Dansk Magisterforening

192 studerende er optaget på uddannelsesstationerne

William Leerbeck Meyer
Del artikel:

192 studerende var i marts indskrevet på uddannelsesstationerne, viser en aktindsigt. Målet er 500-1.000 uddannelsespladser.

I marts var der blot 192 studerende på landets uddannelsesstationer ifølge en aktindsigt, som Magisterbladet har fået. Dermed er tallet fortsat langt fra de 500 til 1.000 studerende, som er målet for regeringens udflytning af uddannelsespladser.

Uddannelsesstationerne er bl.a. blevet til ved hjælp af en særbevilling på 160 millioner fra regeringen, der over fire år skal kickstarte stationerne og skabe flere studiepladser i provinsen.

Ifølge rektor på Københavns Professionshøjskole og talsmand for professionshøjskolernes rektorer, Stefan Hermann, er bevillingen dog langtfra tilstrækkelig holdt op imod det, som professionshøjskolerne samtidig skal spare på grund af toprocentsbesparelserne.

“Det forslår som en skrædder et vist sted. I perioden fra 2016 til 2022 kommer vi til at spare 670 millioner kroner, så regeringens bidrag er i den beskedne ende”, siger han.

Han efterlyser, at regeringen i højere grad i sin politik understøtter uddannelsesstationerne.

“Lige nu støtter regeringen ikke udviklingen med sin politik. Når man ønsker at oprette uddannelsesstationer, så skal man i god tid planlægge det sammen med os: Hvor er det, at behovet er størst, og hvor er der det bedst tænkelige potentiale? Ingen af delene har den gjort”, siger Stefan Hermann.

Stefan Hermann mener, at det endnu er for tidligt at spå om uddannelsernes fremtid på baggrund af de aktuelle tal. Én ting er han dog sikker på:

“Der er næppe nogen tvivl om, at hvis regeringen fortsætter sin besparelseskurs, så kommer vi til at se lukninger af udbud. Derfor er der brug for en meget mere langsigtet og robust uddannelsesplanlægning, hvor man også tager højde for den demografiske udvikling. Der er brug for et system, hvor man tager det lange perspektiv alvorligt”, fortæller han.

Ingen optaget i Nordjylland
Der er stor forskel på, hvor i landet uddannelsesstationerne har fået fat i flest studerende. I Region Nordjylland er der for eksempel ikke optaget en eneste studerende, mens der i Region Midtjylland er optaget 100.

Det var ellers planen at oprette en uddannelsesstation i Hobro, hvor man kunne tage en professionsbachelor i eksport og teknologi. Det blev ikke til noget i første omgang, fordi der var for få ansøgere.

Det ærgrer direktør for Arbejdsmarked, Teknik og Miljø samt Kultur og Fritid i Mariagerfjord Kommune, Torben Ladefoged.

“Uddannelsestilbud er uden tvivl vigtige i forhold til at kunne tiltrække borgere og være attraktive i forhold til erhvervsliv”, fortæller han.

Han synes, at kommunen og Professionshøjskolen UCN, som skulle udbyde uddannelsen, har gjort, hvad de kunne for at lokke de studerende til. Problemet har ifølge Torben Ladefoged dels været manglende tid, dels benspænd fra ministeriets side.

Han kritiserer blandt andet, at der er en regel om, at højst 50 pct. af den teoretiske undervisning må tages på uddannelsesstationen.

“Uddannelsesstationerne er født med begrænsninger. Når man skal flytte for at tage det sidste år af den uddannelse, som man er startet på i Hobro, i Aalborg, så gør det uddannelsen mindre attraktiv”, siger han.

UCN’s uddannelseschef for Business, Henriette Rosa Eduardsen, bekræfter, at det for nogle studerende vil blive set som en ulempe, at man skal flytte eller pendle det sidste år.

Hun er alligevel optimistisk i forhold til at få uddannelsesstationen i Hobro op at køre.

“Jeg siger ikke, at vi får en uddannelsesstation i hver en nordjysk kommune, men nu hvor vi har haft tiden til at markedsføre os og skabe mere opmærksomhed omkring uddannelsen, så tror jeg på, at vi kan få den i Hobro godt i gang”, siger hun.

Magisterbladet har uden held forsøgt at få en kommentar fra Venstres uddannelsesordfører, Marcus Knuth.

}