Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Himmelbjerget mellem Ry og Silkeborg fotograferet på en klar sommerdag fra en drone med udsigt over en stor del af søhøjlandet.
I 2020 skete der for første gang i årtier en reduktion af CO2-udledning som følge af de mange, globale restriktioner på grund af covid-19. Her er Himmelbjerget mellem Ry og Silkeborg fotograferet fra drone en klar og smuk sommerdag med udsigt over en stor del af søhøjlandet.
Claus Bonnerup, Ritzau Scanpix
Adventskalender

I 2020 kunne klimaet trække vejret: Det lærte vi om, hvad der skal til for at sikre grøn omstilling

Coronakrisen har vist, at vi kan omlægge vores vaner og liv så drastisk, at det kan få direkte indvirkning på klimaet. Når trusselbilledet og den politiske vilje er stærk nok, er danskerne forbløffende hurtige til at omstille sig, siger forskere og klimaeksperter.

2020 blev på mange måder et mærkeligt og ganske særligt år. Det gælder for os hver især, men også for klimaet.

Coronapandemien betød, at vi fløj mindre på ferie og til konferencer i udlandet, og vi kørte mindre i bil og bus, fordi vi ofte arbejdede hjemme. Det giver udslag i årets globale klimaregnskab, der på samme måde er historisk.

FN’s miljøprogram, UNEP, konstaterer, at en grøn genopretning efter pandemien kan barbere op til 25 procent af emissionerne i 2030, og det vil bringe os tæt den juridisk bindende Paris-aftales mål om at holde den globale opvarmning til højest to grader.

Men det er ikke lutter gode nyheder. Den økonomiske afmatning, der er knyttet til pandemien alene, forventes kun at forårsage et fald på op til syv procent i kuldioxidemissioner dette år, skriver FN’s Miljøprogram (UNEP) i sin 2020-rapport. Det svarer til en reduktion på blot 0,01 grader inden 2050.

Pandemien er derfor en advarsel om, at vi straks skal skifte fra vores destruktive adfærd, når det gælder klimaændringer, naturtab og forurening, skriver UNEP’s generaldirektør, danske Inger Andersen, i rapporten. 

”Men det er helt klart også en stor mulighed. Jeg opfordrer regeringer, virksomheder og enkeltpersoner - især dem med største klimafodaftryk - at benytte lejligheden til at beskytte vores klima og natur i årtier fremover”, skriver hun i rapporten.

Vi skal lære af undtagelsestilstanden

Coronakrisen er på mange måder et enormt socialt eksperiment, som vi kan lære af, når det handler om de næste mange års kamp for et bedre klima.

For pandemien har vist, at det i praksis kan lade sig gøre at ændre vores adfærd hurtigt og eftertrykkeligt på områder, der kommer klimaet til gode, hvis rammerne om, hvad vi skal gøre hver især her og nu, er konkrete og klare. Det mener sociologiprofessor på Københavns Universitet Bente Halkier, der er medlem af Klimarådet og forsker i adfærd og vaner forbundet med fødevarer og forbrug.

”Med baggrund i forskning af adfærd er jeg dybt forbløffet over, at vi under coronakrisen har kunnet ændre så mange af vores vaner så hurtigt. For vaner er svære at ændre. Men det har vist sig muligt, når trusselsbilledet er stærkt nok, og når der kommer en klar rammesætning og klare meddelelser fra regeringen og myndigheder”, siger Bente Halkier fra Sociologisk Institut på Københavns Universitet.

”Vi har lært, at når der er helt klare rammer omkring, hvad vi må og kan, så får det direkte indflydelse på for eksempel mere hjemmearbejde, reduktion af transport og færre ferieflyrejser. Og det kan flytte noget på klimafronten, hvis alle gør det samtidigt”.

Akademikerbladets adventskalender

År 2020 har udviklet sig til et af de mørkeste år i nyere tid. Men det har trods alt ikke været ren elendighed. Vi sætter i årets adventskalender fokus på det, der lyser op i mørket. Læs hele serien her.

Adfærdsændringer kan ske på baggrund af det, sociologer kalder det ”forestillede fællesskab”, påpeger hun.

