Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Politiforlig, finansiering
I den nye flerårsaftale for politiet og anklagemyndigheden i 2021-2024 fremgår det, at penge til aftalen skal hentes ved hjælp af konsulentbesparelser i staten og reduktion i SU-udgifter til vandrende arbejdstagere.
Fra flertalsaftale, Justitsministeriet.dk
Politik

Uddannelser slipper for at betale for nyt politiforlig

Det længe ventede politiforlig skal i stedet finansieres med konsulentbesparelser i staten og penge fra udenlandske studerendes SU.

Uddannelserne skal alligevel ikke betale for det nye politiforlig, som tirsdag aften blev aftalt med et bredt flertal i Folketinget.

Det fremgår af aftalen på Justitsministeriets hjemmeside.

Socialdemokratiet havde oprindeligt planer om at skære en halv milliard kroner i universiteternes og gymnasiernes budgetter for at finansiere politiforliget. Men det er ikke en del af den endelige aftale, og det glæder direktør i Danske Universiteter Jesper Langergaard.

”Det er en god nyhed, at man ikke vil spare på universiteternes mulighed for at vejlede de studerende. Det regeringen lagde op til, var en direkte besparelse og en utidig måde at forsøge at detailstyre universiteterne på”, siger Jesper Langergaard.

Pengene til politiforliget skal i stedet hentes fra blandt andet konsulentbesparelser i staten og "forventede reduktioner af SU-udgifter til vandrende arbejdstagere", som det står i aftalen. Derudover bliver der skåret i Rigspolitiet, der blandt andet beskæftiger en del akademikere, og som allerede har været igennem en stor fyringsrunde.

Ifølge Justitsministeriet bliver der samlet afsat cirka 650 millioner kroner ekstra til politiet og anklagemyndigheden i 2021, der stiger til cirka en milliard kroner i 2023.

Justitsministeriet, uddannelserne, besparelser
Politiforlig, finansiering

Sådan så Justitsministeriets notat ud, da regeringen i august fremlagde deres oplæg til politiaftalen. Her skal 550 millioner hentes fra universiteternes og gymnasiernes budget.

I den færdige politiaftale fra december står uddannelsesinstitutionerne ikke nævnt i finansieringsplanerne. Derimod skal pengene til politiet nu findes hos blandt andre konsulenter i staten og reduktioner i SU til udenlandske studerende.

Ikke bare glitrende papir

I august opstod der en heftig debat, da det kom frem, at regeringen ville skære en halv milliard kroner fra de gymnasiale og videregående uddannelsers markedsføringsudgifter til den nye politireform.

Regeringen havde budgetteret med, at uddannelserne skulle aflevere 100 mio. kr. næste år og 150 mio. kr. om året de følgende år til medfinansiering af politiforliget.

Dengang sagde Jesper Langergaard til DM Akademikerbladet, at regeringen ikke virkede til at forstå, at "de såkaldte markedsføringsbudgetter" ikke bare var penge til plakater og nøgleringe. Det er derimod penge, som uddannelserne bruger til at vejlede de studerende til at finde den rigtige uddannelse.

”Det virker som om, at nogen har en idé om, at markedsføring er smart, glitrende papir. Men det er jo for eksempel åbent hus-dage og information om nye uddannelser. Vi vil gerne informere de studerende så godt som muligt, så de kan tage et oplyst valg af uddannelse", sagde Jesper Langergaard i august.

I dag ser Jesper Langergaard tilbage på udspillet med stor undren.  

”Det var en mærkelig indblanding. Der findes ikke en særskilt budgetlinje for vejledning på universiteterne, så man ville jo gå ind og lave en politisk styring af de enkelte universiteters budgetter”.

Vi synes jo, at det var utidig indblanding. Fordi der findes slet ikke et særskilt budget for vejledning på universiteterne.

Jesper Langergaard, direktør Danske Universiteter

Aftalen kan også være dårligt nyt for universiteterne

Aftalen om det nye politiforlig er indgået af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, De Radikale, SF, Enhedslisten, De Konservative og Nye Borgerlige. Det er første gang, at Enhedslisten er med i et politiforlig.

Venstre er derimod ikke med i aftalen. Det er på grund af finansieringen, siger Venstres retsordfører Inger Støjberg.

”Regeringen hæver skatter og afgifter for at betale for flere betjente. Man burde have set på, om de penge kunne være taget fra arbejdsløse indvandrere eller SU til udlændinge”, siger Inger Støjberg.

Ifølge aftalen skal der skaffes 83 millioner kroner til politiforliget ved at begrænse SU til udenlandske studerende.

Og det er ærgerligt, mener Jesper Langergaard.

”Regeringen har sagt, at de vil gribe ind for at begrænse udgifterne til EU-studerende på SU. Vi ved endnu ikke, hvad det vil betyde, men det kan være en dårlig nyhed for universiteterne, hvis man nu skal finde nye måder at begrænse adgangen til vores uddannelser for internationale studerende, som faktisk efterspørges af virksomhederne”, siger Jesper Langergaard.

Regeringen kan for eksempel forsøge at forhindre færre udenlandske studerende i at læse i Danmark ved at regulere, hvor mange universitetskurser der foregår på engelsk, forklarer han.

”Vi vil gerne have udenlandske studerende, og vi vil gerne kunne udbyde uddannelser på engelsk. Det er afgørende for universiteternes kvalitet”.

Den nye politiaftale medfører blandt andet 450 nye betjente, nye våben, 20 nærpolitienheder rundt om i landet, specialiserede enheder til at håndtere sager om voldtægt og ikke mindst genoprettelsen af Rejseholdet.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen