Barselsfond har ikke penge til at refundere fædres barsel

Virksomheder kan få refusion af løn til de medarbejdere, som er på barsel. Det skal mindske lønudgifterne for virksomhederne, når de ansatte er på barsels- og forældreorlov med løn. Og det skal understøtte ligestilling under barslen, så både mor og far kan gå på barsel med løn, mens virksomheden får ­refusion fra barselsfonden.

Men ligestillingen i barselsfondene er i praksis ikke til stede.

For selv om der var stort set lige mange mødre og fædre, der udbetaltes lønrefusion for i 2018 fra barselsfonden Barsel.dk, så gik stort set alle ugerne til mødrene. Det ­viser en oversigt over den gennemsnit­lige udbetaling af lønrefusion i Barsel.dk’s årsrapport for 2018.

Her fremgår det, at mødrenes arbejds­pladser sidste år fik en gennemsnitlig lønrefusion på 38.000 kr., mens fædrenes arbejdspladser fik en gennemsnitlig refusion på 7.100 kr. Det svarer i gennemsnit til, at mødrene fik refusion for 14 ugers barsel – eller knap 85 procent af refusionen fra barselsfonden – mens fædrene kun fik refusion for 2,6 ugers barsel.

“Det er en stor forskel. Og jeg ­synes, den skævhed viser, at diskussionen omkring øremærkning af barslen er meget relevant. Der er i syste­met en ulighed i forhold til de refunderede lønkroner under den barsel, som mænd og kvinder ­tager”, siger formand for Akademikerne Lars Qvistgaard.

At kvinderne ser ud til at få langt den største del af lønrefusionerne fra de private barselsfonde betyder, at fædre og medmødre ikke kan få lønrefusion, når de skal på barsel. Det gør det vanskeligere økonomisk for dem – og for deres arbejdsgiver – når de skal på barselsorlov, påpeger ­Camilla Gregersen, som er formand i Dansk Magisterforening.

“Det er en barriere for, at fædre og medmødre ­tager barsel, og det er helt uaccep­tabelt. Den barriere forstærker den skæve fordeling af barslen, hvor kvinder får ca. 10 procent lavere lønudvikling fra første barn, og den effekt forværres med de følgende børn”.

Ingen refusion tilbage til forældreorlov

I 2018 indbetalte 130.000 virksomheder bidrag på 950 kr. per med­arbejder til Barsel.dk. Det gav en samlet indbetaling på 661 mio. kr., mens der blev udbetalt refusioner for 637 mio. Derudover var der administrationsomkostninger på 26 mio. kr. Det viser, at pengene, der blev indbetalt til ordningen i 2018, også kommer ud igen som refusioner.

Men barselsfonden understøtter ikke, at far og mor i praksis fordeler de 32 ugers forældreorlov mellem sig ligeligt, som de ellers ifølge loven har ret til. For pengene er allerede brugt – i stor udstrækning af moren – ­inden de 32 ugers forældreorlov, som mor og far kan dele, starter, forklarer Lars Qvistgaard.

“Den store forskel i refusion til far og mor i Barsel.dk viser, at der i praksis også er en ulige fordeling med hensyn til, hvem der tager barslen. Der er i dag ikke en balance, og det er jo det, øremærkningen af barslen kan rette op på”, siger Lars Qvistgaard og uddyber:

“Disse tal understreger også, at øremærkning af barslen i form af barselsdagpenge til far vil have begrænset effekt, hvis den ikke følges op af øremærkning i refusionssystemet også”.
Også magistrenes formand, ­Camilla Gregersen, mener, at der skal ske forandringer i refusions­systemet, hvis der skal opnås mere ligestilling på arbejdsmarkedet.

“Øremærket barsel og en modernisering af lønrefusionen er helt centrale tiltag, som kommer til at skabe en positiv udvikling for begge for­ældre”, siger hun.

Fra Barsel.dk er der mulighed for at modtage refusion i op til 29 uger til deling mellem forældrene. De 29 ugers refusion fra Barsel.dk er ­ifølge Akademikerne dog ikke nok til at dække hele orloven for både mor og far. Konstruktionen i barselsfonden i dag er nemlig, at den, der først ­søger barslen, også i praksis får hele lønrefusionen. Da moren typisk går på barsel først, vil det i praksis altid være moren, som får refusionen, forklarer Lars Qvistgaard.

“Vil faren tage noget barsel efter­følgende, er refusionen allerede brugt. Derfor burde refusionen i stedet øremærkes i forældreorloven, fx henholdsvis 8 uger til både mor og far. Det vil sikre en mere ligelig fordeling af refusion under barsel”, ­siger Akademikernes formand.

Kroneloftet bør hæves

Ifølge Akademikerne er yderligere et problem ved barselsfonden i dag, at det beløb, virksomhederne kan få refunderet fra Barsel.dk, er for lavt.

En gennemsnitsløn for en privat­ansat magister med en kandidat ­eller ph.d. ligger ifølge Dansk Magisterforenings lønstatistik 2019 på fra 40.000 kr. og op mod over 65.000 kr. Det er altså langt højere beløb, end virksomhederne kan få refunderet fra barselsfonden, da kroneloftet i refusion her er på 28.000 kr.

“Refusionen er alt for lav – ikke mindst i forhold til akademikerområdet. Når virksomheder sender højtuddannede på barsel, vil de ­typisk opleve et tab uagtet refusionen, ­fordi den ikke kompenserer lønnen i tilstrækkelig grad. Det er med til at påvirke, at virksomhederne ikke skubber nok på for, at privatansatte mænd også ­tager barsel, fordi mænd er overrepræsenteret i private virksomheder og derfor typisk tjener mere end kvinder”, siger Lars Qvistgaard.