Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Amerikansk politi skubber Martin Gugino
En 75-årig mand blev skubbet i jorden af amerikansk politi og fik kraniebrud. Men var det hele i virkeligheden arrangeret af Antifa, spekulerede Trump på Twitter.
Foto: Mike Desmond/AFP/Ritzau Scanpix

Corona har skabt 3 slags konspirationsteorier. Dem bør vi lytte til.

Under coronakrisen har ufattelig mange mennesker isoleret sig med bekymringer og en internetforbindelse - det perfekte miljø for skabelsen af nye konspirationsteorier. Dansk forsker har identificeret tre grundlæggende typer. Og vi bør tage dem seriøst, siger han.

En af verdens mest magtfulde mænd er ironisk nok også en af verdens største konspirationsteoretikere.

Tidligere på måneden florerede en video på nettet, der viste, hvordan en stærkt bevæbnet politibetjent skubbede en 75-årig demonstrant, Martin Gugino, i jorden. Han væltede, slog baghovedet mod fliserne og begyndte at bløde fra hovedbunden. Politiet ignorerede ham. I dag er han stadig på hospitalet med kraniebrud og kan endnu ikke gå.

De fleste så episoden som et eksempel på politiets brutalitet eller som minimum et hændeligt uheld i en ophedet situation. Ikke Donald Trump.

"@OANN I watched, he fell harder than was pushed. Was aiming scanner. Could be a set up?", tweetede den amerikanske præsident og henviste til den konservative tv-station One America News Network, OANN, der havde delt en højreorienteret konspirationsteori om, at ANTIFA i virkeligheden stod bag det hele.

Konspirationsteorier om corona spreder sig i disse dage hurtigere end virussen selv - fra den amerikanske præsident til danske borgere mere en bredbåndsforbindelse og alt for meget tid alene hjemme.

Det fortæller lektor i amerikansk historie Kasper Grotle Rasmussen, der forsker i konspirationsteorier ved Syddansk Universitet.

"Mange mennesker har levet isoleret i månedsvis og deres primære sociale kontakt med omverden er foregået via internetforbindelsen og de sociale medier. Det forstærker de ekkokamre, der findes i forvejen, hvor vi bliver bekræftet i vores egen opfattelse af verden. Det er det perfekte miljø for konspirationsteorierne", siger Kasper Grotle Rasmussen.

De tre typer af corona-konspirationer

Kasper Grotle Rasmussen har identificeret tre typer af corona-konspirationsteorier, der ikke kun lever i USA, men også bliver delt bredt i Danmark. Teorier, der ikke er skøre menneskers vrangforestillinger, men faktisk fortæller os meget om vores samfund - og som han mener, vi bør tage dybt seriøst.

Først et forsøg på en definition: "Konspirationsteorier er forestillingen om, at der er nogen - det er altid en mindre gruppe mennesker - der går sammen om at planlægge en ulovlig eller umoralsk handling, der har til formål at øge deres egen magt på bekostning af dig. Der sker noget, der er godt for dem, og skidt for dig", siger han.

Corona-konspirationsteoriernes grundlæggende formel er den samme, som vi har set de seneste 100 år, og falder i tre kategorier:
 
1. Corona er et biologisk våben
Coronavirussen er skabt i et laboratorium som et biologisk våben, typisk af enten kineserne eller amerikanerne. Formålet er enten at angribe et andet land eller endda sin egen befolkning. "Coronabomben" har Times of India har kaldt den.

2. Big pharma har skabt corona
Det kan også være medicinalindustrien, big pharma, der står bag. Enten for at tjene penge på medicin eller med en bagtanke om at tvangsvaccinere hele befolkningen og i samme ombæring putte medicin eller overvågning i vaccinen, så befolkningen kan kontrolleres.
 
"Interessant nok samler interessen sig om denne type konspiration sig på et eller andet tidspunkt altid om Bill Gates, der efter sigende har store finansielle interesser i at skabe sygdomme, som han kan sælge vacciner imod via sin fond", fortæller Kasper Grotle Rasmussen.

Det er i øvrigt en konspirationsteori, der er blevet undersøgt og afvist af sundhedsvidenskabelige forskere og afvist som sand. Det stopper ikke konspirationsteorien, for hvad skulle de dog ellers sige? De har jo en interesse i at skjule sandheden.

