Politiforlig skal betales med konsulentbesparelser: ”Det kan blive dyrt at spare på konsulenter”
Et bredt flertal i Folketinget indgik den 15. december en aftale om et nyt politiforlig. Partierne er blevet enige om, at aftalen blandt andet skal finansieres af besparelser på konsulenter i staten. © Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Pengene til det nye politiforlig skal hentes fra konsulentbesparelser i staten, står der i aftalen. Men politikerne høster kun en kortsigtet gevinst på den måde, påpeger professor. Staten vil mangle både innovation og gode løsninger.
Det var en gruppe lettede politikere, som tirsdag aften præsenterede det længe ventede politiforlig for 2021-2023.
I aftalen er der afsat cirka 650 millioner kroner til politiet og anklagemyndigheden til næste år. I 2023 vil beløbet stige til cirka en milliard ekstra. Pengene skal blandt andet gå til nye våben til politiet, 20 nye nærpolitienheder rundt om i landet og 450 nye betjente.
For at finansiere politiforliget skal der blandt andet hentes 337 millioner kroner fra konsulentbesparelser i staten, og det bekymrer professor ved Institut for Samfundsvidenskab på RUC Jacob Torfing.
”Vi må ikke glemme, at rigtig mange konsulenters arbejde er at være fødselshjælpere for innovation og forandring i den offentlige sektor. De skaber nytænkning og forandringsprocesser, som kan skabe besparelser og bedre løsninger i staten”, siger Jacob Torfing.
Politikerne kan godt høste en kortsigtet gevinst med konsulentbesparelserne, men de kan også risikere at blokere for fremtidige besparelser i statenJacob Torfing, professor
”I morgen har vi så den næste IT-skandale”
Ifølge ham vil de penge, politikerne nu vil spare på konsulenter, kun hjælpe for en kort stund. Besparelserne kan nemlig have to konkrete effekter, forklarer han.
”Nogle steder vil man nu mangle en kompetence, som man ikke har råd til at indhente. Det kan for eksempel være på IT-området, hvor man typisk køber hjælpen udefra, hvis man skal have lavet en IT-omstilling, da man ikke har kompetencerne in house til at lave det. Nu bliver man nødt til at finde nogen i huset, som bare har semi-kompetencer på området til at løse opgaven. I morgen har vi så den næste IT-skandale, og så bliver det først rigtig dyrt”, siger Jacob Torfing og fortsætter:
”Den anden ting er, at man nu vil mangle udviklingskonsulenter, som kan facilitere udvikling og nye idéer. Så man skyder faktisk sig selv i foden. Politikerne kan godt høste en kortsigtet gevinst med konsulentbesparelserne, men de kan også risikere at blokere for fremtidige besparelser i staten”.
Konsulenter i fokus
Mere end 80 stillingsbetegnelser blandt DM’s medlemmer indeholdte i 2018 ordet ’konsulent’. Karrierekonsulent i DM Karsten Lodahl Madsen fortæller, at tendensen er tydelig: Flere og flere magistre varetager interne eller eksterne konsulentopgaver.
Læs mere her om, hvad DM tilbyder af kurser og gratis medlemsmøder til dig, der enten laver konsulentarbejde eller gerne vil prøve kræfter med det.
En jaget gruppe
Regeringen har tidligere annonceret besparelser på konsulenter i det offentlige.
I de kommende fire år skal kommunerne og regionerne bruge tre milliarder kroner færre på eksterne konsulenter. Fra 2025 skal de spare én milliard om året, lyder en aftale med KL og Danske Regioner fra juni i år.
”Det er denne regerings klare ambition at reducere brugen af eksterne konsulenter i det offentlige og i stedet bruge pengene på velfærd og den grønne omstilling. Vi vil flytte midler fra kolde hænder til varme hænder. Det er både sund fornuft og klog brug af ressourcerne, at flere opgaver løses internt af dygtige medarbejdere i det offentlige frem for af eksterne konsulenthuse”, sagde finansminister Nicolai Wammen i den tilhørende pressemeddelelse.
Men regeringens kritik af konsulenter er misforstået, mener Jacob Torfing.
”Når man har set sig sur på konsulenter, så er det fordi, at man med new public management-bølgen, begyndte at forbinde konsulenter med nogen, som skal ud og overvåge og kontrollere i den offentlige sektor. Men det er et fortegnet billede, som slet ikke passer”.
Den kompetencemæssige fleksibilitet forsvinder fra staten, når man ikke længere må købe hjælp fra konsulenter til specifikke projekter, forklarer han.
”Nogle gange er det selvfølgelig godt, at der er ansat folk til nye processer og udvikling i sektoren, men det kan også blive dyrt at have sådan et helt korps siddende klar. Når konsulenterne er væk, må man enten ansatte flere fast eller droppe udviklingen”.
