstelse, men var manipuleret af arkæologerne. Bemærk indgraveringen RIP øverst, der fik fagfæller til at undre sig, da Jesus ifølge den kristne tro jo genopstod og netop ikke er død © Foto: Provinsregeringen i Álava

I hele fem rapporter afdækkede udvalget, hvordan Eliseo Gils fund indeholdt en lang række uregelmæssigheder, der blev vurderet som "usandsynlige og umulige". Fundene måtte derfor være manipulerede, enten i marken eller på et laboratorium, skrev Reuters i 2008.

Det var bare en joke

Den fængselsdømte geolog Óscar Escribano

I sidste uge blev Eliseo Gil så idømt to år, tre måneder og 23 dages betinget fængsel og en bøde på 12,500 euro, mens en række af hans kolleger blev idømt kortere fængselsstraffe og bøder. De skal ikke afsone straffen, da de ikke tidligere er dømt for kriminalitet, skriver den spanske avis El Páis.

"Det var bare en joke", lød forklaringen fra geologen Óscar Escribano, en af de øvrige forskere, der også blev dømt i sagen.

Politiets efterforskningsleder havde en anden vurdering: "Et af verdens største falsknerier relateret til arkæologisk materiale fra den romerske verden".

Et andet potteskår, der gjorde andre forskere mistænksomme. Tegningen er nemlig påfaldende heldigt placeret midt på det ellers ødelagte lerstykke, så det hele kan ses. © Foto: Provinsregeringen i Álava

Om udgravningen

Eliseo Gil og hans eks-kone Idoia Filloy, der sammen ejede det private arkæologifirma Lurmen, begyndte i 1994 en udgravning af Veleia.

Veleia var en romersk by med op mod 10.000 indbyggere. Byen lå i det, der i dag er Baskerlandet i Spanien. Se det på Google Maps her.

De havde et hold bestående af 10 fastansatte medarbejdere, omkring otte løstansatte arkæologer og om sommeren godt 40 frivillige.

Arkæologerne fokuserede på to romerske rigmandshjem,  Domus Pompeia Valentina og Domus of the Rose Mosaic.

Udgravningen fik offentlig støtte på mindst 3,7 mio. euro over 10 år (svarende til ca. 5,2 mio. euro i dag).

Kilde: Magasinet Archaeology

}