3. Der er slet ingen coronavirus
Magtfulde mennesker har bildt os ind, at corona er farlig med det formål at kontrollere os. For eksempel kan politikerne bruge frygten til at fjerne borgernes rettigheder og indføre mere overvågning.

"Den egentlige fare fra corona er ikke særlig stor. Det virkelige problemer er regeringen, der har planlagt det hele for at tvangsmedicinere os og gøre os til slaver. Det er grundtanken", forklarer Kasper Grotle Rasmussen.

Afledt af denne kategori hører også den teori, at det slet ikke er en virus, der gør os syge, men i stedet stråling fra de 5G-netværk, der er ved at blive sat op.

Derfor bør vi ikke gøre grin med konspirationsteorierne

Det er vigtigt, at vi ikke per automatik gør grin med konspirationsteoretikere og undlader at lytte til dem, mener Kasper Grotle Rasmussen.
 
"Hvis man automatisk afviser alle konspirationsteoretikere som sølvpapirsfolk, så kommer man ikke særlig langt i forståelse af, hvad det egentlig drejer sig om", siger han.
 
"Konspirationsteorier er et symptom på, at der er noget galt i samfundet. De er en slags ventil for mennesker, der giver udtryk for en utilfredshed, utryghed eller usikkerhed - en måde for det moderne menneske at navigere i  en meget kompleks nyhedsstrøm. På den måde fortæller de os meget om mennesker problemer og følelser af uretfærdighed".
 
"Man skal tage konspirationsteorierne alvorligt, fordi de viser, at rigtig mange mennesker er bange for, at corona bliver brugt som middel til at tilrane sig magt. Og det er en demokratisk udfordring, hvis borgerne ikke stoler på, at politikerne træffer valg ud fra de rette motiver og forudsætninger. For så er man ikke længere på samme side."

Hvor kommer konspirationsteorierne fra?

Mange af konspirationsteorierne ser ud til at blive formuleret og udbygget af "mere eller mindre professionelle konspirationsteoretikere". Teorierne ligner ofte hinanden meget, de bliver delt i de samme onlinefora, og dedikerede folk går sammen om at udvikle teorierne.
 
Det kan være onlinefora som QAnon, hvor der blandt andet florererer en religiøs, højreorienteret konspirationsteori, der siger, at coronavirussen er et angreb på præsident Trump, fordi han har forsøgt at bekæmpe "den dybe stat". Meget startede også på 4chan og er nu rykket over på 8chan - og det er så herfra, de filtrer ud til de større sociale medier som Facebook og Twitter.
 
"Med andre ord: Når der er godt gang i de sociale medier, er der også godt gang i konspirationsteorierne", konstaterer Kasper Grotle Rasmussen.

Hvor går grænsen mellem konspiration og kritisk sans?

Spørgsmålet er, hvordan konspirationerne bevæger sig fra de små, dedikerede onlinegrupper til den brede befolkning. Her ser man typisk, at de jo længere en krise varer, des mere udbredt bliver konspirationsteorierne, forklarer han. Jo længere krisen trækker ud, des flere spørger: Ligger der mon noget andet bag, end vi er blevet fortalt?
 
"I USA kan se, at der er en tvivl i den bredere befolkning om, hvorvidt corona egentlig er noget, vi behøver at være så bange for, som myndighederne lægger op til. Der har man så også en præsident Trump, der selv deler og forstærker konspirationsteorierne".
 
Hvor går grænsen mellem konspirationsteori og almindelig kritik?
 
"Der er flere sammenfald end mange har lyst til at erkende. En central del af konspirationsteorierne er magtkritik og et ønske om at forstå, hvordan tingene virkelig hænger sammen. For eksempel har vi i Danmark lige nu en debat om, hvorvidt hastelovene kompromitterer vores fundamentale rettigheder, og om regeringen har fordækte motiver for at indføre dem. Og det er jo noget, der både kan høre til en konspirationsteori og en almindelige kritisk tilgang til det politiske system", siger Kasper Grotle Rasmussen.
 
Konspirationsteoretikere leder også efter beviser og rygdækning til deres argumenter. De har måske ikke samme krav til kildekritik som videnskabsfolk, men er drevet af samme ønske om at finde frem til sandheden, pointerer Kasper Grotle Rasmussen. Og indimellem rammer de jo plet,
 
"Man skal også huske på, at der er nogle af de her konspirationsteorier, der er rigtige. Sammensværgelser findes".

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen