RUC er i faglig deroute, siger arbejdsgivere. Nu svarer rektor på kritikken

"RUC er i krise, og der er behov for en kraftig hovedrengøring".

Roskilde Universitet får hårde ord med på vejen i et debatindlæg i Politiken, hvor arbejdsgiverorganisationen Dansk Erhverv skriver, at universitets problemorienterede undervisning har sin berettigelse, men at "hverken de studerende eller erhvervslivet i dag vurderer niveauet på RUC som værende højt nok".

Kritikken bliver underbygget med en række argumenter:

• Roskilde Universitet fik færre ansøgere i år, mens alle andre universiteter fik flere
• I år er adgangskoefficienten til den samfundsvidenskabelige basisuddannelse på 4,5 - i modsætning til for eksempel Statskundskab på KU, hvor snittet er 10,6
• En rapport Danmarks Evalueringsinstitut viste i 2015, at studerende med et gennemsnit på 10 fra gymnasiet havde højere frafald på første år af studiet end dem med 4
• Uddannelserne Virksomhedsstudier og Performance Design har en dimittendledighed på henholdsvis 28 procent og 24 procent

Samlet set er Roskilde Universitet i deroute, skriver Dansk Erhvervs uddannelses- og forskningspolitiske chef, Mads Eriksen, der i øvrigt selv har en kandidatgrad i Offentlig Administration fra RUC: "Det er gift for et universitet, hvis de bogligt stærkeste studerende forsvinder, og det vil skabe en nedadgående spiral, hvor man i stigende grad bliver fravalgt af de studerende, der har snit til frit at vælge uddannelsessted".

Rektor: Vi uddanner folk, der er kritiske og kreative

Magisterbladet har talt med Roskilde Universitets rektor, Hanne Leth Andersen, der ikke overraskende har et noget andet syn på sagen.

“Jeg vælger, trods alt, at opfatte det konstruktivt og hæfter mig ved, at Mads Eriksen erkender, at RUC har den rigtige model, nemlig en der uddanner folk, som kan tænke kritisk og kreativt”, siger rektor Hanne Leth Andersen først om Dansk Erhvervs kritik.

Er du enig i, at der er problemer med dimittendledigheden på nogle af RUC’s linjer?

“Ja, det er jeg. Og det er derfor, vi er midt i en reform af vores kandidatuddannelser, hvor vi nedlægger det, der ellers har været et af RUCs kendetegn, nemlig muligheden for at selv kombinere fag. Det har været for svært for både de studerende og arbejdsgiverne at oversætte de mange forskellige kombi-uddannelser ude på arbejdsmarkedet”, siger Hanne Leth Andersen.

“Samtidig vil vi fremover dyrke det problemorienterede projektarbejde endnu mere. Det er det, der for alvor adskiller os fra de øvrige universiteter. Vi har oprettet et forskningscenter med det fokus og sendt alle eksterne lektorer på kursus i metoden”.

Dansk Erhverv foreslår, at RUC lukker for eksempel Virksomhedsstudier og Performance Design, fordi der er høj dimittendledighed. Kunne du finde på at lukke de to studier af den grund?

“Ja, hvis det samlet set var nødvendigt. Vi har også taget tallene alvorligt. Virksomhedsstudier er i gang med en kvalitetsreform indefra, og dertil får man nu en mere retvisende titel som cand.merc, hvor uddannelsen før gav en cand.soc. Det har gjort det lettere for dimittenderne at vise arbejdsgiverne, hvad de kan, og vi har efterfølgende set et klart fald i dimittendledigheden”.

Dimittendledighed siger ikke alt

Dansk Erhverv bruger den høje dimittendledighed som et argument for, at kvaliteten af uddannelserne er for lav. Hvad tænker du om det?

“Jeg tænker, det er noget mere komplekst, end Mads Eriksen fremstiller det. Vi har masser af uddannelser med virkelig højt fagligt niveau, som har lidt længere ledighed for dimittenderne, fordi sådan er feltet. Det kan ikke bruges til at vurdere kvaliteten. Generelt er det i øvrigt kun dimittendledigheden, der er lidt højere - over længere tid er RUC’s kandidater i lige så høj grad i job som alle andre”.

Hvis ikke dimittendledighed er et godt mål for uddannelser, hvordan vurderer I så hvilke uddannelser, RUC skal udbyde?

