Dansk Magisterforening

Forskere om lukkede laboratorier: ”Situationen er i stigende grad kritisk”

© Foto: Rode Joachim/Ritzau Scanpix

Af Thomas Bøttcher
Del artikel:

Frisører og tandlæger er på partiernes ønskeliste til en genåbning. En begrænset åbning for forskning bør være med, lyder bønnen på universiteterne.

Frisører, tatovører og domstole er brugt som eksempler i diskussionen om en øget genåbning af Danmark.

Men glem ikke den laboratorieafhængige forskning i overvejelserne, lyder det nu på universiteterne. For ”situationen er i stigende grad kritisk”, er meldingen fra Aalborg Universitet.

”Jeg er under et massivt pres for at gøre noget ved situationen. Forskerne er desperate for at komme ind og redde deres arbejde”, siger Michael Toft Overgaard, professor og institutleder for 150 forskere ved Institut for Kemi og Biovidenskab ved Aalborg Universitet.

Ifølge Michael Toft Overgaard kan en begrænset åbning af laboratorierne godt foregå på sundhedsmæssig forsvarlig vis.

”Folk er klar til at arbejde i skiftehold i alle døgnets 24 timer for at redde deres forskning og karriere. Og der er vel at mærke tale om forskere, der vant til at arbejde med strenge krav til hygiejne”, siger han.

Samme melding lyder fra professor Niels Kroer, institutleder ved Biologisk Institut ved Københavns Universitet. Han nævner forskere, der eksperimenterer med cellelinjer, der dyrkes i kulturvæsker, eller har brugt årevis på at opdyrke varianter af bananfluer eller musestammer.

”Det vil tage lang tid at få det op at stå igen”, siger Niels Kroer.

De løstansatte er igen de mest udsatte 

Begge institutledere peger på, at situationen er særlig kritisk for ph.d.-studerende og postdocs, der med deres midlertidige ansættelser er ekstra udsatte. Mens ph.d.-studerende er ansat i tre år, varer en postdoc-stilling typisk et år.

”Vi har 100 ph.d.-studerende og 60-70 postdocs, der har eksperimentelt arbejde, og lige nu tikker uret for dem. Deres forskning er finansieret af eksterne midler, og når de ikke kan komme i laboratoriet, risikerer vi ikke at kunne leve op til det, der er lovet, så der kan også komme en økonomisk regning”, siger Niels Kroer.

Ifølge Michael Toft Overgaard får hans institut svært ved at kompensere økonomisk for den mistede tid.

”Vi har ikke en pose penge, vi bare kan bruge på at forlænge kontrakterne med vores midlertidige ansatte. Tværtimod kigger vi år for år på, om vi skal afskedige, så jeg kan ikke se, hvor pengene skal komme fra”, siger han.

Men selv hvis man finder en løsning, kan corona-epidemien risikere at skade en hel generation af unge forskere, mener Niels Kroer.

”Man kan for eksempel forestille sig, at de ikke skal skrive så mange artikler på grund af det her. Men der er jo bare det, at de også er i konkurrence med dem, der blev uddannet før corona-epidemien, så de risikerer at blive koblet af. Det er dybt frustrerende”, siger han.

Rektor: Det er sikkert at åbne laboratorier

Ligesom Michael Toft Overgaard peger han på, at laboratorierne kan åbnes op, uden at det behøver at øge smittespredningen.

”Vi står klar med beredskabet, og vi mener godt, man kan lave en gradvis åbning, ved at man arbejder i skiftehold 24-7. Vi har også undervisningslaboratorier, der er tomme nu, som kan inddrages. Så vi kan godt åbne gradvist, uden at det øger smitterisikoen. Men vi følger naturligvis de retningslinjer, der udstukket fra ministeriet”, siger Niels Kroer.

Ifølge Berlingske har Københavns Universitet forgæves søgt uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) om tilladelse til at lade forskere vende tilbage til laboratorier, ”hvis det er kritisk vigtigt for deres forskning at komme så hurtigt som muligt i gang igen”.

”Vi mener, at vi kan gøre det på en måde, hvor det er smittemæssigt forsvarligt. Vi mener, at vi godt kan blive givet det ansvar selv at forvalte en begrænset oplukning af laboratoriebaseret forskning”, siger KU-rektor Henrik C. Wegener til avisen.

Anders Bjerklev, formand for Danske Universiteter, er enig i, at forskningsområder er kritisk ramt af nedlukningen. Han vil dog ikke offentligt diskutere en genåbning af universiteterne.

”Ligesom andre institutioner og virksomheder vil vi på universiteterne også gerne vende tilbage til hverdagen. Men vi følger og respekterer naturligvis myndighedernes anvisninger, og vi har en god dialog med Uddannelses- og Forskningsministeren i den anledning”, skriver han i en kommentar.

}