Dansk Magisterforening

Jura-eksperter: AU tager fejl i afvisning af corona-udsættelse

© Christian Lindrup/Ritzau Scanpix

Af Thomas Bøttcher
Del artikel:

Ifølge professorer i forvaltningsret er Aarhus Universitets begrundelse for at afvise udsættelse af sommerens eksaminer forkert.

Lukkede laboratorier og biblioteker forsinker specialestuderende ved Aarhus Universitet, men universitetet vil ikke udsætte fristen for aflevering og eksamen, ligesom en lang række uddannelser på Københavns Universitet har gjort.

Ifølge Aarhus Universitet vil det ikke være lovligt at udsætte fristerne kollektivt.

Det skyldes ifølge Kristian Thorn, vicedirektør for AU Uddannelse, at universitetet trods corona-epidimien ”forsat er forpligtet til at behandle dispensationssager individuelt på basis af dokumentation”, og de studerende skal derfor hver især påvise, at de er berettigede til en fristudsættelse.

”Der er grundlæggende forvaltningsret på spil. Vi er forpligtet til ikke at sætte skøn-under-regel”, har Kristian Torn forklaret Magisterbladet.

Men hans forklaring skydes ned af to professorer med speciale i forvaltningsret.

De bakker i stedet for op om den vurdering, som Styrelsen for Forskning og Uddannelse tidligere har givet Magisterbladet.   

”Jeg mener godt, at man i den nuværende situation kan konstatere, at mange sager er omfattet af de samme specielle forhold. Der er jo tale om forhold, der helt åbenlyst gælder for hele universitetet”, siger Sten Bønsing, professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet.

Han sammenligner corona-epidemien med et beskadiget hus.

”Hvis et laboratorium er nedbrændt eller en bygning beskadiget og udgør en sundhedsfare, så er det et generelt forhold, som et stort antal sager kan afgrænses efter. Forvaltningsmæssigt er der ikke noget principielt forkert i at vurdere det samme forhold for en stor mængde sager ens”, siger han.

Samme vurdering lyder fra Frederik Waage, professor MSO i forvaltningsret ved Syddansk Universitet. 

”Det gælder for alle studerende, at de fx ikke har haft adgang til biblioteker, ligesom man vel kan argumentere for, at deres vejledning er blevet forstyrret. Der er mange, der er berørt, og derfor vil det ikke være i strid med princippet om det pligtmæssige skøn at give en kollektiv udsættelse af studerendes afleveringsfrister”, mener Frederik Waage.

Han peger samtidig på, at en kollektiv fristudsættelse vil være en såkaldt begunstigende forvaltningsakt.

”Der er jo tale om en handling, der sigter mod at vil sikre ensartede vilkår og undgå vikårlighed. Det lægges der vægt på i retspraksis”, siger han. 

Aarhus Universitet er ikke det eneste universitet, hvor studerede individuelt skal søge dispensation om en udsættelse. Det gælder også Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

PÅ SDU opfordres studerende til at kontakte studievejledning eller studienævn, hvis de ønsker at ”afklare mulighederne” for at får dispensation fra afleveringsfristen. 

”Der er rigtig mange studerende eller grupper, der ikke ville kunne bruge det til noget som helst, hvis vi udsatte fristen for alle med en måned. Fx hvis de laver eksperimentelle specialer. Derfor opfordrer vi alle til at henvende sig til os”, siger studiechef Annette Lund.

Selvom RUC ligesom AU forlanger individuelle ansøgninger, er der også en forskel. På RUC kan grupper få udsættelse kollektivt, selvom  kun ét medlem af gruppen har børn hjemme fra daginstitution. På AU skal specialegrupper splitte op og aflevere to forskellige specialer, hvis den ene får dispensation på grund af børn hjemme.

På DTU har man valgt en helt anden løsning. DTU skriver på sin hjemmeside, at specialevejledere på baggrund af en konkret vurdering kan forlænge afleveringsfristen med maksimalt seks uger, hvis forlængelsen er begrundet i Covid-19-relaterede udfordringer. Yderligere forlængelser kan gives af studienævn efter en konkret vurdering.

}