Dansk Magisterforening

Minister afviser at ændre regel om forskningsmidler

Professor ved Aarhus Universitet Peter Dalsgaard er skuffet men ikke overrasket over, at Uddannelses- og Forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen ikke vil hjælpe forskerne, så de kan beholde penge fra både EU og danske bevillinger. © Foto: Aarhus Universitet

Af Benedicte Borelli
Del artikel:

Hvis danske forskere får midler fra EU, skal beløbet modregnes deres danske bevilling. Nu afviser ministeren at ændre på reglen. ”Et negativt incitament til at dygtiggøre sig”, mener professor Peter Dalsgaard.

”Midt i al nøden giver forskningen os håb. Håb om at blive klogere”, skrev uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i et debatindlæg i Jyllands Posten den 14. maj i år.

Ministeren pointerede, hvordan kriser som coronapandemien for alvor viser, hvor afgørende forskning er for samfundet.

Men Ane Halsboe-Jørgensens begejstring for de danske forskere og deres arbejde er svær at spotte, hvis du spørger professor ved Aarhus Universitet, Peter Dalsgaard, der også er formand i det forskningspolitiske udvalg i Det Unge Akademi under Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab.

I et svar til Uddannelses- og Forskningsudvalget d. 11. august skriver ministeren nemlig, at regeringen ikke vil ændre opgørelsesmetoden på offentlige forskningsinvesteringer, så danske forskere kan søge EU-midler uden at få dem modregnet i deres statslige bevillinger.

Og det går ud over forskningsfællesskabet, fortæller Peter Dalsgaard.

”Det føles som et negativt incitament til at dygtiggøre sig. Det kræver enormt meget tid at udarbejde en konkurrencedygtig ansøgning til EU, og succesraten er ikke særlig høj. Når de danske forskningsmidler så bliver reduceret, hvis man er så heldig at få en EU-bevilling, så står vi hovedrystende tilbage”, siger Peter Dalsgaard og forklarer, at det er beslutningen om, at EU-midler skal modregnes i de offentlige forskningsmidler, som ødelægger forskernes mulighed for at samle flere penge til dansk forskning.

”Det er tænkt som et minimum, men det har både fungeret som et maksimum og et minimum. EU-midlerne tæller med i opgørelsesmetoden, så når vi danske forskere indhenter midler ved EU, mister vi tilsvarende danske forskningsmidler”, forklarer han.

Vigtigt at dele viden

Tiden, forskerne bruger på at søge EU-midler, kunne nemlig bruges på forskning.

”Al den tid, vi bruger i konkurrence med hinanden på at søge EU-midler, kunne vi jo bruge på forskningen, hvis det alligevel ikke gør nogen forskel i forhold til hvor mange midler, vi samlet opnår. Det bliver jo et negativt spil, når vi ingen penge får ud af indsatsen”, siger Peter Dalsgaard.

Han pointerer dog, at det for den enkelte forsker stadig synes fornuftigt at søge EU-midler, eftersom der både er mere frihed og prestige forbundet med de internationale finansieringer.

”Samling af viden kender jo ikke landegrænser. Internationale samarbejder er meget værdifulde. Vi skal ud og dele vores erfaringer og udvikle vores netværk. Derfor giver det god mening for den enkelte at søge EU-midler, men alle tager sig til hovedet over de her regler. Det virker helt uforståeligt”.

Reglerne om, at de offentlige forskningsmidler skal udgøre 1 procent af BNP, virker også uhensigtsmæssig, når man for eksempel i dag kan læse, at Danmarks BNP har taget et dramatisk dyk, mener han.

”Nu kan vi jo frygte, hvad det vil betyde for forskningen næste år. Politikerne siger, at forskning er vigtig, men hvis de virkelig mener det, bør de hæve procentdelen af BNP”, siger Peter Dalsgaard.

Ordfører frygter reduktion i forskningsmidler

Finansministeriet skrev i maj, at de forventer et BNP-fald på 5,25 procent. Flere forskningsordfører siger nu til Altinget, at de frygter en reduktion i forskningsmidler.

"Det er åbenlyst, at det er tudetosset at give forskningsbudgettet et hop ned nu, i den tid, vi står i," siger Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) til Altinget.

Enhedslisten, Radikale og Venstre melder lignende ting ud.

De mener alle, at regeringen bør fastholde niveauet for offentlig forskningsstøtte på samme niveau i rede penge som sidste år.

Der var det samlede offentlige forskningsbudget på 23,7 milliarder. Heraf forhandlede politikerne om en forskningsreserve på 1,9 milliarder.

"Vi ønsker at fastholde et forskningsbudget, der gør, at vi kan forske i danske styrkepositioner, som for eksempel grøn omstilling. Det er vigtigt at opretholde et højt ambitionsniveau også på det område, hvor vi også har internationalt anerkendte virksomheder," siger Ulla Tørnæs til Altinget.

}