Dansk Magisterforening

Efter oksekødssag: Aarhus Universitet kigger tidligere rapporter i sømmene

© Foto: Erik Odiin/Unsplash

Af Rasmus Lauge Hansen
Del artikel:

Oksekødssagen får nu Aarhus Universitet til at kulegrave tidligere rapporter fra DCA på, som er lavet i samarbejde med private organisationer og virksomheder skal gennemgås.

Aarhus Universitet vil kigge alle rapporter fra de sidste 5 år fra Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) igennem, hvis de er lavet i samarbejde med en ekstern organisation eller virksomhed.

Det sker efter, at Information kunne afsløre, at dele af en rapport var skrevet af interesseorganisation for landbrug Landbrug & Fødevarer.

Universitetet skriver i redegørelsen om oksekødssagen, at ledelsen beklager forløbet omkring rapporten.

Aarhus Universitet har, udover at kigge efter i sømmene blandt centerets tidligere forskningsrapporter, valgt at tilbagebetale de 215.000 kroner som Kvægafgiftsfonden gav i forbindelse med forskningsprojektet. Rapporten vil nu blive stillet op til fagfællebedømmelse i form af et uafhængigt internationalt peer-review, da forskerne bag rapporten fastholder deres konklusioner.

Herudover har den nu tidligere institutleder for Institut for Agroøkologi også fratrådt sin stilling.

”Jeg synes, universitet har reageret klogt på den her sag. Det er meget alvorligt, hvis vi ikke kan stole på vores forskningsresultater”, siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen til Ritzau.

Aarhus Universitet tilføjer fortrolig sparring

Oksekødssagen kommer til trods for, at Aarhus Universitet foretog en intern undersøgelse af forskningsfriheden i 2018. Den viste, at forskere, der beskæftiger sig med myndighedsbetjening og indtægtsdækket virksomhed, det vil sige forskningsopgaver for eksterne partnere som interesseorganisationer og virksomheder er særligt udsatte for at komme under pres.

Aarhus Universitet skriver i en pressemeddelelse, at undersøgelsen har fået ledelsen til at beslutte at indføre en række tiltag. Forskerne får blandt andet mulighed for at sparre fortroligt med en ledelsesuafhængig rådgiver. Det betyder, at praksisudvalg og rådgivergrupper kan bistå, hvis forskere skulle føle, at deres forskningsfrihed var under pres.

”Det glæder mig, at vi nu efter en grundig proces på universitetet kan implementere tiltag, der styrker vores værn om forskningsfriheden på universitetet”, siger rektor for Aarhus Universitet Brian Bech Nielsen.

Derudover kan alle medarbejdere på Universitetet nu også selv indbringe sager til praksisudvalget, hvis de føler, at der er tvivl om forskningsfriheden.

”Vi har valgt at supplere de eksisterende nationale retningslinjer med en udvidet mulighed for at få fortrolig og objektiv sparring om forskningsfrihed på Aarhus Universitet. Derudover kan man som medarbejder ligeledes anmode Praksisudvalget om at tage en sag om pres på forskningsfrihed op til behandling”, siger rektor Brian Bech Nielsen og understreger derefter, at forskningsintegritet er fuldstændig afgørende for troværdigheden.

Derudover vil alle forskere skulle igennem et kursusforløb, der omhandler forskningsintegritet.

 

}