Dansk Magisterforening

Kære Ane, dette skal du vide om forholdene på læreruddannelsen

Af Pernille Siegumfeldt
Del artikel:

Ekspertkommissionen, der skal granske læreruddannelsen, er sat på pause. Det giver studerende, undervisere og uddannelsesansvarlige nyt håb om, at de vil blive inddraget i arbejdet med at udvikle fremtidens læreruddannelse. På et uddannelsestopmøde i DM fremsatte en række deltagere deres klare ønsker til uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen.

Kære Ane...

Det er alletiders idé at få undersøgt læreruddannelsen til bunds. Faktisk er det så vigtig en opgave, at vi er en lang række uddannelsesansvarlige, undervisere og studerende, der ikke har villet vente på kommissionen.

Med udgangspunkt i de 10 ambitioner, som Danske Professionshøjskoler har formuleret for læreruddannelsen, har vi taget fat på et større undersøgelsesarbejde. Vi har så meget viden og erfaring, som kan være med til at kvalificere buddet fra en ekspertkommission.

Den sidste bekendtgørelse fra 2013, som blev hastet igennem, er et eksempel på, hvordan det ikke skal gøres. Et væsentligt omdrejningspunkt for en eventuel reform skal være, hvordan en studerende gennem hele uddannelsen udvikler både sine mere akademiske kompetencer og så de kompetencer, han/hun bruger i samværet med elever, forældre og kolleger.

Det handler om viden, men også om at øve og træne, og derfor skal der være større fokus på overgangen fra studie til profession. Det er meget komplekst for de unge lærere at omsætte det, de har lært under uddannelsen, til det, der møder dem, når de står på en skole første gang.

Derfor skal der tages målrettet hånd om dem, fx det første år. Den støtte, vi giver de nyuddannede, er en investering, der vil komme tifold tilbage.

Mvh. Elsebeth Jensen, uddannelsesdekan for læreruddannelsen og hf på VIA

Kære Ane...

Jeg tror, at din forgænger kom til at glemme at invitere underviserne med i kommissionsarbejdet. Det var da vist en fejl. Godt, at du kan nå at rette op på det :-)

Spørger du mig, hvad der er vigtigst for en ekspertgruppe at have fokus på, så er det kvalitetsparametre for den danske læreruddannelse, som fx at fremtidens skolelærere kan lede læringsprocesser professionelt, at de fagligt kan begrunde de mange valg, de skal træffe i løbet af en undervisningsdag, og at de kan sætte klare rammer for deres elevers læreprocesser. De skal også kunne inddrage forældrene i samarbejdet om elevernes læring og udvikling. Først når vi har det på plads, kan vi begynde at tale om længden af uddannelsen, hvor meget der skal være af det ene eller det andet uddannelseselement, og hvor den skal bo. Og kigger vi til udlandet for inspiration, skal vi have med, hvad det er for en praksis, de uddanner til. Vi kan fx ikke bare spejle den danske folkeskole i det britiske system, der arbejder med “primary og secondary school”.

Mvh. Henning Westphael, lektor i matematik og naturfag på professionshøjskolen VIA

Kære Ane...

Lad os flytte opmærksomheden fra adgangs- og udgangskrav til indhold i uddannelsen. Det vigtige er, hvad vi tilbyder og kræver af de studerende, mens de går på uddannelsen. H

er skal de opbygge det, som er nødvendigt for at blive lærer, men som man ikke kan lære bare ved at være det: De nødvendige faglige, fagdidaktiske, almendidaktiske og pædagogiske kompetencer, som man kan trække på et langt lærerliv.

Lyt ikke til de kvantitative argumenter om mere af det ene og det andet. Det handler om kvalitet!

Og husk, at man ikke kan gøre nye lærere helt klar til praksis, før de står midt i den. Men overgangen kan lettes ved at støtte lærernes vej ind i jobbet gennem fx mentorordninger.

Og så kan man for resten ikke forbedre uddannelsen og samtidig spare på undervisning. En god lærer bliver man ved at møde og reflektere over kvalificeret undervisning – ikke gennem forelæsninger og selvstudium.

Mvh. Solveig Troelsen, lektor på VIA’s læreruddannelse i Aarhus

Kære Ane...

Jeg tror ikke, at du finder én lærerstuderende, der ikke mener, det er nødvendigt, at en kommission går mere
i dybden for at finde løsninger på de kæmpe kvalitetsproblemer, vi oplever hver dag på vores uddannelse. Vi håber, at du vil invitere os med i arbejdet.

Skal jeg pege på ét smertenspunkt over dem alle, så er det praktikken. 3 x 6 uger i løbet af hele uddannelsen er håbløst lidt.

Vi lærer reelt ikke nok i dag om relationskompetencer, klasseledelse, konflikthåndtering og forældresamarbejde. Det er de opgaver, som mange unge lærere knækker halsen på i deres første år på arbejdsmarkedet. Derfor skal vi have flere, længere og bedre praktikker på læreruddannelsen.

Mvh. Rasmus Holme, formand for Lærerstuderendes Landskreds

Kære Ane...

Det er ikke nok at have møder over Skype med studerende, som er i praktik. For at give dem ordentlig feedback er det vigtigt at komme ud og se dem og opleve dem i klasseværelset, og der skal være rum på læreruddannelsen til at besøge dem i praktikken, også økonomisk. Det skaber en meget bedre sammenhæng mellem uddannelsen og praktikken.

Derudover skal du have fokus på at fjerne modulopbygningen, som blev indført på læreruddannelsen i 2013. Den valgfrihed, der fulgte med, skaber helt forfærdelige problemer, fordi de studerende hopper og shopper rundt. For selvfølgelig skal de starte med 2 + 2 = 4, før de kaster sig over integralregning. Ellers er der stor sandsynlighed for, at læringsprogressionen forsvinder.

Derudover vil jeg appellere til, at politikerne holder sig til at formulere formålsbestemte undervisningsplaner.

Giv mig magt til at styre indhold, og giv mig mulighed for at planlægge forløb sammen med de studerende. Ud over at glæden ved arbejdet bliver større, lærer det de studerende at tage hensyn til andre end sig selv.

Vi skal have dannelsen tilbage i læreruddannelsen. Slagsiden er, at det ikke kan måles lige så minutiøst. Men hvad synes du selv er vigtigst?

Mvh. Anders Henning Simonsen, lektor på læreruddannelsen i Haderslev

}