Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
ATP Ritzau Scanpix
Jakob Eskildsen/Ritzau Scanpix

Nu vil de andre være med: Syv pensionskasser tilslutter sig fælles skatteprincipper

MP Pension og seks andre pensionskasser tilslutter sig de fælles skatteprincipper, som fire selskaber stiftede tidligere i år.

Syv pensionskasser tilslutter sig en aftale om fælles skatteprincipper. Det betyder konkret, at de ikke længere vil investere i selskaber, der benytter sig af aggressiv skatteplanlægning og at den eksterne forvalter nu skal håndtere skatterisici på området.

Skatteprincipperne er:

  • Pensionsselskaberne accepterer ikke aggressiv skatteplanlægning
  • Pensionsselskaberne forbeholder sig ret til at efterspørge yderligere rapportering og foretage stikprøver for at kontrollere, at den eksterne forvalter ikke udøver aggressiv skatteplanlægning
  • Den eksterne forvalter skal overvåge og håndtere relevante skatterisici på en ansvarlig måde
  • Pensionsselskaberne opfordrer til transparens på skatteområdet
  • Pensionsselskaberne opfordrer eksterne forvaltere til at vedtage egen skattepolitik

Tilslutningen vil skabe mere transparens i forhold til hvilke investeringer, der bliver foretaget, mener de fire initiativtager for det oprindelige forslag.

”Når vi står sammen i branchen, kan vi gøre en større forskel for at påvirke udviklingen. Vi forventer, at samarbejdet om ansvarlig skattepraksis vil styrke vores dialog med eksterne forvaltere, så det i højere grad er muligt at undgå aggressiv skatteplanlægning og fremme skattemæssig transparens i investeringer. Vi håber, at de fælles principper udvikler sig til en egentlig branchestandard”, lyder det i en fælles udtalelse i en pressemeddelelse.

De syv direktører for pensionsselskaberne, der har tilsluttet sig aftalen, håber, at det kan blive standard for hele branchen.

”Skatteundgåelse og aggressiv skatteplanlægning underminerer en hensigtsmæssig fordeling af værdierne og modarbejder intentionerne bag FN’s verdensmål. Derfor skal det bekæmpes. Vi tilslutter os principperne i håb om, at den brede opbakning sender et stærkt signal til omverdenen og giver større gennemslagskraft overfor aggressiv skatteplanlægning”, siger de i pressemeddelelsen.

Disse pensionskasser tilslutter sig aftalen

  • AP Pension
  • MP Pension
  • Lægernes Pension
  • Industriens Pension
  • Pædagogernes pension
  • PenSam
  • P+
  • Velliv
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen