Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
2019_10_08_Magisterbladet_Gry_Jensen_Bent_Hansen_009.jpg
Gry Jensen og Bent Holmegaard konstaterer, at opgaverne stadig er de samme, selv om arbejdsugen er kortere. De er to af de 13 magistre, der arbejder i Odsherred Kommune, der som pilotprojekt har indført firedages arbejdsuge og nu er er genstand for et nyt forskningsprojekt

Forsker: Derfor bliver det ikke normalt med en 4-dages arbejdsuge

Flere it- og softwarevirksomheder i Danmark og i udlandet har indført 4-dages arbejdsuge og har eftersigende formået at øge omsætning og nedbringe udgifter. Trenden med en nedsat arbejdsuge vil fortsætte, men bliver ikke hverdag på det brede arbejdsmarked foreløbigt, forklarer dansk forsker, der er i gang med at undersøge fænomenet.

En række danske og internationale firmaer har de seneste år reduceret arbejdstiden for deres ansatte, så weekenden går fra fredag til søndag. Det gælder både danske firmaer som IIH Nordic og Umage og amerikanske virksomheder som Google, Amazon og Microsoft Japan.

Meldingerne fra virksomhederne selv lyder, at de ikke mister omsætning, men tværtimod oplever lavere sygefravær og gladere medarbejdere. Men hvad viser forskningen egentlig?

Magisterbladet har spurgt lektor og ph.d. på Center for Arbejdslivsforskning ved Roskilde Universitet Henrik Lambrecht Lund, der er ved at undersøge fænomenet. Sammen sin kollega Janne Gleerup er han i gang med et forskningsprojekt, der afdækker de arbejdsmæssige følger og virkninger i Odsherred Kommune, som har nedsat arbejdsugen for knap 400 ansatte i et nyt pilotprojekt.

En række it- og softwarevirksomheder har de seneste afprøvet en 4-dages arbejdsuge tilsyneladende med succes. Hvor kommer denne lyst blandt et voksende antal private firmaer, til at teste at deres ansatte skal arbejde mindre, fra?

"Vi ved endnu ikke særlig meget om dette område. Der er i forbindelse med omtale af den firedages arbejdsuge kommet meget frem om, at det fører til øget produktivitet og øget arbejdsglæde, men kigger vi på dette fænomen med forskningsbrillerne på, så findes der meget lidt videnskabelig viden om dette. Følgerne af at reducere arbejdsugen med én dag bygger indtil videre typisk på virksomhedernes egne erfaringer og eventuelle konsulentrapporter.

Den sporadiske viden, vi har om området indtil videre, bygger primært på amerikanske studier fra 70’erne og 80’erne, hvor man afprøvede nedsat arbejdstid i dele af den offentlige sektor i USA. I øvrigt er det meget vigtigt at skelne imellem, hvorvidt reduktion af arbejdsugen er til en firedages arbejdsuge hvor en dag fjernes og arbejdstiden nedsættes tilsvarende fra 37 timer til 30 timers arbejdsuge, eller om man fjerner en dag og overfører de timer herfra til andre dage, som så bliver lidt længere. Dette kaldes også en komprimeret arbejdsuge.

I Odsherred Kommune afprøver man et pilotprojekt, hvor knap 400 ansatte går ned på til 35 timers arbejdsuge fordelt på fire dage, så det er en slags mellemting".

"Kigger vi på dette fænomen med forskningsbrillerne på, så findes der meget lidt videnskabelig viden"

Henrik Lambrecht Lund

Flere af firmaer, som er gået ned på en 4 dages arbejdsuge med reduceret antal timer, melder ud, at de oplever øget omsætning, faldende udgifter og gladere ansatte. Alligevel er det fortrinsvis få private virksomheder og især branchen indenfor it og software, at dette koncept er blevet testet og har vundet indpas. Hvorfor er det sådan?

”Skal jeg komme med et kvalificeret gæt, så tror jeg det handler om, at tiltaget sker i brancher, som kan få en strategisk fordel ved at indrette sig sådan, fordi det er brancher, hvor man normalt arbejder rigtig meget, og hvor arbejdet normalt ikke kan inddæmmes til 37 timer, men nærmere er over 40 timer og op mod de 50 timer.

Disse virksomheder kan kun øge sin produktivitet ved samtidig at gøre noget andet anderledes, for ellers ville de falde en femtedel i produktivitet. I sidste ende handler det om, hvor meget de ansatte i virkeligheden arbejder. Handler det om for eksempel grænseløst arbejde, så kan de ansatte måske arbejde videre derhjemme eller ved siden af. Disse virksomheder er typisk frontløbere, som på denne måde også kan rekruttere dygtige medarbejdere og på den måde øge produktiviteten ved samtidigt at arbejde smartere.