”Kan jeg se, at min omgangskreds gør noget bestemt, er jeg mere tilbøjeligt til at gøre det samme. Det betyder noget i forhold til vores horisont og adfærdsændringer, om noget opfattes som normalt eller ej. Hvis flere begynder at arbejde hjemme eller flyve mindre på ferie, så bliver det mere normalt, at jeg også gør det, og den lærdom kan vi tage med os”, siger Bente Halkier.

Mindre luftforurening i Kathmandu, Nepal på grund af lockdown i coronakrisen.
I Kathmandu, Nepal kom der i maj måned 2020 pludselig klar himmel under den landsdækkende nedlukning, der blev pålagt for at bekæmpe spredningen af covid-19. Luften blev under nedlukningen renset så meget, at Mt. Everest kunne ses igen fra Kathmandu Valley, selvom det er 200 km væk.

 

Vi har fået en tænkepause

Coronakrisen har helt konkret tvunget os hjem. Men den har også tvunget os ud af den sædvanlige trædemølle og til at reflektere over samfundet og vores eget arbejds- og privatliv.

På den måde har krisen givet en tænkepause, som kan komme både os selv og klimaet til gode på sigt. Det mener forfatter og miljømedarbejder på Information Jørgen Steen Nielsen. 

Mange længes sikkert tilbage til det, som var før, men mange synes nok også, at der er kommet nogle kvaliteter ind i livet dette år

Jørgen Steen Nielsen, forfatter og miljømedarbejder på Information

”Mange længes sikkert tilbage til det, som var før, men mange synes nok også, at der er kommet nogle kvaliteter ind i livet dette år. Vi har fået mere tid til det nære, vi cykler i stedet for at tage bussen eller tog på grund af smitterisiko, og bliver vi talt til på den rigtige måde af politikere og myndigheder, har vi erfaret, at vi sammen kan løse store samfundsudfordringer”, siger Jørgen Steen Nielsen, der er uddannet cand.scient. i biologi.

”Coronakrisen har tvunget os til at vise hensyn og give hinanden plads, og det tror jeg vi kan tage med os”, tilføjer han.

På den måde har coronakrisen givet en anledning til at rejse de store samfundsdebatter om klimaet. Det mener lektor i sociologi og forsker på Copenhagen Centre for Social Data Science (SODAS) Anders Blok. Han har forsket i, hvordan borgere og NGO’er har handlet og reageret under coronakrisen.

”Mange hæfter sig ved det fald i CO2, som er fulgt i kølvandet på coronakrisen, fordi mange aktiviteter har været langt ned. Der lærer vi det indlysende faktum, at klimakrise og CO2-udledninger hænger sammen med økonomisk aktivitet. Det er tydeligt udstillet, at staterne faktisk kan lukke ned for nogle af disse aktiviteter, men det er indtil nu gjort af hensyn til covid-19 og ikke af klimahensyn”, siger Anders Blok.

Det har været tydeligt, at de grønne NGO’er har haft svært ved at komme igennem med en klimadagsorden i et coronadomineret medielandskab, forklarer han.

”Vi er kommet ud af kurs på klimafronten, og vi skal nu forpligte hinanden på en snak om, hvilken kurs der skal gælde fremover”, siger han.

”Det har de grønne NGO’er forsøgt, men det har været svært for dem at få klimaet på dagsordenen i år. Nu handler det om at appellere til et refleksionsrum, hvor vi sammen taler åbent om, hvordan vi laver en mere bæredygtig udvikling fremover, og den samtale er slet ikke slut endnu. Den er faktisk først lige startet” siger Anders Blok.

Mere hjemmearbejde betyder noget for reduktionen af den samlede transport og pendlerkilometer i det daglige

Bente Halkier, professor på Københavns Universitet og medlem af Klimarådet

Vi blev sendt hjem – og skal blive der

I en stor Eurofound-undersøgelse om arbejde og levevilkår under Covid-19 svarede 67 procent af de adspurgte danskere i juni/juli, at de er meget tilfredse eller tilfredse med at arbejde hjemmefra. Kun Østrig, Finland og Tjekkiet havde det bedre med hjemmearbejdet.

