Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Onlineundervisningen har vist sig at være en permanent mere tidskrævende opgave. Det konstaterer både undervisere og ledelser på universiteterne.
Foto: Olivier Douliery/AFP/Ritzau Scanpix
Forskerforum

Undervisere vil have coronabyrder kompenseret

På flere og flere fakulteter begynder medarbejderne at spørge, hvordan det ekstraarbejde, som onlineundervisningen indebærer, skal kompenseres. På AU Arts er man godt i gang.

At undervise under corona­pandemien er ikke blot et spørgsmål om at lære Zoom at kende og så køre videre online. Virtuel undervisning har vist sig at være konsekvent mere tidskrævende i forhold til forberedelsestiden. Den erkendelse er begyndt at sætte sig rundtomkring på fakulteterne, og dermed opstår også spørgsmålet: Hvordan skal den ekstratid kompenseres? Det skriver ForskerForum.

På KU har fælles-TR Thomas Vils Pedersen fundet nejhatten frem på sine VIP-kollegers vegne. I et interview med Universitetsavisen kræver han, at ledelsen nu tager konsekvensen af det ekstra tidsforbrug ved undervisningen.

“Den kaotiske planlægning og ekstraarbejdet kan ikke fortsætte resten af studieåret. Så det, vi ideelt set ønsker fra ledelsen, er en udmelding om, at underviserne ikke skal bruge mere tid på at undervise, end de gjorde før corona”, siger Thomas Vils Pedersen.

Han foreslår selv forskellige muligheder: Ledelsen kan afsætte flere midler til undervisning og herunder teknisk assistance. Der kan indgås aftaler om lavere krav til forskning og hjemtagning af midler, eller man kan kompensere for det ekstra tidsforbrug i kroner og øre. KU-ledelsens svar er foreløbig, at man forstår frustrationen og er i gang med en langsigtet plan for undervisningen. Dog er der ingen løfter om kompensation af nogen art.

Savner synlig anerkendelse

Men det er ikke kun på KU, man vil have ledelsen på banen i forhold til den øgede undervisningsbyrde. På CBS er temaet også på dagsordenen.

“Det var et tema på bestyrelsesmødet i september, at der skal afsættes en pulje til at kompensere for det ekstra tidsforbrug. Og vi vil tage det op ved næste HSU-møde”, siger fælles-TR Ole Helmersen.

På CBS gennemførte man denne sommer en spørgeundersøgelse blandt VIP’erne, der viste, at 90 procent af VIP’erne og 76 procent af DVIP’erne havde brugt mere tid på deres undervisning.

“Måske ville det jævne sig ud i løbet af nogle år. Man faktum er i 2020, at det har været en ekstra belastning”, siger Ole Helmersen.

Han oplever sådan set, at ledelsen anerkender problemet. Men en del kolleger synes, at den anerkendelse godt kunne være mere synlig.

“Det er bestemt noget, jeg hører rundt­omkring. Ikke fordi ledelsen ikke har nævnt det i sine formelle udmeldinger. Men mange synes, ledelsen godt kunne vise det lidt mere. Det kunne være ved at lægge flere penge i puljen til lokal lønforhandling. Det kunne også være i det symbolske – hold en fest, når det igen er muligt. Det tror jeg vil betyde meget”.

Vi kan ikke publicere i samme omfang, når vi skal gentænke og omlægge både undervisning og forskning. Det er ikke rimeligt, at præstationskravene er de samme i en så langvarig undtagelsestilstand.

Janne Gleerup, fælles-TR på RUC

Værst for DVIP

På RUC har undervisningen også spist mere tid, end den plejer, men her er der ifølge fælles-TR Janne Gleerup ikke meget udsigt til nogen form for kompensation.

“Vi har jo alle haft ulønnet undervisningsrelateret merarbejde, og mange er blevet forsinkede i forskningsarbejdet, ligesom nedlukningen har spændt ben for planlagt feltarbejde. På RUC har vi dog valgt kun at rejse problemet i forhold til DVIP’erne, som er de dårligst stillede i denne situation. Men ledelsen er trods vores pragmatiske tilgang ikke indstillet på at kompensere DVIP’erne for merarbejdet. Vi har taget den i HSU, og der var ikke hul igennem”, siger hun.

Janne Gleerup peger også på muligheden for at anerkende det ulønnede ekstraarbejde ved at slække på publiceringskravene.

“Vi kan ikke publicere i samme omfang, når vi skal gentænke og omlægge både undervisning og forskning. Det er ikke rimeligt, at præstationskravene er de samme i en så langvarig undtagelsestilstand”.

Engangsvederlag

Vest for Storebælt er der til gengæld mere positive signaler. På SDU er ledelsen og TR-siden i dialog om netop det ekstra tidsforbrug ved onlineundervisning.

“Vi er i en proces i forhold til kompensation for de her ting, både for VIP og DVIP. Der er nogle forhandlinger i øjeblikket mellem vores rektor og fælles-TR, og vi har fået meldt ud, at der snart kommer et udspil”, fortæller Alexandra Holsting, der er fælles-TR på Det Humanistiske Fakultet.