Men selvfølgelig er der noget positivt i dette fænomen. Reduktion af arbejdstimer over en hel uge giver jo mere fritid og frigiver logisk set mere energi hos de enkelte ansatte, som kan give bedre restitution, med mindre man farer rundt i fritiden på de andre dage, hvor man har fri, hvilket rigtig mange jo gør. Så jeg bevarer et optimistisk, men også kritisk perspektiv på dette fænomen indtil videre”.

"Disse virksomheder kan kun øge sin produktivitet ved samtidig at gøre noget andet anderledes, for ellers ville de falde en femtedel i produktivitet. I sidste ende handler det om, hvor meget de ansatte i virkeligheden arbejder"

Henrik Lambrect Lund

Men er der grund til at tro, at konceptet med en firedages arbejdsuge med tiden vil sprede sig til flere typer af virksomheder og flere brancher?

"Der er ingen tegn på, at det brede arbejdsmarked vil indføre en firedages arbejdsuge. Fagbevægelsen og de politiske vinde går ikke i den retning. Det handler måske om, at langt den største del af arbejdsmarkedet ikke kan få en strategisk fordel ved det. Mange virksomheder mister helt enkelt én dags produktivitet.

Så når det ikke spreder sig mere og hurtigere, så er det nok fordi mange arbejdsgivere ikke kan se fordelen ved at indrette sig sådan. Skulle en firedages arbejdsuge  blive mainstream og derfor udbredt blandt andre brancher, så mister de virksomheder, som allerede har indført det, den fordel, de her har skabt.

Det giver to muligheder. Enten går alle tilbage til den gamle model, og fænomenet forsvinder, eller også udbreder den nedsatte arbejdstid sig til andre brancher, og så forsvinder den strategiske fordel for dem, som har indført dette".

I hvilke typer brancher og virksomheder vil en reduktion af arbejdstiden da ikke fungere?

"Der er en gruppe på arbejdsmarkedet, som allerede i stor grad selv bestemmer meget af indretningen af deres arbejde, fordi det er grænseløst arbejde og never ending. For nogle af dem vil det måske give mening, mens andre måske vil være modstandere af en firedages arbejdsuge, fordi det ødelægger den fleksibilitet, de har i dag.

Antager man, at cirka 20 procent har grænseløst arbejde, mens yderligere 20 procent arbejder i en virksomhed, hvor en firedages arbejdstidsmodel kan organiseres til win-win for både virksomhed og ansatte, så er der formentlig stadig 60 procent tilbage, som ikke vil kunne se en fordel ved det.

Der er stadig rigtig meget arbejde i vores samfund, som er organiseret ud fra det menneskelige møde. Det gælder for eksempel pleje-, sundheds- og sygesektoren, som tidsmæssigt stadig er organiseret som industriarbejde. Nedsætter man deres arbejdsuge, vil det gå ud over mennesker i den anden ende. Der er således stadig meget arbejde, hvor det ikke er muligt at indføre en firedages arbejdsuge og samtidig øge eller bevare produktiviteten og kvaliteten".

Så tror du denne trend med at indføre 4-dages arbejdsuge vil fortsætte eller vil den forsvinde?

"Snakker vi en firedages arbejdsuge som en del af diskussionen om at indrette arbejdet mere fleksibelt, hvor vi arbejder lidt færre timer om ugen, så er der tale om en trend, som vil fortsætte. Så længe der er virksomheder, der kan se en strategisk fordel i at indføre firedages arbejdsuge, og hvor de samtidig kan forbedre produktiviteten ved at arbejde smartere, så vil det brede sig.

Men som en arbejdsmarkedstendens vil det ikke ske i nærmeste fremtid. Det ville skulle støttes af en fagpolitisk mobilisering med et politisk krav gennem overenskomstsystemet om en fridag mere, og det ville skulle have opbakning blandt arbejdsgiverne, før det kan ske, og intet tyder på, at det er undervejs".

En lille række danske kommuner er jo også i gang med at indføre firedages arbejdsuge. Handler det mere om at spare penge end om at få gladere ansatte og øge omsætningen?

"I Esbjerg Kommune er det blevet sagt meget direkte, at tiltaget skal bidrage til reducerede udgifter.

I Odsherred Kommune har man dog klart sagt, at man med tiltaget ikke vil måle på produktiviteten, fordi det skal gennemføres med opbakning fra medarbejderne. I Odsherred Kommune, som vi lige nu undersøger nærmere, er der lavet et fantastisk arbejde, hvor man har haft medarbejderperspektivet fra start, og hvor der er lavet lokalaftaler. Men det er stadig kun et pilotprojekt blandt knap 400 ansatte.

Næste skridt bliver, om dette overhovedet kan udbredes til resten af kommunens ansatte som for eksempel lærere, pædagoger og vejarbejdere, som typisk har den direkte kontakt med borgerne i hverdagen. Her bliver det rigtig svært at opretholde produktiviteten og fleksibiliteten med en reduceret arbejdsuge".

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Tilmelding af digitalt blad