Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Jørgen Lindhart
Jørgen Lindhardt var som direktør for Farum Boldklub i 2002 med til at afsløre borgmester Peter Brixtoftes overforbrug, da han som whistleblower lækkede oplysningerne til BT. Han blev efterfølgende tvangsflyttet til turistkontoret.
Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Danmark følger ikke anbefalinger: Whistleblowere bliver ikke beskyttet godt nok

Whistleblowere er dårligt beskyttede i Danmark, og et nyt EU-direktiv gør ikke tingene bedre, lyder konklusionen i ny forskningsrapport. "Vi er langt efter vores nordiske naboer", siger forsker.

Det var whistleblowere, der afslørede Peter Brixtoftes ulovlige overforbrug af offentlige midler i Farum Kommune, og at Danmark ikke havde sikre beviser på Iraks masseødelæggelsesvåben, hvilket ellers var statsminister Anders Fogh Rasmussens begrundelse for at gå i krig.

Whistleblowere spiller en vigtig rolle i at få korruption, svindel og ledelsessvigt frem i lyset. Alligevel bliver de i Danmark ikke beskyttet tilstrækkeligt. Det er konklusionen i en ny rapport fra Mediernes forsknings - og informationscenter på Syddansk Universitet. 

"Ytringsfriheden er reelt stærkt begrænset, fordi mange ansatte hos virksomheder og myndigheder frygter repressalier. Beskyttelse af whistleblowere har derfor afgørende betydning for at afsløre og forebygge ulovligheder, omgåelser og andre uetiske forhold", lyder det i rapporten, der er finansieret af Jyllands-Postens Fond.

Rapporten gennemgår de juridiske forhold for whistleblowere og er desuden baseret på kvalitative interviews med 17 undersøgende journalister, der har brugt fortrolige kilder til at afdække magtmisbrug og andre kritisable forhold. På den baggrund konkluderes det blandt andet:

  • De offentlige whistleblowerordninger i Danmark er svage
  • EU's kommende whistleblowerdirektiv vil indføre en model, der er dyr, besværlig og langsom
  • Loven bør fremover sikre tavshedspligt om whistleblowerens identitet
  • Loven bør sikre whistleblowere mod repressalier og retlige sanktioner

Danmark er langt efter vores nordiske naboer

Adjunkt Erik Mygind du Plessis, der forsker i whistleblowerordninger ved CBS, genkender konklusionerne i rapporten.

"Danmark er langt efter vores nordiske naboer, når det gælder retlig beskyttelse af whistleblowere. Beskyttelsen er desuden nedfældet i et miskmask af forskellige love, som det kan være svært for den enkelte whistleblower at gennemskue. Så der er i den grad både brug for klarere lovgivning og bedre beskyttelse", siger Erik Mygind du Plessis.

Han hæfter sig særligt ved kritikken af EU-direktivet og hovedreglen om, at whistleblowere skal starte med at underrette en intern ordning eller kontrolmyndighed for at være beskyttet.

"Man er altså ikke nødvendigvis beskyttet, hvis man først snakker med kolleger eller fagforening om de kritisable forhold. Hvis ledelsen er involveret i de kritisable forhold, kan dette være meget problematisk, da særligt interne ordninger kan bruges til at dysse sager ned og inddæmme dem, så de ikke kommer til offentlighedens kendskab. Og måske kan man endda finde på at sanktionere whistlebloweren på måder, som vanskeligt kan forfølges juridisk - for eksempel ved, at whistlebloweren gives en masse kedelige arbejdsopgaver eller ikke længere inviteres til vigtige og spændende møder", siger Erik Mygind du Plessis.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Syddansk Universitet

Lektor i Religionsstudier

Syddansk Universitet

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

REKTOR

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

BUPL Hovedstaden

Professionsmedarbejder i BUPL Hovedstaden

BUPL Hovedstaden

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?