Dansk Magisterforening

Nationalmuseets besøgstal vokser. Men succesen har også "menneskelige omkostninger"

© Foto: Mads Nissen/Ritzau Scanpix

Af Troels Kølln
Del artikel:

Nationalmuseets sats på flere særudstillinger har givet bonus i form af flere besøgende. Men det kommer med en pris. Succesen handler nemlig også om, at medarbejderne må arbejde ekstra hårdt i en tid, hvor mange af kollegerne er blevet sparet væk, siger TR

Det går fremad for Nationalmuseet. 1,8 millioner mennesker har besøgt en af museets 20 afdelinger siden januar i år -10 procent flere end samme periode i 2018 og fem procent højere end i 2017. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Nationalmuseets store afdeling i Prinsens Palæ i København har endda haft en tredjedel flere besøgende end de to forrige år, og billetindtægterne er steget med 65 procent, fordi der er kommet flere betalende voksne, skriver avisen. 

Succesen handler om, at Nationalmuseet igen er begyndt at satse på særudstillinger, der trækker mange besøgende, senest udstillinger om vikinger og Tyskland, forklarer seniorforsker og tillidsrepræsentant ved Nationalmuseet John Lund. Men succesen har også en bagside.

”Der er jo også nogle menneskelige omkostninger bag besøgstallene. Det her er jo ikke kun skabt af direktionen, men også af almindelige medarbejdere, der løber hurtigere og hurtigere, fordi vi bliver færre. Mange føler et ansvar for at udfylde museets rolle, selv om det måske betyder, at man må overtage en tidligere kollegas arbejdsopgaver oven i dem, man allerede har. Det gør stemningen noget trykket. Det er også mit indtryk, at flere medarbejdere er ramt af stresssymptomer”, siger John Lund.

"Der er jo også nogle menneskelige omkostninger bag besøgstallene. Det her er jo ikke kun skabt af direktionen, men også af almindelige medarbejdere, der løber hurtigere og hurtigere, fordi vi bliver færre"

Seniorforsker og tillidsrepræsentant John Lund

Nationalmuseets økonomi har længe været presset. De årlige toprocentsbesparelser førte til en fyringsrunde på Nationalmuseet sidste år, hvor 50 stillinger blev skåret væk. Desuden besluttede museets ledelse at lukke udstillingsstedet Brede Værk, og man har opgivet at genåbne Den Kgl. Mønt- og Medaillesamling fra 1781.

Kan de bedre besøgstal gøre noget for den situation?

”Selv om besøgstallene betyder, at det økonomisk går bedre, så ændrer det ikke ved, at det er nogle dystre fremtidsudsigter, hvis ikke toprocentsbesparelserne bliver taget af bordet i den nye finanslov. For så kommer man ikke uden om en stor fyringsrunde i 2021, uagtet at besøgstallene er gode. Det er det, der er blevet meldt ud fra ledelsen”.

Besøgstallene handler jo meget om Nationalmuseets formidling. Hvordan står det til med forskningen?

”Der er en proces i gang, hvor man vil samle alle museets forskere ude i Brede sammen med bevaringsafdelingen i stedet for herinde i Prinsens Palæ. Det er jo gjort ud fra et ønske om at skabe bedre synergi. Men jeg tror roligt, man kan sige, at stort set alle forskere herinde er kede af at blive flyttet væk fra genstandene, fra publikum og fra de formidlere, der skal være med til at formidle forskningsresultaterne”, siger John Lund.

}