Dansk Magisterforening

Flere unge får psykiatriske diagnoser - og ofte på studiet. Nu vil politikerne undersøge problemet nærmere

© Foto: Ben White/Unsplash

Af Troels Kølln
Del artikel:

Mere end hver syvende unge får en psykiatrisk diagnose og for mange bryder sygdommen ud i studietiden. Der er brug for at undersøge, hvad den grundlæggende årsag er, mener flere politikere og organisationer.

Børn og unge får i stigende grad psykiatrisk diagnoser, herunder adhd, depression og angst. Det viser tal fra Kommunernes Landsforening ifølge Jyllands-Posten.

Mens det i 2012 var 11,2 procent af børn og unge, der fik en psykiatrisk diagnose, var tallet steget til 14,9 procent sidste år. De fleste får diagnoserne adhd eller autisme, mens diagnosen angst er steget med 83 procent på syv år.

To af regeringens støttepartier, SF og Enhedslisten, vil nu nedsætte en kommission til at afdække årsagerne til stigningen i diagnoser. Og det er ikke mindst vigtigt, fordi mange af de unge med psykiske sygdomme bliver tabt i deres studietid og derfor ikke får god nok hjælp, mener foreningen Bedre Psykiatri.

"Det er typisk i den alder, hvor de unge er i gang med et studie, at de bliver ramt af psykisk sygdom. Derfor er det utroligt vigtigt at være opmærksom på at få dem samlet op", siger landsformand Knud Aarup.

Magisterbladet har tidligere afdækket, at studerende, der får psykologhjælp, har højere karakterer fra gymnasiet end gennemsnittet. Især kvinderne søger behandling, og overgangen fra gymnasiet til universitetet er tilsyneladende svær, for de studerende søger langt hyppigere hjælp i de første år på universitetet.

Problemet er, at unge med psykiske sygdomme ofte falder ud af systemet, når sygdommen bryder ud under studiet, mener Knud Aarup. Fordi universiteterne ligger i landets største byer, er mange studerende tilflyttere, og det betyder, at de ikke har samme muligheder for at få hjælp fra familie og venner, fortæller han.

"Det er den gruppe af unge, som flytter til byen og som ikke har noget netværk. Så når de dropper ud af studiet, fordi de får angst, depression eller en anden psykisk sygdom, så bliver de ikke samlet op, de falder igennem og nogle bliver hjemløse", siger han.

Tal fra Kommunernes Landsforening viser, at kun hver femte voksne dansker, der har været indlagt eller udredt for en psykisk sygdom, har fast arbejde, pointerer han.

"Det er dybt ulykkeligt, at psykisk sygdom får så store konsekvenser, selv efter man er blevet rask. Det handler om, at de unge ikke får den støtte, der har brug for", siger Knud Aarup.

Søren Dalsgaard, der er professor i psykiatrisk epidemiologi ved Aarhus Universitet og speciallæge i børne- og ungdomspsykiatrien, siger til Jyllands-Posten, at stigningen i diagnoser handler om, at sundhedsvæsenet er blevet bedre til at opfange børn og unge med psykiske udfordringer.

"Den væsentligste forklaring er for mig at se, at vi er blevet bedre til at spotte de børn, der har brug for hjælp, at det er blevet mindre tabubelagt, og at det er blevet mere almindeligt at tale om, at man har problemer", siger han til avisen.

Peder Hvelplund, der er psykiatri og sundhedsordfører for Enhedslisten, peger også på studielivet som et vigtigt fokusområde.

"Vi har været bekymrede for de studerendes mistrivsel i forbindelse karakterpres og fremdriftsreform på universiteterne. Denne her præstationskultur kunne godt være med til at skabe problemer med mistrivsel. Men det er stadig gisninger og formodninger. Vi mangler et mere validt grundlag til at pege på årsagen til, at flere unge får brug for hjælp fra psykiatrien. Det skal vi have en kommission til at undersøge", siger Peder Hvelplund til Magisterbladet.

}