944 underskriver protest: Nye regler er absurde fra alle faglige og logiske vinkler

944 lektorer og adjunkter fra alle landets professionshøjskoler har sendt et åbent brev til uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).

"Har du hørt om den nye regel, at hospitalsoverlæger nu degraderes til reservelæger, hvis de skifter hospital", indleder underviserne brevet.

"Det lyder skørt. Heldigvis er det ikke sandt - altså for lægerne! Men det er det for os som lektorer".

Underskriverne af brevet henviser til en bekendtgørelse fra sidste år, der fratager lektorer deres titel, hvis de fik den før 2013 og nu skifter job. For igen at blive ansat som lektor skal de igennem en ny bedømmelse. 

I praksis bliver lektorerne altså degraderet fra en fast stilling som lektor til en tidsbegrænset adjunktstilling, hvis de ønsker at skifte arbejde.

Reglerne er fastlagt af Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte og handler om, at der i 2013 kom en ny stillingsstruktur. Styrelsen mener altså, at lektorer fra før den tid ikke nødvendigvis lever op til de nye faglige krav og derfor skal igennem en ny vurdering - uagtet at de har arbejdet under netop de krav i mindst syv år.

"Fra alle faglige og logiske vinkler er det åbenlyst absurd", skriver de 944 lektorer og adjunkter i brevet. De oplister tre eksempler på "absurde scenarier", hvor ellers åbenlyst kvalificerede lektorer mister deres titel:

• "Lektorer, som allerede vejleder og eksaminerer nyansatte kolleger til at opnå lektortitlen. Altså specialiserede medarbejdere, som naturligvis løbende kompetenceudvikler sig og dermed videreudvikler deres faglige område, hvilket jo er baggrunden for, at de kan vejlede nye kolleger".
• "Lektorer, som gennem en årrække har udviklet fag og profession med undervisning og skrevet lærebøger, og som flytter fra... lad os sige Frederikshavn til København. De konverteres tilbage til start og må begynde i en adjunktstilling. I øvrigt også med lavere løn".
• Lektorer "som i en årrække kunne vælge mellem at meritere sig gennem den gamle lektorordning (fra før 2013) og den nye. Altså reelt valget mellem en ugyldig lektorordning og en gyldig, ifølge tolkningen fra 2019".

"Det er en speget sag"

Det er Marianne Vihøj, lektor på UCL’s læreruddannelse, der har skrevet det første udkast til brevet.

Det var først tænkt som en udmelding fra hendes egen afdeling på UCL, men så begyndte kolleger at ringe og skrive fra andre afdelinger og professionshøjskoler, fordi de havde hørt om brevet og ville bakke op.

”Jeg er virkelig indigneret over, at ministeriet ændrer en meritering med tilbagevirkende kraft. Det er ikke en ordentlig måde at forvalte på”, siger Marianne Vihøj.

”Det er en speget sag, fordi der ikke er nogen god begrundelse. Ingen har stillet sig frem og forklaret, hvorfor det er, som det er. Og principielt set opløser det hele tilliden til uddannelsessystemet, når man kan ændre kriterierne med tilbagevirkende kraft. Nu gælder det for os lektorer. Om 10 år er det måske adjunkterne, der får trukket deres meritering. Og hvad med alle de andre faggrupper?"

I Marianne Vihøjs øjne er de nye regler et udtryk for mistillid til medarbejdere, ledere og de faglige miljøer.

”Den tolkning udtrykker en mistillid ikke bare til den enkelte medarbejder, som man antager ikke har gjort sit for at leve op til de faglige krav. Det er også en mistillid til ledelserne rundt omkring, som med det her får at vide, at de ikke har taget hånd om den opgave at videreuddanne og kompetenceudvikle medarbejderne. Og så er det ikke mindst mistillid til kvaliteten og engagementet i de faglige miljøer, for det er jo også der, man som lektor udvikler og dygtiggør sig”, siger hun.

Ministeren vil ikke svare på spørgsmål

Magisterbladet har stillet to spørgsmål til uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen:

• Hvordan forholder du dig til den kritik, de 858 lektorer (antallet af underskrivere på daværende tidspunkt, red.) fremsætter i brevet?
• Vil du ændre på reglerne, så lektorer, der allerede har en lektorbedømmelse fra før 2013, kan beholde den lektorbedømmelse, når de skifter arbejdsplads?

Ministeren ønsker ikke at besvare spørgsmålene over for Magisterbladet, men vil kontakte brevskriverne direkte, skriver ministeriets pressefolk i en mail.

Lektor Marianne Vihøj ser frem til ministerens henvendelse.

”Hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg ikke, at det her er ministerens politik, og vi vil gerne give hende mulighed for at overveje, om det er noget, hun vil stå på mål for. Den her måde at forvalte på ligger langt fra hendes idealer. Og regeringen har gjort det til en del til hele sit politiske grundlag at flytte bureaukratiet over til kerneopgaven – og nu sker så det modsatte".

Kan skade lektorers jobmuligheder 

I maj måned blev der indført en ordning, der betyder, at erfarne lektorer ikke skal igennem en fuld, ordinær bedømmelse. I stedet​​​​ ​​skal de redegøre for deres kvalifikationer inden for forskning og udvikling i et tillæg til deres lektoranmodning​. Den nye bedømmelse tager op til fem uger. 

Det gør imidlertid ikke sagen meget bedre, for de erfarne lektorer risikerer stadigvæk at komme bagest i jobkøen, hvis de ønsker at skifte job, sagde Tommy Dalegaard Madsen dengang.

”Der er fortsat ikke et gran af rimelighed i, at lektorer, der har arbejdet i 20 og 30 år som undervisere, skal til eksamen for at beholde en 'autorisation', de én gang har erhvervet sig", lød det fra formanden for DM Professionshøjskoler.

"Hvis det fortsat både er mere ressource- og tidskrævende at ansætte visse kandidater i et nyt job, så ryger de næppe foran i køen”.