Dansk Magisterforening

Ny trepartsaftale om jobdeling afløser lønkompensation - skal forhindre fyringer under krisen.

© Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Af Martin Ejlertsen
Del artikel:

Den nye aftale gør det muligt for private virksomheder at tilbyde jobdeling med kombination af løn og dagpenge for at forhindre fyrringer. Fagforeningerne er tilfredse.

Ansatte på landets private arbejdspladser skal kunne dele arbejdet mellem sig for at undgå fyringer. Og mens de går hjemme, kan de modtage forhøjede dagpenge.

Trepartsaftalen om jobdeling blev aftalt mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter natten til mandag og skal gælde året ud. Den afløser dermed lønkompensationen, der blev udfaset lørdag.

Den midlertidige aftale gør det muligt for alle landets private virksomheder – overenskomster eller ej - at tilbyde jobdeling, mens de ansatte, som går hjemme, kan modtage dagpenge på en forhøjet dagpengesats på op til 23.000 kroner om måneden for fuldtidsledige frem til årsskiftet.

”Jeg er glad for, at arbejdsmarkedets parter igen tager ansvar og laver en aftale, der hjælper både medarbejdere og virksomheder. Ligesom de gjorde med lønkompensation, der har været med til at bevare mange tusinde arbejdspladser”, udtaler beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i en pressemeddelelse.

Som en del af aftalen vil den maksimale dagpengesats være forhøjet til 23.000 kroner per måned. Det er godt 5000 kroner om måneden svarende til 20 procent over den normale maksimale dagpengesats.

Ifølge Beskæftigelsesministeriet giver aftalen medarbejdere større tryghed, mens den er med til at holde hånden under de virksomheder, der for eksempel er ramt på grund af nedgang i eksporten som følge af COVID-19.

Den midlertidige forhøjelse af dagpengene finansieres primært af et arbejdsgiverbidrag. I perioder, hvor man er hjemme på arbejdsfordeling, vil man som følge af aftalen også kunne efteruddanne sig på dagpenge. Derudover vil ansatte i arbejdsfordeling ikke bruge af deres dagpengeret.

Fagforeninger er tilfredse

Omkring forhandlingsbordet med regeringen til den nye aftale sad Dansk Arbejdsgiverforening (DA), mens Fagbevægelsens Hovedorganisation og Akademikerne repræsenterede lønmodtagerne. Og blandt arbejdsmarkedets parter er der tilfredshed med den nye aftale.

”Denne aftale vil redde danske arbejdspladser. Ganske som aftalen om lønkompensation har gjort det. DA er meget tilfreds med, at det er lykkedes at skabe en ordning, som alle virksomheder kan gøre brug af”, siger DA's administrerende direktør, Jacob Holbraad i pressemeddelesen.

Akademikernes formand Lars Qvistgaard understreger, at den fortsatte coronakrise stadig skaber en ekstraordinær situation, og at vi derfor skal være parate til at gå nye veje for at komme bedst muligt gennem krisen.

”Jeg er rigtig glad for, at det er lykkes at lande en aftale der hjælper dem der er på nippet til at miste deres job her og nu”, siger Lars Qvistgaard.

Han lægger vægt på, at medarbejdere der indgår i en arbejdsfordelingsaftale, ikke bruger af deres dagpengeperiode, mens de er i ordningen, ligesom dagpengesatsen hæves for dem, der indgår i en arbejdsfordelingsaftale.

“Det har været vigtigt for os at sikre, at de medarbejdere der går på kompromis, for at sikre at alle kommer bedst muligt gennem krisen, ikke bliver straffet for det, hvis de mister deres arbejde på et senere tidspunkt. Samtidig har det været et kardinalpunkt, at medarbejderne oplever så få negative økonomiske konsekvenser som muligt”, siger Akademikernes formand.

Ikke-forsikrede får også mulighed for dagpenge

Parterne har aftalt, at arbejdsfordelingsordningen indføres ved lov for på den måde at sikre, at ordningen kan udbredes til hele det private arbejdsmarked, uanset hvad overenskomster eller lovgivning i forvejen sætter af begrænsninger.

Lønmodtagere, der indgår i en arbejdsfordeling efter den midlertidige ordning, indtræder fuldt ud i deres tidligere aftalte rettigheder, når perioden med arbejdsfordeling er udløbet. Lønmodtageren er ansat og optjener anciennitet på sædvanlig vis i perioden.

Ifølge aftaleteksten til trepartsaftalen får også ikke-forsikrede personer midlertidig adgang til supplerende dagpenge. Lønmodtagere kan nemlig ekstraordinært melde sig ind i en a-kasse og indbetale tre måneders medlemskab per måned, hvor der ønskes ret til supplerende dagpenge under den midlertidige arbejdsfordelingsordning.

Det dækker to måneders bagudrettet medlemskab per måned, samt almindeligt kontingent i perioden med supplerende dagpenge under arbejdsfordeling. Efter udløb af den midlertidige ordning vil ikke-forsikrede lønmodtagere ikke have ret til dagpenge længere.

Medlemmer af en a-kasse, som endnu ikke er dagpengeberettigede, får også ret til supplerende dagpenge under en arbejdsfordeling, såfremt de ligeledes har indbetalt eller indbetaler a-kasse-bidrag på to måneders medlemskab bagudrettet per måned under en arbejdsfordeling, samt betaler det almindelige kontingent i perioden for arbejdsfordelingen.

Uddannelse under arbejdsfordeling

Aftalen om jobdeling skal i øvrigt gøre det muligt for de ledige ansatte at modtage uddannelse. Det sker ved, at personer omfattet at en arbejdsfordeling i samarbejde med virksomheden kan iværksætte og gennemføre opkvalificeringsforløb, der helt eller delvist ligger i perioder, hvor medarbejderen er ledig og modtager supplerende dagpenge.

Den nye midlertidige arbejdsfordelingsordning udmøntes hurtigst muligt og vil gælde indtil den 31. december 2020 med mulighed for, at etablerede arbejdsfordelinger kan løbe ind i 2021 med en maksimal varighed på fire måneder.

Aftaleparterne er enige om at mødes i starten af november 2020 for at følge op på ordningen og drøfte en eventuel forlængelse.

}