Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Pia Olsen Dyhr (F), Pernille Skipper (Ø), Mette Frederiksen (S) og Morten Østergaard (R).
F.v.: Pia Olsen Dyhr (SF), Pernille Skipper (Ø) Mette Frederiksen (S) og Morten Østergaard (R)
Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Uddannelse og grøn omstilling står højt på listen hos den nye etpartiregering og dens støttepartier

Den nye socialdemokratiske etpartiregering vil med støtte fra SF, Enhedslisten og Radikale Venstre hæve ambitionerne for klima, miljø og natur, samt satse på uddannelse og styrke forskningen og ytringsfriheden.

Et 18-siders langt politisk forståelsespapir danner grundlaget for, at Mette Frederiksen efter Folketingsvalget i 2019 kan danne en regering, som kun består af Socialdemokratiet. Efter at have forhandlet med støttepartierne Radikale Venstre, SF og Enhedslisten kan Mette Frederiksen gå i gang med at danne sin etpartiregering.

I det følgende har vi samlet regeringens ambitioner for den kommende regeringsperiode på centrale områder som den grønne omstilling (klima, miljø og natur) samt uddannelse, forskning og ytringsfrihed:

Den grønne omstilling
Den nye regering vil indføre en bæredygtig politik, hvor Danmark igen tager lederskab for den grønne omstilling. Den vil hæve ambitionerne for klima, miljø og natur markant og dermed sikre, at Danmark lever op til Paris-aftalen.

Den nye regering vil indføre bindende mål, som skal udmøntes i en klimalov, som skal fremlægges i det første folketingsår og skal indeholde:

  • Et mål om reduktion af drivhusgasser i 2030 med 70 pct. i forhold til niveauet i 1990. Klimarådet og andre eksperter skal involveres for at nå i mål.
  • Bistand fra Klimarådet, så regeringen kan afgøre, hvilke reduktionsmål og virkemidler, der sikrer, at Danmark lever op til Paris-aftalens temperaturmål.
  • En årlig opfølgning på, hvordan det går med målene. Opfølgningen skal ske i sammenhæng med finanslovsprocessen.

Transportsektoren skal omstilles, og regeringen vil indføre en række initiativer for at sikre markant flere elbiler på vejene og den nødvendige omstilling af transportsektoren. Det indebærer blandt andet:

  • Et stop for salg af alle nye diesel- og benzinbiler fra 2030 og skærpede miljøzoner.
  • En ny aftale om infrastruktur, så klima- og miljøhensyn i langt højere grad indgår. Det kræver blandt andet investeringer i den kollektive transport og cyklisme.
  • Initiativer, der skal sikre mere bæredygtig flytransport.

Landbruget skal forpligtes til at nedbringe udledningen af drivhusgasser, og landbrugsstøtten skal bruges aktivt som et redskab til at give landmænd incitament til at omstille til mere bæredygtig produktion. Regeringen vil også tage initiativ til en jordreform, herunder udtagning af landbrugsjord til natur.

Klimaloven skal følges af en klimahandlingsplan
For at sikre, at de nationale reduktionsmål nås, skal klimaloven følges op af en klimahandlingsplan. Udover de tiltag, der er beskrevet i forbindelse med transportsektoren og landbruget, skal handlingsplanen blandt andet indeholde følgende elementer:

  • Energieffektiviseringer blandt andet med krav til energibesparelser i offentlige bygninger.
  • En national strategi for bæredygtigt byggeri.
  • En samlet strategi for elektrificeringer i transportsektoren, industrien og samfundet generelt.
  • Flere midler til grøn forskning og demonstrationsprogrammer.
  • Undersøgelse af muligheden for at Danmark sammen med Nordsølandene udarbejder en fælles strategi for markant at udbygge og udnytte havvindpotentialet.
  • Afsøge muligheden for at Danmark senest i 2030 bygger den første energiø med minimum 10 GW tilkoblet.
  • Understøtte skovrejsning.

Herudover vil regeringen arbejde for følgende initiativer i den grønne omstilling:

  • Bekæmpe plastikforurening.
  • Sikre bedre beskyttelse af rent drikkevand.
  • Tage ansvar for mere ambitiøse mål i EU og styrke det grønne diplomati.
  • Skabe større biodiversitet og mere skov.
  • Styrke de grønne regnemodeller.
  • Hæve målene for økologi og styrke indsatsen mod madspild.

Omprioriteringsbidraget skal stoppes på uddannelsesområdet
Regeringen ønsker at stoppe de årlige nedskæringer på uddannelse og vil derfor i den førstkommende finanslov foreslå at afskaffe det meget omdiskuterede omprioriteringsbidrag på uddannelsesområdet. Dermed slipper landets gymnasier, erhvervsskoler, universiteter og andre uddannelser for de årlige milliardbesparelser, som de har været pålagt siden 2016.

Regeringen vil derudover:

  • Sikre uddannelser i hele landet med en bedre geografisk spredning af velfærdsuddannelserne og adgang til ungdomsuddannelser i hele landet. De lukningstruede VUC’ere skal kunne fortsætte med at eksistere.
  • Investere i uddannelse, hvis der kan skaffes den nødvendige finansiering, blandt andet ved at sikre et tilstrækkeligt antal praktikpladser så de op imod 50.000 unge, der i dag står uden uddannelse eller job, kommer i beskæftigelse eller i gang med en uddannelse.
  • Understøtte muligheder for fleksibelt at tage en uddannelse ved at tage initiativ til en meritreform.
  • Styrke folkeskolen ved blandt andet at afskaffe de nationale test i de mindste klasser og afsøge muligheden for at sætte de nationale test i bero, indtil de er blevet mere retvisende for elevernes færdigheder.

Forskningen og ytringsfriheden skal styrkes
Regeringen erkender, at det er gennem vores uddannelser og forskningsinstitutioner, at vi skal få nye ideer og finde løsninger på de problemer, vi står over for. Derfor skal forskningen styrkes, og der skal værnes om forskningsfriheden. Regeringen vil sigte mod Barcelona-målet, så de offentlige investeringer i forskning er mindst en pct. af BNP.

Regeringen ønsker at lede den offentlige sektor på en ny måde og mener, der er brug for et opgør med den kortsigtede styring af den offentlige sektor, hvor for meget bureaukrati og kontrol og for mange krav om dokumentation fjerner tid fra kerneopgaverne og mindsker medarbejdernes arbejdsglæde.

Derfor vil regeringen sammen med de faglige organisationer, de offentlige arbejdsgivere og andre relevante parter drøfte, hvordan der skabes en større grad af tillid til den enkelte medarbejder og institution, og til at man lokalt kan finde de løsninger, man vurderer er bedst for borgerne.

Regeringen vil også fremme ytringsfriheden for offentligt ansatte, så ytringsfriheden kan bruges inden for gældende begrænsninger uden frygt for direkte eller indirekte negative reaktioner fra ledelsen. Dette skal indskærpes overfor offentlige ledere, og de ansatte skal informeres om mulighederne for at bruge deres ytringsfrihed.

Emneord:
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Tilmelding af digitalt blad