Dansk Magisterforening

Ny kritik af akademikere: "En ghetto af teoretikere"

Der brug for flere politifolk i patruljevogne, bl.a. til at håndtere terrortrusler som her på billedet - og derfor er det tid til at sige stop for akademikere, mener Politiforbundet © Foto: Martin Lehmann, Ritzau Scanpix

Af Troels Kølln
Del artikel:

Politiforbundet og Politilederforeningen retter hård kritik mod akademikere i Politiet. De er virkelighedsfjerne teoretikere, lyder det. AC-tillidsrepræsentant er skuffet over ordene. Det svækker tilliden mellem kolleger, mener han.

"Politiets vilkår skabes i stigende grad ud fra en ghetto af teoretikere, som ingen erfaring eller forståelse har for virkeligheden i politiets indsats ... Politiet indrettes således ikke efter virkeligheden, men virkeligheden forsøges indrettet efter den økonomistyring eller de projekter og processer, som udspringer fra konsulenter og akademikere langt fra politiarbejdet".

Sådan lyder den klare melding i et debatindlæg, som Politiforbundet og Politilederforeningen har skrevet sammen. Her retter de en hård kritik af akademikere i Politiet. Der er ikke plads til flere, lyder det.

"Der tegner sig skræmmende perspektiver af, at akademikere uden politimæssig baggrund bliver ansat til ledende operative stillinger i politiet. Med andre ord, at de skal vurdere, hvordan en politiindsats eller efterforskning skal løbe af stablen!", skriver Politiforbundet og Politilederforeningen.

Og lidt længere ned i teksten: "I alt for mange sammenhænge tilrettelægges politiarbejde således efter et papir eller regneark, som aldrig er blevet trykprøvet i forhold til det egentlige arbejde og den viden, som politifaglighed kræver. Intet under, at det så ofte går galt"

"Det nedbryder tilliden mellem faggrupper"

Det er en kritik, der kommer bag på akademikernes tillidsrepræsentant i Københavns Vestegns Politi, Nils Wiese. Han ser det som et angreb på de akademiske kolleger i Politiet.

"Jeg blev rigtig skuffet over at læse indlægget fra Politiforbundet og Politilederforeningen. Jeg oplever det som et opstød fra en sur osteklokke. De modarbejder jo den tillid, som os på gulvet over årene har opbygget mellem faggrupperne. Den tillid, som er altafgørende for, at vi kan arbejde tværfagligt", siger Nils Wiese til Magisterbladet.

”Det er overhovedet ikke den hverdag, jeg oplever. Jeg arbejder sammen med politifolk, akademikere og kontoransatte, og ingen af de kolleger, jeg har talt med, kan genkende det, de skriver i debatindlægget. Vi er alle sammen fælles om at løse Politiets opgaver”.

Nils Wiese arbejder som analytiker i Efterretnings- og analyseenheden i Københavns Vestegns Politi. Her arbejder han og kollegerne med at indsamle, strukturere og dele viden blandt organisationens knap 900 ansatte. Det kan for eksempel være at undersøge særlige karakteristika ved en bestemt form for kriminalitet og så formidle den viden ud til politifolkene på gadeplan.

”I en så stor organisation kan alle ikke snakke med alle. Vores afdeling er et forsøg på at samle relevant viden fra forskellige afdelinger og danne så retvisende billede som muligt af for eksempel af de kriminelle miljøer”, siger Nils Wiese.

"Det er ikke politifolk, der ejer Politiet"

Der er ellers meget, Nils Wiese kan nikke genkendende til i indlægget – blandt andet ønsket om, at der skal sidde folk med politifaglig baggrund i alle ledelseslag. Det kan han kun bakke op om.

”Samtidig skal man huske, at det ikke er politifolk, der ejer Politiet – det gør hele befolkningen. Og Politiet skal ikke udelukkende ledes af politifaglighed. For eksempel er det en ret god idé at sætte økonomer til at styre økonomien”, tilføjer Nils Wiese.

Hvad er det, I som akademikere tilføjer til Politiet, som en politiuddannet ikke kan?

”Det er ikke sådan, at vi kan noget helt særligt, som ingen andre kan. Grænserne er flydende. Men vores faglige vægt ligger forskellige steder. Akademikere er ofte trænet i en systematisk metode til at angribe problemer og i at strukturere viden og arbejdsgange. Til gengæld ville det næppe gå godt, hvis du satte os til at køre patrulje, forberede dokumenter til retssag eller lave efterforskningen på gaden. Det afgørende er, at vi har et tværfagligt samarbejde, hvor vi får det bedste ud af alle kompetencer og på den måde gør vores arbejde bedre, end vi ville kunne hver især”, siger Nils Wiese.

Hvad er det, der bliver bedre i politiarbejdet, når der kommer en akademiker ind over?

