Hjemmearbejde: 6 ud af 10 akademikere har oplevet fysiske smerter på grund af hjemmearbejde
Foto: Bonnerup Claus/Ritzau Scanpix
57 procent af DM’s medlemmer har oplevet smerter i ryg eller nakke på grund af hjemmearbejde. Ekspert peger på, at flere har manglet ordentligt udstyr på hjemmearbejdspladsen.
Mere end hver anden akademiker har oplevet fysiske skavanker under coronakrisen på grund af hjemmearbejde. Det viser en undersøgelse foretaget af Dansk Magisterforening med svar fra godt 1200 hjemsendte medlemmer. 57 procent oplever problemer, der fordeler sig således:
- 28 procent har ondt i ryggen
- 30 procent har ondt i nakken
- 25 procent har ondt i skuldrene
Lone Gram Larsen er en af de akademikere, der har oplevet fysiske smerter i ryggen på grund af hjemmearbejde. Hun arbejder som systemudvikler ved Copenhagen Business School.
”Jeg er svajrygget, og derfor risikerer jeg at få ondt i ryggen og nakken, hvis jeg ikke sidder optimalt. I starten under hjemsendelsen sad jeg på min spisebordsstol og ved spisebordet, og det var ikke godt for min krop. Efter flere uger fandt jeg ud af, at det var bedre at ligge i sofaen og arbejde. Sofaen er bedre for mig, for så kan jeg stable puderne, så jeg sidder og ligger godt. Jeg begyndte også at gå nogle ture i løbet af arbejdsdagen, og det var godt for min krop”, siger hun i et interview til A4 Medier.
Ikke hoved, skulder, knæ og tå, men derimod...
Det er ikke noget, der overrasker Pernille Andersen, at akademikerne oplever smerter på grund af hjemmearbejde. Hun er fysioterapeut, ergonom og har virksomheden ergomentor.dk, som hjælper kontorvirksomheder med at undgå, at deres medarbejdere får arbejdsrelaterede belastningsskader.
”Der er mange, der er blevet henvist til spisestuestolen, sofaen eller sengen, hvor du ikke får den optimale støtte. Et andet vigtigt element, som har forårsaget, at mange får belastningsskader, er, at man ikke bevæger sig nok. Du holder ikke de samme pauser, som når du fx rejser dig for at tale med en kollega på kontoret”, siger hun til Magisterbladet.
Pernille Andersen fortæller, at udstyret generelt har været en mangelvare for danske arbejdspladser, når det handler om hjemmearbejde.
”Mange har enten ikke plads eller ikke ønsket at have ordentligt udstyr derhjemme”, siger hun.
Kommunalt ansatte har oplevet samme gener som andre offentligt ansatte og privatansatte. Det er selvom, at de i højere grad end andre har fået udstyr med hjem, som gør, at det er muligt at arbejde hjemmefra. Her er det nemlig hele 70 procent, der har alle de nødvendige redskaber til hjemmearbejde.
Det gælder kun 62 procent af andre ansatte - som eksempelvis privatansatte.
Gode råd til hjemmearbejde
Pernille Andersens fem bedste råd til at undgå belastningsskader på hjemmearbejdspladsen:
- Sæt en pude i lænden, hvis din stol mangler lændestøtte – det vil hjælpe både din lænd og din nakke.
- Sørg for at bruge separat tastatur og mus - ikke dem i din laptop.
- Sæt den bærbare skærm længere væk og evt. også højere op (på en bog eller lign.), så du får en bedre stilling i nakken under skærmarbejdet.
- Bevæg dig ofte – rejs dig, sving med armene, gå eller løb en tur op og ned ad trappen eller rundt i huset, tag en svingom på stuegulvet – alene eller sammen med familien – eller lav nogle gode stræk/lidt yoga.
- Skift mellem forskellige arbejdssteder i hjemmet – sofaen og lænestolen er okay som en variation.
Unge har det værst
Rapporten viser også, at problemerne i højere grad gælder unge.
Pernille Andersen mener, at det kan være fordi, at unge ikke tænker lige så meget over deres arbejdsstilling, som de ældre gør.
”De ældre har højst sandsynligt haft belastningsskader før, hvilket betyder, at de er mere opmærksomme på, hvordan de skal sidde, så de kan undgå dem. Du finder næppe en medarbejder på 55 år, der sidder med sin computer i skødet en hel dag”, siger hun.
Om Undersøgelsen
Dansk Magisterforening har spurgt medlemmer, der var erhvervsaktive under coronakrisen. Data blev indsamlet fra 1.-10. maj. Her deltog i alt 6056 medlemmer med en svarprocent på 20.
