Forfatter til ny klimabog: Hvis vi ikke gør noget, kan der opstå økologisk terror
Jørgen Steen Nielsen er uddannet biolog og har arbejdet som journalist, hvor han har dækket klimakrisen. Han mener, at det kan få store konsekvenser, hvis man ikke tager de unge klimaaktivisters bekymring seriøst. © Finn Frandsen/Ritzau Scanpix
Omstillingen er en stor balancegang. Folk skal ikke føle, at deres rettigheder og friheder bliver taget, men hvis der ikke bliver gjort nok, så kan der opstå økoterrorisme. Det mener forfatter til ny bog om klimaet.
“It was the best of times, it was the worst of times. It was the age of wisdom, it was the age of foolishness”, sådan lyder det fra forfatter og biolog Jørgen Steen Nielsen, når han skal beskrive klimakrisen. Et citat der kort opsummerer, at vi aldrig har haft så meget viden om klimasituationen, som vi har nu. Men aldrig har situationen været så truende, og det giver anledning til fortvivlelse.
Hans aktuelle bog ”Som gjaldt det livet”, som udkom torsdag d. 12. september, er en måde at skabe forståelse for, hvilken udfordring og hvilke kompromisser man bliver nødt til at tage både som privatperson og samfund, hvis det skal lykkedes at overvinde klimakrisen. Fordi klimakrisen er en eksistentiel krise, og det kræver ofre.
”Den udfordring vi står over for er større, end de fleste tror. Det er både en klimaudfordring men også en social krise på grund af den voksende økonomiske ulighed. Det vil betyde, at hvis vi begynder at lave klimapolitik, som folk oplever, fratager dem nogle rettigheder og friheder, så risikerer vi en modreaktion, som bremser en grøn omstilling. Det er blandt andet derfor, at den nye regering står overfor en stor udfordring, når det gælder omstillingsprocessen”
Jørgen Steen Nielsen er uddannet biolog, men han har arbejdet som journalist i over 35 år. I samme tid har han dækket klimakrisen. Han har set krisen gå fra en tanke hos politikere og redaktører til det største politiske emne og historier, der rydder forsiden.
”Min oplevelse har aldrig været, at der ikke skete noget. Det har hele tiden været i udvikling, og så er der sket noget fantastisk det sidste års tid, hvor der er kommet kæmpe fokus på klimaet. Det er ikke mindst den måde de unge har engageret sig i klimaet, det er noget, der virkelig har rykket den globale dagsorden”.
Og på grund af den grønne omstilling og klimakrisen vælger flere at blive vegetarer. Rødt kød er nemlig en stor synder, fordi der bruges meget CO2 på at producere kød som bøffer og koteletter. Dansk Vegetarisk Forening melder om en stigning fra 1,8 procent til 2,4 procent fra 2017 til 2018 og medlemstallet er fordoblet siden 2016. Der er dog folk, som stadig ikke vælger at gøre noget, og det er der en særlig grund til, mener Jørgen Steen Nielsen.
”Mange ser pessimistisk på klimakrisen, fordi det er svært at tage ansvar for noget, man ikke engang kan se. Men man kan godt mærke hvis bøffen eller flyrejsen bliver taget fra en. Det er dog enormt opløftende, at de unge er gået på banen, fordi hvis der er noget, der påvirker forældre, så er det hvis man skader sine egne børn. Det er ligeså håndgribeligt, som hvis man får en bøf eller ej”.
Top 4: Sådan sparer du kloden for mest CO2-udledning
- Isoler boligen. Man opnår den største CO2-reduktion ved at isolere boligen, hvis den ikke er isoleret.
- Sælg bilen. Tag enten cykel og/eller de offentlige transportmidler
- Stop med at flyve. Fly er det transportmiddel, der udleder mest CO2.
- Stop med at tørretumble dit tøj. Du kan tørre dit tøj på en tørresnor, og det udleder ikke CO2.
Jørgen Steen Nielsen mener, at det kan have store konsekvenser, hvis man ikke tager de unges bekymringer om klimaet alvorligt.
”Hvis de unge føler sig svigtet, så kan der opstå økoterrorisme. Nogle vil være så desperate, at de tyer til voldsomme reaktioner, som ikke er konstruktive. Økoterrorisme kan eksempelvis være sabotage mod olieselskaber”.
Et forsøg på økoterrorisme skete så sent som i sidste uge. Unge klimaaktivister ville blokere for flytrafikken ved at flyve en drone ind ved Heathrow lufthavn. Det skriver DR.
”Klimaaktivister er så desperate, at de er villige til at risikere flere års fængsel for at ”redde jorden”. Det gør de, fordi de føler, at de bliver svigtet af samfundet, hvilket betyder, at de er villige til at gå til yderligheder”.
Jørgen Steen Nielsen mener ikke, at vi kommer nogle vegne ved at udskamme de, som ikke er klar til at ændre sit liv radikalt for at hjælpe klimaet. Man skal i stedet opildne til, at man kan blive en del af et fællesskab.
”Jeg tror ikke på, at vi vinder den her kamp, hvis dårlig samvittighed er drivkraften. Jeg tror på, at man opretholder håbet, hvis man føler, at man selv er med på et hjørne af omstillingsprocessen. Der er ikke nogen af os, der er helgener rent klimamæssigt”.
”Vi er alle sammen syndere på en eller anden måde, så man skal ikke gå ned med dårlig samvittighed over, at man ikke gør alting rigtigt. Det vigtige er, at man gør det, man kan og føler, man er en del af fælles bevægelse”.
