Professionshøjskoler ansætter flere ph.d.er
Der er kommet flere ansatte med ph.d.-grad på gangen på VIA University College og landets øvrige professionshøjskoler. © Foto: VIA
Antallet af undervisere og forskningsmedarbejdere med en ph.d.-grad er steget markant på de danske professionshøjskoler. Forklaringen skal findes i en ambition om at udvikle ny, anvendelig viden for uddannelserne, siger forskningschef.
Landets professionshøjskoler har fra 2014 til 2019 fået over 50 procent flere forsknings- og udviklingsmedarbejdere med en ph.d. viser nye tal fra Danske Professionshøjskoler.
Antallet af undervisere med en ph.d. er ligeledes steget fra 8 til 15 procent af det samlede antal undervisere.
”Det har været et politisk mål og en ambition for os at få flere forskere ind på professionshøjskolerne, der kan bidrage med praksisnær forskning”, fortæller Andreas Rasch-Christensen, forskningschef på VIA University College.
”Vores forskning kan have en kortere vej fra teori til anvendelse i forhold til universiteterne, fordi vi har uddannelser med et tæt samarbejde med praksis. Derfor kan vi bidrage med forskning, der lettere kan få betydning på uddannelserne og på arbejdspladserne”, siger han.
Professionshøjskolernes mange nye ph.d.'er skal ikke forstås som et forsøg på at konkurrere med de etablerede forskermiljøer på universiteterne.
”Det er ikke, fordi vi vil lave vores egen store, stærke forskningssektor. Vi skal samarbejde med de eksisterende. Det er vigtigt at have nogen med forskerkompetencer i medarbejderstaben, der kan bygge bro mellem professionshøjskolerne og universiteterne, som vi arbejder tæt sammen med”, siger Andreas Rasch-Christensen.
Fokus på den anvendelige forskning
Det er vigtigt, at professionshøjskolerne også bedriver forskning, fordi der er så tæt et samspil med centrale velfærdsområder som daginstitutioner, skoler og sygehuse. Det har formanden for Danske Professionshøjskoler og rektor for Københavns Professionshøjskole, Stefan Hermann, sagt til Science Report.
”Det samme giver Andreas Rasch-Christensen udtryk for. Forskningen på professionshøjskolerne skal altid være praksisnær, og der skal kort fra udvikling til brug”, siger han.
”Den forskning, vi laver, skal for eksempel kunne lægges på bordet i en børnehave og anvendes som refleksionsgrundlag for den pædagogiske praksis, som pædagoger kan samle op og bruge med det samme”, siger Andreas Rasch-Christensen til Magisterbladet.
På grund af coronasituationen har VIA University College for eksempel haft fokus på at udvikle udendørs løsninger til folkeskolen, der kan få børnene ud af klasseværelserne uden at gå på kompromis med det faglige indhold i undervisningen.
”Vi har udviklet en masse nye materialer baseret på vores undersøgelser af udeliv i dagtilbud og udeskoler, for eksempel film til skolelærere, der viser, hvordan man kan bruge aktiviteter som byvandring til at se på geometriske figurer i matematik”.
Professionshøjskolerne modtog i 2018 294 mio. kroner i statslig bevilling til forsknings- og udviklingsaktiviteter. Det svarer til tre procent af de samlede bevilling, mens universiteterne fik 96 procent af midlerne. Eksterne midler til forskning på professionshøjskolerne udgjorde 172 mio. kroner i 2018, en stigning på 59 procent fra 2013, viser Danske Professionshøjskolers egne tal.
