Dansk Magisterforening

Antallet af akademikere er eksploderet, men ledigheden falder alligevel

Ifølge en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er ledigheden blandt nyuddannede akademikere de sidste fem år faldet samtidig med, at antallet af nyuddannede akademikere i samme periode er steget med 50 procent. © Københavns Universitet

Af Martin Ejlertsen
Del artikel:

De seneste fem år er der sket en stigning 50 procent flere akademikere. Alligevel falder ledigheden blandt de nyuddannede med en lang videregående uddannelse, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Akademikere er luddovne. Nyuddannede dimittender skal ikke føle sig for gode til at tage et job i Netto, hvis de ikke kan finde et job hurtigt nok.

Det var nogle af de hårde udmeldinger, som akademikere kunne læse om i dagspressen i de sidste måneder af det netop afrundede årti, ud fra et synspunkt om at de ikke kommer hurtigt nok i job.

Men ifølge en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, så er ledigheden blandt nyuddannede akademikere faktisk faldet de sidste fem år. Og det er sket samtidig med, at antallet af nyuddannede akademikere i samme periode er steget med 50 procent. Mens der i 2013 var 15.000 nyuddannede akademikere var der fem år senere 23.000 dimittender i 2018.

Ifølge analysen, som er lavet på baggrund af tal fra Danmarks Statistiks registerdata herunder DREAM-databasen, er ledigheden blandt nyuddannede akademikere 26 uger efter endt uddannelse faldet fra 22,5 procent i 2013 til 20,5 procent i dag på trods af den eksplosive udvikling.

”Lige nu har vi ikke så store problemer med akademikerledighed, som nogen har gjort det til”, siger chefanalytiker i AE-rådet Mie Dalskov Pihl, som har lavet analysen, til Information.

12 procent af de nyuddannede fra årgang 2018 var ledige 26 uger efter endt uddannelse. Dermed er andelen af ledige nyuddannede faldet siden 2013.

Når antallet af nyuddannede akademikere er fordoblet siden 2005, skal det ifølge Mie Dalskov Pihl ses i lyset af den politiske diskurs i 00’erne om, at langt flere skulle have en universitetsuddannelse.

”Så de mange unge nyuddannede ledige er både frugten af de unges valg, men også af en uddannelsespolitik, hvor flere er kommet i gymnasiet, og flere har taget en videregående uddannelse”, siger hun.

Luddovne akademikere skal arbejde i Netto
I november måned beskrev Berlingske ellers, at selvom ledigheden siden 2013 generelt er faldet fra omkring seks til omkring fire procent, så er den stort set uændret for nyuddannede med en lang uddannelse. 

Det fik beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) til at kritisere nyuddannede akademikere for ikke at komme hurtigt nok i job.

”For dem, der ikke vil tage andre job end de job, de specifikt er uddannet til, har vi regler om, at de skal stå til rådighed aktivt og tage imod de job, de får tilbudt af jobcentret eller a-kassen. Hvis de ikke gør det, skal det have konsekvenser for deres ydelse. Og det forventer jeg, at jobcentre og a-kasser følger. Der skal ikke være særlige regler for akademikere, som ikke gælder ufaglærte 3Fere”, sagde Peter Hummelgaard til Berlingske.

Dimittenderne skal derfor heller ikke føle sig for gode til at tage et kassejob i Netto, udmeldte ministeren.

”Hvis der er job at få, så skal man tage dem, og det kan endda være med til at kvalificere én og give læring. Jeg har selv siddet i kassen i Netto, og det gjorde mig mere erfaren. Hvis det er, fordi man som akademiker føler sig bedre og mere værd end dem, der står op klokken fem om morgenen for at åbne den lokale dagligvarebutik og sidder ved kassen hele dagen, så tager man fejl, uanset hvor mange år man har gået på universitetet”, sagde beskæftigelsesministeren.

Også beskæftigelsesborgmester i Københavns Kommune Cecilia Lonning-Skovgaard (V) dundrede mod akademikere og a-kasserne i Berlingske, hvor hun kalde akademikere ”luddovne”. 

”Man skal ikke have været længe i systemet som arbejdsløs akademiker, før man opdager, at jobcentret ganske vist skubber på og siger, at man skal søge flere job, fordi man i jobcentret har opdaget, at man er så luddoven, at man ikke gør det. Og de ved også, at vi indberetter det til a-kassen. Men derfra sker der ingenting. Det har ingen konsekvens overhovedet”, sagde Cecilia Lonning-Skovgaard, som er øverste chef for jobcentrene i Københavns Kommune.

Fremdriftsreformen er skyld i den høje ledighed
Når stadig knap hver femte nyuddannede akademikere er ledig 26 uger efter endt uddannelse, så skyldes det ifølge analysen i særlig grad fremdriftsreformen, som blev vedtaget i december 2013.

Den skulle presse de studerende til hurtigere at færdiggøre deres uddannelse og finde et job. Men fremdriftsreformen gør det derimod, ifølge AE Rådets chefanalytiker Mie Dalskov Pihl, faktisk ekstra svært for de nyuddannede at finde netop et arbejde.

Reformen har nemlig skruet op for tempoet på uddannelserne. Af den grund er der mindre tid til studiejob, og studierelevant arbejde er ifølge flere undersøgelser helt afgørende for, hvor hurtigt nyuddannede kommer i arbejde.

”Men fremdriftsreformen har også gjort, at mange bliver færdige på samme tid. Før blev der uddannet færre, og de blev færdige hele året rundt, men nu kommer alle kandidater ud i sommerferien, som er et af de tidspunkter, hvor der er færrest job”, siger Mie Dalskov Pihl.

Når ledigheden blandt akademikerne alligevel er faldet, skyldes det ifølge Mie Dalskov Pihl, at der er kommet langt mere fokus på, hvordan de nyuddannede kommer i arbejde både på universiteterne og i de akademiske a-kasser.

Også politisk er der blevet sat ind med dimensionering af antallet af pladser på særligt ledighedsramte uddannelser.

Danske A-kassers direktør. Verner Sand Kirk. mener, at de seneste måneders debat om de ledige akademikere overser det faktum, at kandidatproduktionen er fordoblet.

At ledigheden ikke er steget, skyldes ifølge ham, at der opstået mange flere akademiske job. De sidste ti år er 125.000 akademikere kommet i arbejde, forklarer Verner Sand Kirk til Information:

”Det tænder mig lidt af, at nogle strukturelle træk – at vi har uddannet flere akademikere – udlægges, som nogle dårlige træk ved individer. Når sandheden er, at hvis du går ned i tallene, så kan man nå frem til det modsatte synspunkt: at det er utroligt, at akademikerne som gruppe har formået at undgå en stigning i ledigheden”.

Selvom akademikerledigheden de sidste fem år generelt er faldet for nyuddannede, viser AE Rådets analyse også, at der er store forskelle mellem, hvor hurtigt de forskellige uddannelsesgrupper kommer i arbejde.

Blandt nyuddannede humanister og cand.mag.er med en kunstuddannelse er 29,9 procent ledige i 2018. Det er kun marginalt lavere end de 30,6 procent i 2013, men dog stadigvæk et fald.

Derimod er der i perioden for eksempel sket en lille stigning i antallet af ledige nyuddannede inden for software, it og design med 1,4 procentpoint til 23,4 procent i 2018. 

}