Dansk Magisterforening

EU slår alarm om den danske vandkvalitet

© Lars Havn Eriksen/Ritzau Scanpix

Af Benedicte Borelli
Del artikel:

Den danske regering skal omgående finde på bedre tiltag til at sikre vandmiljøet mod kvælstofforurening. Sådan lyder det fra EU-Kommissionen der nu kræver flere informationer om nye tiltag til at sikre vandmiljøet i Danmark. Hvis ikke Danmark reagerer hurtigt nok, vil det ende med en retssag ved EU-Domstolen, vurderer eksperter.

Der er sket en stigning i mængden af kvælstof i det danske havmiljø, og de vigtige tiltag, som skulle reducere kvælstofudledningen i forbindelse med landbrugspakken, har skuffet. Situationen bekymrer EU-Kommissionen i en sådan grad, at den nu kommer med en alvorlig advarsel til den danske regering.

Sådan skriver Berlingske, der har talt med EU-Kommissionens talsmand Enrico Brivio. Han fortæller, at EU-Kommissionen er alvorligt bekymret for den danske vandkvalitet, og at den derfor har diskuteret udviklingen med de danske myndigheder.

Danmark er nemlig på linje med andre EU-lande forpligtet til at reducere udledningen af kvælstof til havmiljøet fra landbruget. I dag har danske kvægbønder endda en særlig EU-dispensation til at udlede mere af det kvælstofholdige gylle, end de ellers måtte ifølge EU-reglerne. Det skyldes, at der med den omdiskuterede landbrugspakke fra 2015 blev indført nogle såkaldte kollektive virkemidler for landbruget, som skulle hjælpe til at mindske kvælstofudledningen.

Landmændene måtte således bruge mere gylle, hvis de for eksempel ville plante skov eller etablere små vådområder til at mindske forurening frem mod 2021. Men en ny beregning viser, at tiltagene ikke har mindsket forureningen markant - tværtimod.

I januar udgav Aarhus Universitet en ny beregning, som fastslår, at mængden af kvælstof udledt til havmiljøet umiddelbart er steget en smule efter indførelsen af landbrugspakken. Danmark kan derfor miste dispensationen til at udlede ekstra gylle, hvis EU vurderer, at vi ikke lever op til forpligtelserne om at reducere kvælstofudledningen.

Kan ende hos EU-Domstolen
Ifølge Berlingskes oplysninger har Europa-Kommissionen nu bedt de danske myndigheder om flere informationer vedrørende det senest tilgængelige data om nitratforurening og kvælstofbelastning af det danske vandmiljø. Derudover har kommissionen pålagt regeringen at fremlægge flere tiltag, som kan sikre Danmarks forpligtelser over for vandmiljøet.

Hvis ikke Danmark reagerer tilstrækkeligt hurtigt på EU-Kommissionens bekymring, vil det ende som en retssag for EU-domstolen, forklarer tidligere topembedsmand Peter Gammeltoft til Berlingske.

»Det nye melding fra EU er alvorlig, fordi Danmark har forpligtelser, som vi skal leve op til. Når kommissionen rejser en bekymring, skal Danmark tage det alvorligt, for vi risikerer en sag ved EU-Domstolen – og vi risikerer at få sundhedsskadeligt drikkevand i Danmark med den måde, vi behandler drikkevandet på,« siger Peter Gammeltoft der i dag arbejder som selvstændig miljøpolitisk konsulent.

Peter Gammeltoft har tidligere arbejdet 23 år i Bruxelles som blandt andet kontorchef i Europa-Kommissionen, hvor han også beskæftigede sig med EU-landenes vandplaner. Han forklarer, at Landbrugspakken ikke har leveret de reduktioner, som der var stillet i udsigt. Regeringen og aftalepartierne havde blandt andet forventet, at de kollektive virkemidler ville mindske kvælstofudledningen markant, men det har ikke været tilfældet. I 2018 var den reelle reduktion af kvælstof bare 12 ton, mens den forventede reduktion var 1451 ton, da landbrugspakken blev vedtaget.

Europa-Kommissionen kan derfor vælge at indlede en såkaldt traktatkrænkelsessag mod landet, hvis vi ikke lever op til reduceringerne af kvælstof i vandmiljøet. Sådan en sag har der senest været mod Tyskland, hvor de i 2018 blev dømt for at overtræde det såkaldte nitratdirektiv. Lærke Assenbjerg, der i øjeblikket skriver ph.d.-afhandling på Aarhus Universitet om blandt andet landbrugspakken og EU-lovgivning, siger til Berlingske, at Danmark kan ende med en sag som den i Tyskland:

»Danmark skal tage det alvorligt, når kommissionen beder regeringen om at komme med information om nye initiativer. Tyskland blev bedt om at komme med nye initiativer for at reducere kvælstofudledning. Det gjorde landet ikke hurtigt nok, og så rejste kommissionen en sag ved EU-Domstolen,« siger Lærke Assenbjerg.

Landbrugspakken under lup
Det er ikke første gang at landbrugspakken møder kritik fra Europa-Kommissionen. Allerede da lovpakken blev vedtaget, var kommissionen opmærksom på, hvordan pakken tillod landmændene at bruge mere gylle, hvilket kunne skade det danske vandmiljø.

Kort efter at landbrugspakken blev vedtaget, sendte kommissionen derfor en såkaldt pilotskrivelse til den daværende miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V). Her gjorde kommissionen, ifølge Dagbladet Information og Berlingskes oplysninger, regeringen opmærksom på, at landbrugspakken kunne være i strid med Danmarks nitratdirektivforpligtelser. Dengang påpegede kommissionen, at landbrugspakken i en periode kunne føre til en forringet tilstand af både Danmarks vandmiljø og grundvand. Årsagen var, at de tiltag, der skulle kompensere for den øgede udledning, var frivillige og ikke på plads og måske først ville virke efter en årrække.

I en mail til Berlingske skriver miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) via sin presseafdeling, at det er godt, Europa-Kommissionen holder øje med, om medlemslandene lever op til nitratdirektivet. Ministeren afviser samtidig, at der er tale om en stigning i kvælstofudledningen. Han tilføjer, at de har en god dialog, og at ministeriet i januar og februar af egen drift oversendte tal på området til Kommissionen. Jakob Ellemann-Jensen pointerer, at hvis kommissionen mener, at der er behov for justering af det danske nitrathandlingsprogram, så vil dette blive foretaget.
}