Danskerne har erfaret, at selvom det i perioder har været hårdt at arbejde hjemme, så har hjemmearbejde også mange fordele. Og det kan blive en gevinst for klimaet, påpeger sociologiprofessor Bente Halkier.

”Det har i mange virksomheder tidligere været et no go, fordi man ikke stoler på, at folk får produceret nok. Der er nu sket et skred”, siger hun.

”Det kan vi tage med ind i det nye år, for mere hjemmearbejde betyder noget for reduktionen af den samlede transport og pendlerkilometer i det daglige. Mere hjemmearbejde og flere onlinemøder er derfor lavthængende frugt, for det kommer til at ske, og det kan have en direkte effekt på CO2-aftrykket - selv om det i det samlede klimaregnskab i sig selv slet ikke er nok”, siger Bente Halkier.

Fly står parkeret på rækker på landingsbanerne i Københavns Lufthavn efter restriktioner for covid-19 har stoppet næsten al flytrafik i marts/april 2020.
Danskerne blev frarådet af myndighederne til at rejse i store dele af 2020 på grund af den globale covid-19 pandemi, og danskerne lyttede. Københavns Lufthavn lå fra slutningen af marts og i april 2020 næsten øde hen, mens passagerfly stod parkeret i lange rækker på landingsbanerne.

Vi har fået øje på de gode klimavaner

Forskere fra SODAS-centeret spurgte i løbet af året 332 danskere på sociale medier om, hvordan de har ændret vaner og aktiviteter i deres hverdagsliv under corona. Det var fortrinsvis personer med lange og mellemlange uddannelser, der svarede.

”Over halvdelen har øje for, at deres ageren under krisen har positiv indflydelse på klimaet. De har kørt mindre i bil, fordi de har arbejdet mere hjemme. Mange har også forbrugt mindre. Alle disse oplevelser af de ændrede vaner i hverdagslivet kobler over halvdelen til oplevelser om, at det er positivt i forhold til den grønne omstilling, de efterspørger”, siger Anders Blok.

”Der skulle en statsmagt til, men det var ikke svært for os at ændre radikal adfærd på arbejdet. Sådan skal vi ikke tænke, når det gælder arbejde og klimaet. Her skal vi gradvist tillægge os en helt ny livsstil med nye vaner, nye måder at samarbejde på lokalt og globalt, og nye måneder at indrette os på arbejdspladsen”.

Fagforeningerne spiller en vigtig rolle i den forbindelse, mener Anders Blok.

”Jeg tror, virksomheder og arbejdsmarkedets parter kan bruge coronakrisen som løftestang til at snakke om, hvordan vi indretter os bedre i en mere bæredygtig retning. Der er støbt små trædeskidt, men det lange seje træk ligger i, hvordan vi tager den erfaring videre til forskellige niveauer bagefter krisen.

Jeg tror, virksomheder og arbejdsmarkedets parter kan bruge coronakrisen som løftestang til at snakke om, hvordan vi indretter os bedre i en mere bæredygtig retning

Anders Blok, lektor i sociologi og forsker på Copenhagen Centre for Social Data Science (SODAS)

Også i ferierne skal vi holde os hjemme. I Indien betød de mange stillestående fly og biler, at flere indere for første gang i 30 år kunne se Mount Everest i horisonten. Et klart billede på, hvor meget vores trafikvaner skader klimaet.

”Både flyrejsen sydpå og bøf om fredagen er indbegrebet af de klimabelastninger, hvor vi som husholdninger belaster klimaet mest og derfor kan bidrage til forandring. I år har folk opdaget, at man godt kan holde ferie herhjemme og på andre måder. Om danskerne stadig ønsker det, når det bliver muligt at sætte sig i flyene igen, det ved vi ikke, for det er der ikke forskning om endnu”, siger Bente Halkier.

Mange danskere har ifølge Jørgen Steen Nielsen i år faktisk opdaget, at man ikke behøver at rejse om på den anden side af Jorden for at holde ferie. Og det er nødvendigt, at vi omlægger livsstil, hvis det skal have positiv indflydelse på klimaet.