På AAU er der sket kompensation gennem løntillæg til enkelte medarbejdere, fortæller fælles-TR Frederik Hertel.

“De kolleger, der har kunnet redegøre for meropgaver i forbindelse med coronaen, har vi kunnet kompensere i form af engangsvederlag, som vi har forhandlet os til. Udfordringen er, at ledelsen altid vil pege på, at man så må vægte anderledes med forskningen. Men jeg synes, ledelsen har været imødekommende i forhold til de ønsker, vi har haft”, siger han.

Frederik Hertel siger dog samtidig, at der ikke har været meget fokus på kompensation for DVIP’ernes ekstraarbejde, selv om de utvivlsomt også har været ramt.

Nedsat forskningskrav

Længst er man kommet på AU Arts, hvor der på fakultetsniveau er truffet beslutninger om en hel håndfuld af tiltag, der på forskellig måde skal kompensere og aflaste dem, der har været hårdest ramt af coronasituationen.

Et af disse er netop muligheden for at få nedsat de formelle krav til forskningspublicering, som på AU Arts er, at man publicerer 6 artikler over 3 år.

“Vi har som TR’ere forsøgt at argumentere for, at folk under alle omstændigheder publicerer så meget, de overhovedet kan, og at det vil modvirke stress at vide, at publiceringskravet er reduceret”, fortæller Ida Juul, som er fælles-TR på AU Arts.

Aftalen med dekanen blev, at hvis man ved MUS-samtalen kan påvise, at nedlukningen har betydet, at der har været mindre tid til forskning, kan man få nedsat sit forskningskrav med 1 artikel i den 3-årige periode.

Derudover er der afsat en pulje på 10.000 timer til kompensation for det ekstraarbejde, som kombinationen af online- og onsiteundervisning medfører i efteråret 2020, og i øjeblikket forhandles der om en tilsvarende bagudrettet kompensation for foråret 2020.

Solidarisk pulje

“Fordi effekterne af forårets nedlukning var så forskellige afhængigt af undervisningsbyrder og børn, har vi arbejdet for en solidarisk løsning. I stedet for at vi hver især tildeles en kompensation på for eksempel 5 timer hver, vil vi hellere have en pulje, som kan deles ud til dem, der blev særligt hårdt ramt”, forklarer Ida Juul.

Baggrunden for denne prioritering er blandt andet en indsamling af beretninger tilbage i foråret, hvor medarbejderne blev bedt om at beskrive, hvordan de var påvirket af nedlukningen.

Formålet var at identificere, hvem der var særligt ramt og hvordan. De beretninger var lidt af en øjenåbner, siger Ida Juul.

“Der var eksempler på kolleger, der har børn med diagnoser, hvor den sædvanlige støtte og aflastning udeblev. Denne situation kan slet ikke sammenlignes men de mange ulemper, der fx var forbundet med hjemmeskoling og børnepasning i de timer, som ellers normalt er afsat til arbejde”.

Endelig nævner Ida Juul, at man som eksaminator får tildelt 10 minutters ekstra tid pr. eksamen for at tage højde for, at eksamen kan risikere pludselig at skulle omlægges til online.

Økonomi bedre end ventet

Dekan på AU Arts Johnny Laursen fortæller, at der ud fra hans opfattelse er meget stor forskel på, hvor belastede folk har været af coronaen.

“Under nedlukningen i foråret havde vi en stor polarisering af medarbejdernes oplevelse af situationen. Der var medarbejdere, der fandt sig godt til rette, og så var der medarbejdere, der følte sig stærkt eksponerede af hårde vilkår omkring familien og andet”, siger Johnny Laursen.

Man vil også gerne forsøge at lempe vilkårene for det, Johnny Laursen kalder “udsatte ansættelseskategorier” – primært ph.d.-studerende og adjunkter, som er afhængige af deres forskning for at komme videre i systemet.

“Vi forsøger at fordele arbejdet, så det tilgodeser dem i en særlig eksponeret situation. Den brede gruppe fast-VIP, som typisk har lidt ældre børn og bedre vilkår, må så en kort tid tage en større andel af undervisningen, men opgaven er, at vi hurtigt finder en balance, siger han.

En væsentlig grund til, at Johnny Laursen kan være imødekommende over for medarbejdernes ønsker, er, at hans fakultet frem til nu økonomisk set er sluppet nådigt gennem pandemien.

“Økonomien har rettet sig op i forhold til det, vi en overgang frygtede. Vi har haft en flot gennemførelse, og på grund af færre rejser har vi sparet på driften. Så vi har nået et nogenlunde balancepunkt. Men jeg har stor forståelse for, hvis nogle af mine dekankolleger ikke står i den situation”.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Københavns Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Dekan til Københavns Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Københavns Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Københavsn åbne Gymnasium

REKTOR

Københavsn åbne Gymnasium

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Tilmelding af digitalt blad