Dansk Magisterforening

Ups! ”Bæredygtigt” dansk universitet investerer i kul og olie

© Foto: Wikimedia Commons

Af Thomas Bøttcher
Del artikel:

Danmarks Tekniske Universitet investerer i de mest forurenende kul- og olieselskaber i verden, viser aktindsigt. Universitetet har ellers siden 2014 haft som erklæret mål at gå forrest i den grønne omstilling.

 

Rosneft, ExxonMobil, Glencore og Whiteheaven Coal er blandt verdens største CO2-syndere.

De er samtidig blandt en lang række kul- og olieselskaber, som Danmarks Tekniske Universitet via kapitalforvaltere investerer frie midler i. Det viser en aktindsigt, som bladet DM Offentlig har fået.

Alene 15 selskaber i DTU’s aktieportefølje bidrog, ifølge en undersøgelse fra den engelske miljøorganisation CDP og Climate Accountability Institute, samlet set med 14,7 procent af alle globale C02-emmissioner i perioden 1988-2015.

De 15 selskaber er Gazprom, Rosneft, China Petroleum, ExxonMobil, Shell, Petrobras, Chevron, Lukoli, Glencore, BHP Billiton, Total, Statoil, CoconoPhillips, Anglo American og China Petrochemical Corp (Sinopec).

Blandt DTU’s aktier finder man desuden en stribe stærkt forurenende virksomheder.

Ni selskaber i DTU’s portefølje er ifølge en undersøgelse fra Political Economy Research Institute ved University of Massachusetts i top ti over de mest luftforurenende virksomheder i USA.

Investeringerne i kul og olie sker på trods af, at universitetets bestyrelse i 2014 vedtog en strategi, der forpligter DTU til at være en ”drivkraft” for bæredygtig omstilling i såvel Danmark som internationalt.

Strategien er også vendt indad, og DTU er det hidtil eneste danske universitet, der har et grønt regnskab.
Rektor Anders Bjarklev har ved flere lejligheder offentligt givet udtryk for, at DTU ”må tage sin egen medicin”.

Studenter: Uholdbart
I studenterorganisationen Polyteknisk Forening lyder reaktionen, at de sorte investeringer er uholdbare.

”Vi synes ikke, vi kan have aktier i kul og olie, når vi samtidig vil gå forrest med bæredygtighed”, siger formand Søren Anton Steffensen Kuhberg.

Lukas Kluge, studerende ved DTU Elektro og tilknyttet gruppen Climate Action by DTU Students, er enig. Han mener, at investeringerne får budskabet om bæredygtighed til at lyde hult.

”Det er som om, at holdningen hos nogle er, at så længe man bare forsker i grøn omstilling, ja så pyt med alle de fossile brændsler vi bruger eller, via de her investeringer, støtter produktionen af. Men så modarbejder man sig selv. For mig at se skal vi udfase de fossile brændsler i en fart. Det er jo dem, der er årsagen til klimakrisen, ikke en mangel på bedre teknologier”, skriver han.

Rektor: Det er ansvarlighed
Ifølge DTU’s rektor Anders Bjarklev er der ikke noget modsætningsforhold mellem universitetets grønne ambitioner og dets aktieinvesteringer.

”Vi har et ansvar overfor de danske skatteydere, hvis penge vi forvalter. Og der er det nok meget naturligt at have en bred sammensat portefølje for at sprede risikoen. Det kan være olie, oksekød eller tobak”.

Bør I fravælge investeringer i kul og olie?
”Det har vi ikke taget stilling til. Vi har etiske retningslinjer, der fx sørger for, at vi ikke involverer os i noget, hvor man ikke respekterer menneskerettighederne. Men nu er det jo ikke ulovligt at handle med olie, det gjorde jeg faktisk selv i går, da jeg købte benzin til min bil. Derudover er der tale om meget små investeringer”, siger Anders Bjarklev.

Men selvom kul og olie kun udgør en lille del af DTU’s samlede investeringer på 24 mio. kroner, er de i sidste ende med til at accelerere klimakrisen, mener Monika Skadborg, DTU-studerende og forperson for Ungeklimarådet. Af samme grund bør bør DTU hurtigst muligt droppe de sorte investeringer.

”Det er vigtigt, at man som organisation ser holistisk på ens klimaaftryk både fra ens egne aktiviteter, investeringer og indkøb, for alle aktører skal med til at få den grønne omstilling til at lykkes. Heldigvis går udviklingen nu også den vej, at bæredygtige investeringer er lige så økonomisk fornuftige, og investeringer er noget af det, der har stor betydning for ens klimaaftryk, så det er bare med at få flyttet pengene”.

Selvom Anders Bjarklev understreger, at DTU’s investeringer er overladt til universitetets bankforbindelser, er han dog villig til at rejse spørgsmålet i bestyrelsen.

”Der er da helt relevant at diskutere det her med DTU’s bestyrelsesformand, og det vil jeg da gøre. Vi er ikke døve eller blinde overfor, at det kan være et problem.”

DTU’s aktier

DTU har investeringer for 24 mio. kroner hos kapitalforvaltere som Jyske Invest, Danske Invest og SEB.

Blandt selskaberne i DTU’s aktieportefølje er en lang række olie, gas og kulselskaber. Det er blandt andet:

Chevron
Et af verdens største olieselskaber. Investerer store summer i fracking.
Huntsman Corp
Kemikalievirksomheden er ifølge Political Economy Research Institute (PERI) den mest luftforurenende virksomhed i USA.
Kunlun Energy
Statsligt kinesisk selskab der udvinder olie og naturgas i blandt andet Kasakhstan, Peru, Aserbajdsjan og Indonesien.
Shell
Et af verdens største olieselskaber
Berkshire Hataway
Holdingselskab der via MidAmerican Energy Company driver flere kulkraftværker i USA.
ExxonMobil
Et af verdens største olieselskaber
Maraton Petroleum
Olieraffinaderikoncern.
China Petroleum & Chemicals (Sinopec)
En del af verdens største olie, gas og petrokemiske konglomerat.
Petrobras
Brasiliansk oliegigant.
Lukoil
Ruslands største olieselskab og landets største olieproducent
Rosneft
Statsejet russisk olieselskab, der satser massivt på arktisk olieefterforskning.
Glencore
Verdens største mineselskab
Gazprom
Ruslands største gasproducent
CoconoPhillips
Amerikansk energigigant med aktiviteter i blandt andet Argentina, Columbia, Libyen, Qatar og Malaysia.
China National Petroleum Corporation
Kinas største olie- og gasproducent med engagement i lande som Sudan, Syrien, Iran og Irak. Har investeret 4 mia. dollars i fracking i Sichuan-provinsen.
China Ressources Power Holdings
Udvikler og driver kulkraftværker i Kina via datterselskabet CRP
Whiteheaven Coal
Australiens største uafhængige kulproducent.

}