Dansk Magisterforening

Universitetsrektorer i opråb om nye uddannelsesbesparelser: ”Nu er der udsigt til, at det for alvor tipper over"

Del artikel:

Danmarks universitetsrektorer kommer torsdag med en skarp advarsel om nye uddannelsesbesparelser, der kan være på vej fra 2020. DM og Danske Universiteter advarer også om voldsomme konsekvenser.

”2 pct.-besparelserne har de seneste fire år været en alvorlig udfordring. Vi har effektiviseret og tilpasset os så godt, som vi kunne. Vi har forsøgt at minimere konsekvenserne for de studerende, og vi har forsøgt at opretholde en høj uddannelseskvalitet. Men nu er der udsigt til, at det for alvor tipper over”.

Sådan skriver de otte rektorer på de danske universiteter torsdag i et fælles debatindlæg i Jyllands-Posten.

Baggrunden er, at de frygter, at der fra 2020 vil komme nye besparelser på de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser.

Regeringen har nemlig i finansloven fra 2019 ikke videreført det særlige tilskud kaldet ”taxameterløftet”, som udløber i 2020, og de har heller ikke meldt klart ud, om de har planer om at gøre det.

Hvis ikke taxameterløftet bliver videreført, vil det være en større besparelse for de samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser som økonomi, antropologi, jura og engelsk end de årlige besparelser på 2 pct., som ser ud til at blive skrottet fra næste finanslov.

”Det kommer til at betyde mindre tid til undervisning af den enkelte studerende. Der bliver større hold, mindre vejledning og feedback, og der vil komme afskedigelser af undervisere og forskere”, skriver rektorerne i debatindlægget.

Advarsler fra DM og danske Universiteter
Taxameterløftet blev indført, efter en rapport for ti år siden konkluderede, at humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser var underfinansierede. Sidenhen er det såkaldte omprioriteringsbidrag blevet indført, som har kostet universiteterne 2 pct. hvert år siden 2016.

Ifølge direktør for Danske Universiteter, Jesper Langergaard, har besparelserne betydet, at uddannelserne allerede er skåret ind til benet.

”Universiteterne er for længst forbi det punkt, hvor de kan finde besparelserne i effektiviseringer. Yderligere besparelse vil derfor slå hårdt. Jeg forstår ikke, at man skubber den usikkerhed foran sig”, siger han.

Han fremhæver, at universiteterne er særlige, fordi de skal planlægge fem år ud i fremtiden, når de optager studerende, der skal have både bachelor og kandidat.

”Derfor er det virkelig vigtigt, at der er stabilitet og forudsigelighed i deres økonomi”, siger han.

Også i DM Studerende er man bekymrede. Det fortæller forkvinde, Ronja Rose Ravnskov.

”Det er grotesk, at man ikke kan give klar besked om, hvorvidt taxameterløftet skal fortsætte. Besparelserne vil føre til voldsomme og markante ændringer på de samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser”, siger hun.

”Jeg frygter, at fag og linjer må lukke, eller at flere studerende fra forskellige fag og linjer bliver nødt til at tage undervisning sammen. Jeg frygter, at der bliver mere selvstudie, og at der kommer større hold og måske endda en form for egenbetaling", uddyber hun.

Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening, er helt på linje med sin studenterrepræsentant. Hun opfordrer de ansvarlige politikere til at få taxameterløftet forhandlet på plads så hurtigt som muligt.

"Uden en fastholdelse af taxameterløftet på de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser slår man bunden ud af uddannelsernes økonomi, og de vil blive fagligt svækket ud over det forsvarlige. Derfor må og skal taxameterløftet sikres nu på denne side af sommerferien, så der ikke kommer flere fyringer på grund af nøl. Der var jo netop for at sikre kvaliteten i disse uddannelser, at fremsynede politikere indførte taxameterløftet for ti år siden. Hvor er de fremsynede politikere i 2019?", spørger DM-formanden.

Uddannelsesbesparelser dårlig forretning
Ifølge AE-rådet kan besparelserne på uddannelse på sigt blive dyrt for samfundet. Nye beregninger viser, at hvis kvaliteten af de danske uddannelser falder med blot 1 pct., vil det koste samfundet 227 mio. kroner om året pr. nyuddannet årgang – eller 14 mia. kroner i alt, hvis man ser på hele årgangens levetid ifølge AE-rådet.

De danske uddannelser har allerede sparet 3,3 mia. kroner, siden omprioriteringsbidraget blev indført.

I den kommende uge vil Akademikerbladet.dk bringe en serie med uddannelsesordførerne, hvor vi taler med dem om deres ambitioner, og om de vil sikre, at der ikke kommer flere besparelser på uddannelse.

}