Dansk Magisterforening

DM: Flere virksomheder skal være ejet af medarbejderne

DM's kongres besluttede i 2019 at arbejde for at fremme demokratiske, medarbejderejede virksomheder. © Foto: Dansk Magisterforening

Anna Dalsgaard
Del artikel:

DM vil genoplive andelsbevægelsen med en ny indsats for at skabe flere demokratiske virksomheder, der er ejet af medarbejderne selv. ”De vidensarbejdere, der har størst medbestemmelse, er også dem, der har det bedst”, siger formand for beskæftigelsesudvalget Bjarke Friborg.

KnowledgeWorker, Rabotnik, Antropologerne og bureauet Analyse & Tal.

Fire eksempler på kooperativer, som har inspireret DM til at indføre en ny politik om at fremme demokratiske, medarbejderejede virksomheder. Strategien blev vedtaget af DM’s kongres sidste år og den konkrete politik af hovedbestyrelsen mandag i denne uge.

”Medarbejderejede virksomheder kan være en del af løsningen på et usikkert arbejdsmarked og på at give maksimal indflydelse på eget arbejde. Vi ved, at de vidensarbejdere, der har størst medbestemmelse, også er dem, der har det bedst og arbejder bedst”, siger Bjarke Friborg, der er formand for DM’s beskæftigelsesudvalg og selv var med til at stille forslaget til DM’s kongres.

”Det er ikke bare en fiks ide. Forskning viser, at medarbejderejede virksomheder generelt har højere produktivitet, større jobsikkerhed og er mere stabile og kriseresistente”, siger han.

For akademikere vil de medarbejderejede virksomheder typisk være små og mellemstore virksomheder inden for brancherne it, kommunikation og rådgivning.

Hvorfor ikke være selvstændig sammen?

DM investerer i år blandt andet 200.000 kroner i et fællesprojekt med MA, tænketanken Demokratisk Erhverv, Kooperationen og Danske Studerendes Andelsselskab. Pengene går til et inkubatorforløb, der starter efter sommerferien og skal hjælpe akademikere med at starte kooperativer.

Hvorfor er DM gået med i det projekt?

"DM skal støtte medlemmerne i at stå stærkere i arbejdslivet, og her er der et ekstra værktøj i værktøjskassen. Det er ingen universallløsning, men for nogen vil det klart være relevant. En del af vores medlemmer lever et arbejdsliv, hvor de individuelt stykker deres indtægt sammen af skiftende projekter og altid skal springe fra tue til tue. For dem kan det give større kontrol at gå sammen om at eje et kooperativ frem for at stå alene. Hvorfor ikke være selvstændige sammen?”, siger Bjarke Friborg.

"For andre medlemmer kan det afgørende være transparens, herunder at overskuddet går til medarbejderne frem for til eksterne aktionærer, og at medarbejderne selv har det afgørende ord."

Det er ikke bare en fiks ide, der kun passer til små økologiske bagerier og lignende. Vi taler om it-virksomheder, konsulentfirmaer og analysebureauer – og de dukker op over hele verden

Bjarke Friborg

Det er blevet in, at virksomheder ikke bare skal tjene det størst mulige overskud. De skal have et formål og give værdi til samfundet omkring dem. Kooperativer og andre medarbejderejede virksomhedsformer spiller ind i den tankegang – ikke mindst som en mulighed for at lave bæredygtige forretninger, der kan løfte den grønne omstilling.

"Kooperativer i bred forstand står bag nogle af Danmarks største erhvervssucceser. Alligevel er andelsmodellen gået i glemmebogen sammen med fagbevægelsens eget engagement i netop virksomheder, ejet og styret af de ansatte. Nu er ideen taget op i andre lande igen, og pludselig er vi bagud herhjemme”, siger Bjarke Friborg.

Er det ikke bare en gammel rød parole fra en svunden tid, hvor man talte om økonomisk demokrati og arbejdernes ret til produktionsmidlerne?

”Der er ikke noget flippet over det. Det er meget seriøst og også en hel forskningsgren, der undersøger, hvordan vi udfolder os bedst som vidensarbejdere. Så det er ikke bare en fiks ide, der kun passer til små økologiske bagerier og lignende. Vi taler om it-virksomheder, konsulentfirmaer og analysebureauer – og de dukker op over hele verden”.

Og hvordan skal DM så konkret hjælpe medlemmer, der vil danne medarbejderejede virksomheder?

”Med inkubatorforløbet hjælper vi med at udvikle selve forretningsgrundlaget. Derudover skal vi rådgive om faldgruber, arbejdsforhold, aflønning, konfliktløsning, dagpenge og så videre. Det er centralt for DM, at vi støtter medlemmerne i at skabe fællesskaber, hvor vi bruger hinanden på nye områder og i nye sammenhænge – og at vi rådgiver dem kompetent, så de går ind i det med åbne øjne”.

Sådan vil DM fremme demokratiske virksomheder

DM’s politik indeholder en række forslag til politiske tiltag, der kan fremme udbredelsen af demokratiske virksomheder.

1. Ny viden om demokratisk erhverv og medarbejdereje

Et ekspertudvalg med repræsentanter fra universiteter, den erhvervsdemokratiske sektor og fagbevægelsen skal undersøge vilkår og komme med forslag til at fremme sektoren og i særdeleshed medarbejdereje.

Danmarks Statistik skal have midler til at føre statistik over demokratisk erhverv og medarbejdereje.

Man bør overveje at sætte strategiske forskningsmidler af til forskning i demokratisk erhverv.

2. Bedre mulighed for sælge og overdrage virksomheder til medarbejdere

Ejerskifte til medarbejderne skal ske på minimum det nuværende favorable niveau, der gælder for overdragelse til nære arvinger og erhvervsdrivende fonde. Det skal gælde både sælger og køber.

3. Erhvervsfremme af demokratiske virksomheder

Danmark skal have en samlet strategi for fremme af den demokratiske erhvervssektor med det formål at
opnå flere og større demokratiske virksomheder. Der skal bl.a. udarbejdes materiale til erhvervshuse.

Demokratiske virksomheder bør sikres en plads i erhvervsfremmebestyrelsen.

4. Demokratiske virksomheders adgang til kapital og overskudsdeling

Der skal indføres et særligt spor under Vækstfonden eller en selvstændig offentlig låneinstitution til vækstprogrammer og iværksætteri for demokratiske virksomheder.

Overskudsdeling fra demokratiske virksomheder skal som minimum sidestilles med udbetaling af aktieudbytte.

5. Fokus på medarbejderrepræsentanter i bestyrelser

Aktie- og anpartsselskaber med mindst 35 medarbejdere får pligt til at oplyse medarbejderne om deres ret til repræsentation minimum én gang om året.

Kilde: DM’s politik for demokratisk erhverv og medarbejderindflydelse

}