“Dimittendledighed er ét af en lang række kriterier. De handler grundlæggende om at skabe uddannelser, der er relevante for samfundet. Vi kan ikke gå fuldstændig snævert efter, om der er et arbejdsmarked lige nu og her, for vi uddanner til fremtiden, og kandidaterne skal arbejde i måske 40 år frem", siger Hanne Leth.

“I oktober tager vi stilling til, hvilke uddannelser der skal være fremover, og som de studerende kan søge ind på i 2021 og starte på i 2022. Det bliver som udgangspunkt de meget søgte uddannelser og dem, der er eftertragtede på arbejdsmarkedet, men vi lægger også stor vægt på, at uddannelserne forholder sig til de store udfordringer i samfundet mere generelt”.

”Hverken de studerende eller erhvervslivet i dag vurderer niveauet på RUC som værende højt nok”, skriver Dansk Erhverv. Hvad tænker du om den beskrivelse?

“Det er helt forkert. Et højt fagligt niveau må handle om, at man har en stærk forskningsbasis for undervisningen og en pædagogik, som gør, at de studerende tilegner sig kompetencer og engagerer sig i faget. Det er i dén grad tilfældet på RUC. Vi har en innovativ pædagogik, som ikke uddanner mennesker i udenadslære, men til at tænke kritisk, kreativt og til at arbejde sammen med andre på tværs af fagligheder”.

RUC bør hæve adgangskravet til et snit på 7 og ellers kræve optagelsesprøve og samtale for dem med lavere snit, lyder Dansk Erhvervs forslag. Hvad tænker du om den idé?

“Vi afviser rigtig mange ansøgere, fordi RUC på hele samfundsvidenskab og humaniora ikke har nogle ledige pladser i modsætning til mange andre steder. Dermed kommer der automatisk et adgangskrav på alle vores bacheloruddannelser, typisk på mellem 6 og 8. Samfundsvidenskab er så kommet lidt længere ned i år, så der overvejer vi at sætte en grænse fra næste år”, siger Hanne Leth.

“Samtidig mener vi så, at der kan være rigtig mange dygtige og engagerede studerende, som ikke havde et højt gennemsnit i gymnasiet, men som gør det godt på universitetet og senere i arbejdslivet. Det er vigtigt ikke at udelukke dem per automatik. Og så ønsker vi i øvrigt ikke være med til at presse præstationskulturen i gymnasiet endnu mere, end det allerede sker i dag”.

Hvis karakterer fra gymnasiet ikke er afgørende, hvorfor overvejer I så alligevel at sætte et adgangskrav for jeres samfundsvidenskabelige linje?

“Grunden til alligevel at gøre det er, at man kan lave en model, hvor kvote 1 kræver et vist adgangskrav, men man til gengæld i kvote 2 optager på andre kriterier. Nogle steder kalder man folk ind til en samtale. Det vigtigste for os er bare, at vi finder de studerende, der matcher os bedst. At bruge gennemsnit som parameter er supernemt, men det er også ekstremt reducerende for kvalitetsbegrebet og bliver hurtigt et spørgsmål om prestige, ikke faglighed. Samtidig kan karakterfokus skabe en social skævvridning, fordi folk fra akademiske og privilegerede hjem typisk får højere karakterer. Det vil vi gerne undgå”.

”RUC er eneste universitet, hvor de dygtigste med et snit på 10 har højere førsteårsfrafald end dem med et adgangssnit på 4”, skriver Dansk Erhverv med udgangspunkt i en undersøgelse fra EVA. Hvordan tolker du det forhold?

“Det passer ikke, at vi har generelt har svært ved at fastholde de dygtige. Mads Eriksen har kigget på samfundsvidenskab, men ser man samlet på RUC, er vi det tredjebedste universitet til at fastholde de studerende, der kommer med højeste snit fra gymnasiet”.

Hvis du selv skal komme med et bud på, hvad RUC skal blive bedre til fremtiden, hvad vil du så gerne ændre inden for de kommende år?

“Lige nu har vi gang i en stor uddannelsesreform. Og vi har vedtaget en ny strategi som sætter fokus på forskning, herunder eksternt samarbejde. Vi skal fortsat være det universitet, som er et innovativt alternativ til resten af feltet. Dem, der uddanner kandidater, der er kan tænke tværfagligt, kritisk og problemorienteret. Og samtidig skal vi skal gøre det tydeligere, hvad vores studerende får med sig, så det står helt klart for både dem selv eller arbejdsgiverne”, siger Hanne Leth Andersen.