”Vi har holdt mere ferie i Danmark og har opdaget, at vi har en masse oplevelser og kvaliteter som ferieland”, siger han.

En orange og røgfyldt himmel og rekordhøje temperaturer bredte sig over Golden Gate Bridge og hele San Francisco i september 2020 på grund  naturbrande, som hærger hundredevis af kilometer væk.
En orange og røgfyldt himmel og rekordhøje temperaturer bredte sig over Golden Gate Bridge og hele San Francisco, Californien i september 2020 på grund naturbrande, som hærger hundredevis af kilometer væk. Klimaforandringerne vil gøre sådanne katastrofer hyppigere på grund af længerevarende tørke og mere ekstremt vejr som kraftig vind, påpeger klimaforskere.

Vi skal bruge hjælp fra politikerne

Helt afgørende bliver det, om også politikerne har lært af krisen, og hvad der skal til for at ændre befolkningens adfærd i en grønne retning, mener Bente Halkier.

”Det er bare at tage fat i Klimrådets rapport, hvor der er en lang række anbefalinger til, hvad der kan gøres her og nu. At indføre en generel CO2-afgift, som Klimarådet anbefaler, koster selvfølgelig ikke i sig selv. Men at sørge for en vis velfærdsmæssig udligning af afgiftens effekter på forskellige sociale grupper vil formentlig koste”, siger hun.

Anders Blok påpeger, at faldet i CO2-udledninger i 2020 er som en lille bøvs i det samlede regnskab, og at udledningerne allerede er begyndt at stige igen. Derfor skal der arbejdes politisk for, at genstarten af økonomien bliver grøn.

”Vi skal fastholde, at vi har en række store håndtag, vi som samfund kan trække i, hvis vi vil ændre klimakurs. Så lad os snakke om nu, hvilke vi skal vælge, hvis vi skal lave en ny, grøn retning”, siger Anders Blok.

”Med coronakrisen har vi set, at vi har masser af kollektive redskaber til at regulere vores økonomi, og hvilke sektorer vi vil fremme og hæmme. Men det er vi slet ikke klar til at sige noget om, når det gælder klimaet, for det skal en demokratisk samtale om fremtiden afgøre”.

"Vi har lært af coronakrisen, at vi kan ændre adfærd superhurtigt, så hvorfor skulle det ikke være muligt at ændre adfærd på klimaets vegne?”

Kristoffer Albris, adjunkt i antropologi ved SODAS

Jørgen Steen Nielsen synes, at Mette Frederiksen har været god til at tale til vores samfundssind under coronakrisen. Han ville ønske, at statsministeren gjorde det samme i forbindelse med klimaudfordringer.

”Der virker til at være en opfattelse i regeringen om, at der er en modsætning mellem klima og velfærd, for klimaforbedringer må ikke koste noget på vores velfærd og øvrige liv. Men politikerne skal tale klimaområdet op og bede os om at stå sammen, hvis der skal ske en grøn omstilling”.

Han påpeger, at vi i årtier ikke har oplevet, at CO2-udledningen falder syv procent, som den har gjort i år. Men tager vi ikke fat i en radikal omstilling af vores samfund er vi meget hurtig tilbage på et farligt spor.

”Nedgangen i udledningerne varer ikke ved. Fx stiger udledningerne i Kina igen dramatisk. Det illustrerer sammenhængen mellem økonomisk vækst og klimaudledningerne – udledningerne falder kun, når der har været verdenskrise. Det giver nogle svære diskussioner om, hvorvidt vi kan klare klimaudfordringerne, hvis verdensøkonomien bliver ved med at vokse”.

Kristoffer Albris, adjunkt i antropologi ved SODAS, advarer mod at se på håndteringen af coronakrisen som en direkte model til grøn omstilling. Men der er alligevel noget tage ved lære af.

”Mens coronakrisen har krævet og stadig kræver akut handling, så drejer klimakrisen sig om handling nu og mange årtier frem. Men vi har lært af coronakrisen, at vi kan ændre adfærd superhurtigt, så hvorfor skulle det ikke være muligt at ændre adfærd på klimaets vegne?”

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen