Dansk Magisterforening

Se listen: Her er landets 20 mest attraktive arbejdspladser

Novo Nordisk laboratorie i Måløv © Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Af Thomas Bøttcher
Del artikel:

Naturvidenskabelige kandidater vil helst arbejde for Novo Nordisk, viser undersøgelse. Klimavenlige virksomheder springer op ad listen.

Novo Nordisk, Lego, Rambøll og Novozymes er de mest attraktive arbejdspladser for højtuddannede med en ingeniør- eller naturvidenskabelig baggrund.  Det viser en spørgeskemaundersøgelse fra Universum Professional Survey, baseret på 6.234 besvarelser fra erhvervsaktive danskere.

Ny på en femteplads er Ørsted, der er sprunget fem pladser op siden sidste år.

Langt størstedelen af arbejdspladserne på Universums liste er private virksomheder, og først på en 12. plads finder man en offentlig arbejdsplads, DTU, der rykker fem pladser frem.

Andre offentlige arbejdspladser på listen er blandt andet Miljø- og Fødevareministeriet (18), Københavns Universitet (21) og Statens Serum Institut (25).

Også blandt højtuddannede med en business-uddannelse er Novo Nordisk populær, kun overgået af Lego. Også her er Ørsted rykket op af listen, fra en 20. til en 8. plads.

Modsat forholder det sig for Danske Bank, der sidste år var den 7. mest populære arbejdsplads, men nu må tage sig til takke med en 21. plads.

}