”Når vi sidder om og taler om en sag, for eksempel et indbrud, så tænker jeg altid på data som det første. Hvilke data har vi allerede om indbrud? Hvad kan vi bruge det til her? Der kan jeg se, at mine politikolleger ofte går hurtigt ned i den enkelte sag. De kan måske huske, at de havde en lignende sag for et par måneder siden, hvor gerningsmanden brugte den samme atypiske skruetrækker. De har politinæsen – den der fingerspitzgefühl for hvilke detaljer, der er vigtige. Og når man kombinerer det med blikket for de store data og den strukturerede viden, vi har om den slags sager, så begynder det at rykke”, siger Nils Wiese.

”Det er ikke mindst vigtigt, fordi kriminalitetsbilledet er blevet mere komplekst, og det kalder på en analysebaseret politiindsats. Der er kommet mere IT-kriminalitet, økonomisk kriminalitet og grænseoverskridende kriminalitet. Og teknologien har gjort det mere avanceret at overvåge dem, der er på den forkerte side af loven, fordi der blandt andet er kommet kryptereret samtaler”.

Politiforbundet: "Vi kritiserer ikke vores kolleger"

Claus Oxfeldt forstår ikke, at debatindlægget kan ses som en kritik af de akademikere, der allerede er ansat i Politiet. Han er formand for Politiforbundet, som organiserer stort set alle polititjenestemænd, og er medunderskriver på debatindlægget.

”Det har aldrig været vores intention at kritisere de akademiske kolleger, vi har. Dem, der er ansat nu, er fremragende. Jeg rejser bare en fane for, at der ikke skal ansættes flere. Ellers tager det overhånd. Mængden af akademikere er eksploderet de seneste fire år”, siger Claus Oxfeldt, formand for Politiforbundet, som organiserer stort set alle polititjenestemænd, og medunderskriver på debatindlægget.

”Vores kritik går på akademikerne i ledelseslaget, ikke medarbejderne. Det er enormt vigtigt at folk i den øverste ledelse, som har politifaglig baggrund, fordi de ved, hvordan man arbejder og tænker som politifolk. De har den praktiske og faglige erfaring, der skal til for at træffe de rigtige dispositioner”, tilføjer han.

Tillidsrepræsentant Niels Wiese oplever jeres indlæg som et angreb på den tillid, der er blevet opbygget mellem akademikere og politifolk i de seneste år. Hvad tænker du om det?

”Så har han ikke læst indlægget to gange, lad mig sige det sådan. Det er ikke det, vi mener eller siger. Vi har masser af gode akademiske kolleger, som vi samarbejder godt med. Der skal bare ikke komme flere af dem. Nu har vi brug for politifolk,” siger Claus Oxfeldt.

Claus Oxfeldt pointerer, at der er kommet 29 procent flere ansatte i Rigspolitiet de seneste to år, hvoraf de fleste er akademikere. Godt nok har kredsene også oplevet en fremgang på 7-8 procent ansatte, hvoraf næsten alle er politifolk, men opgaverne er blevet endnu flere, blandt andet i form af grænsekontrol og en markant øget terrortrussel. Og derfor er det grundlæggende, almindelige politiarbejde under hårdt pres, siger han.

”Flere akademikere i Politiet løser ikke det problem, at der ikke kan komme politi ud til indbrud, at butikstyvene nærmest bare kan tage selv på hylderne, selv om de bliver fanget på overvågning, fordi vi ikke har tid til at følge op, eller at folk kører sindssyge på motorvejen, fordi der ikke er nogen til at holde øje med dem. Det er virkeligheden. Som jeg er blevet citeret før: Du kan ikke sætte en antropolog til at bevogte den jødiske synagoge,” siger Claus Oxfeldt.

Hvor kommer møgsagerne fra?

Politiforbundet og Politilederforeningen skriver også i debatindlægget, at ansvaret for de efterhånden mange "møgsager", som Politiet er blevet kritiseret for, i hvert fald ikke ligger hos politifolk. Det ligger mellem linjerne, at det nok er akademikerne, der har skylden.

"Det er ikke politifolk, som danskerne eller politikerne har mistillid til, eller som er ansvarlige i de mange sager, som pt. kører omkring politiet", står det i debatindlægget.

Claus Oxfeldt, I skriver, at møgsagerne i Politiet ikke kommer fra politifolk. Men hvis man tænker på for eksempel Tibetsagen, Telemastsagen og politijagter, der fører til trafikdrab, så ligger en del af ansvaret vel netop hos politifolk?

”Nu tænker jeg også på spektakulære sager som det store budgetunderskud i 2008. Men jeg vil gerne erkende, at vi kunne have skrevet lige den formulering anderledes, her set i bakspejlet. Politiet er én samlet organisation og en dårlig sag rammer os alle, uanset hvem der har været involveret”.

}