Dansk Magisterforening

Sprogskoler mister tusinder af kursister

© Foto: Anita Kocsis

Af Martin Ejlertsen
Del artikel:

Sprogskoler i København har mistet 80 procent af kursisterne, efter at regeringen indførte deltagerbetaling på danskkurser for udlændinge i sommeren 2018. Kurserne er for dyre, fortæller ungarske Zsófia Mezoközy, som studerer i Danmark, men nu planlægger at forlade landet, fordi hun ikke får lært sproget.

Efter fire år i landet taler jeg stadig ikke dansk, og alle forventer, at jeg kan sproget. Du kan ikke få et ordentligt job uden at tale dansk, så nu kan jeg ikke længere forestille mig at blive boende i Danmark på grund af sprogbarrieren”.

24-årige Zsófia Mezoközy kommer fra Ungarn. Hun flyttede til Danmark i 2015 for at starte sine studier og læser “Global Nutrition and Health” på Københavns Professionshøjskole.

Den uddannelse lukker dog i 2022, fordi “i sammenhæng med nuværende regeringspolitikker finder vi i denne henseende, at for mange kandidater ikke er i stand til at finde beskæftigelse direkte relateret til deres uddannelse. Desuden forlader størstedelen af kandidaterne Danmark for at finde arbejde i deres hjemland”. Det skrev skolen i et åbent brev i januar om beslutningen.

Zsófia Mezoközy har indtil videre betalt 3.000 kr. for danskkurserne. Men som studerende har hun ikke råd til at investere op til 12.000 kr. ekstra for at lære dansk.

“Det er blevet så dyrt at lære sproget”, siger hun på flydende engelsk.

Siden Løkke-regeringen og Dansk Folkeparti ved lov fra sommeren 2018 indførte brugerbetaling på danskkurser til udlændinge, har sprogskolerne i København mistet fire ud af fem af kursisterne på de danske sprogkurser. Det fortæller sprogskolerne til Magisterbladet.

“En nedgang på 80 procent var der ikke nogen, som kunne have forudset. Det er voldsomt”, siger Bente Meinhardt, som er direktør på Clavis Sprogcenter.

Hun forklarer, at deltagerantallet på danskuddannelserne i København er faldet fra omkring ca. 12.000 kursister i 2018 til nu ca. 2.500, siden der blev indført brugerbetaling.

Det er en katastrofe

Antallet af udlændinge på danskkurserne i hele landet falder også, men ikke så drastisk som i København.

I første halvår af 2018 gik der 22.328 udlændinge på de gratis danskkurser. I 2. halvår af 2018 – efter at der blev indført brugerbetaling – faldt antallet af kursister til 12.145. Det oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet på baggrund af tal fra Danskuddannelsesdatabasen.

Det svarer til et fald på 46 procent.

Hvor et danskkursus på sprogskolerne tidligere var gratis for udlændinge, koster det nu 2.000 kr. per modul. Ønsker en udlænding alle seks moduler på danskuddannelsen, koster uddannelsen op mod 12.000 kr. i alt.

Med indførelsen af brugerbetaling på danskuddannelsen anslog regeringen, at der ville ske et frafald, men at det ville blive langt mindre, end det er endt med – ikke mindst i København.

I bemærkningerne til lovforslaget, som blev fremsat af tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), står der således, at der “forudsættes en nedgang i aktiviteten for målgruppen på 35 procent”.

Direktør på UCplus Sprogcenter i København Jakob Thykier forstår ikke, hvordan regeringen er kommet frem til, at frafaldet ville blive på 35 procent.

“At regeringen er kommet frem til, at brugerbetaling ville betyde en nedgang på omkring 35 procent, må være rent gætteri, for nedgangen er mere end det dobbelte i København”, siger Jakob Thykier og fastslår:

“Vi er på vej ud i, at det nærmest er gået i stå, når det gælder kurser med deltagerbetaling for selvforsørgende. Det har betydet, at vi har opsagt omkring 20 medarbejdere de sidste tre måneder, som vi jo troede, der var arbejde til”, siger Jakob Thykier.

Mudret billede af udviklingen

Grunden til, at sprogskolerne i København har mistet mange kursister efter indførelse af brugerbetaling på danskuddannelserne, er mudret.

Umiddelbart inden indførelsen af brugerbetaling på sprogundervisning i dansk til udlændinge blev dansk­uddannelsen sendt i udbud i bl.a. Københavns Kommune. Det endte med, at tre tidligere sprogcentre tabte udbuddet til de to sprogcentre Clavis og UCplus.

I forbindelse med indførelsen af brugerbetaling på danskuddannelsen for selvforsørgende per 1. juli 2018 begyndte nogle af de tidligere udbydere af danskuddannelsen dog i stedet at tilbyde danskuddannelse gratis under FVU-loven, oplyser både Bente Meinhardt og Jakob Thykier. Og det kan være på kant med lovgivningen. FVU er nemlig ikke undervisning i at tale dansk, men målrettet undervisning i at læse og skrive dansk for såvel danskere som udlændinge, der allerede kan sproget og ønsker at forbedre læse- og skrivekompetencer.

Bente Meinhardt vurderer, at der nok var et par tusinde kursister, som fortsatte en eller anden form for danskundervisning på de gamle sprogcentre under FVU, efter at de havde tabt udbuddet.

“Det gør det desværre meget vanskeligt at konkludere, hvilken konkret indflydelse indførelsen af brugerbetaling har haft på deltagerantallet. Vi kan blot konstatere en nedgang på 80 procent, siden den blev indført”, siger Bente Meinhardt.

Ministeriet vil iværksætte tilsyn

I Undervisningsministeriet er man blevet opmærksom på, at visse sprogcentre ikke efterlever reglerne på området. Det fremgår af et såkaldt hyrdebrev, som Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) under Undervisningsministeriet sendte til samtlige voksenuddannelser, sprogcentre og KL den 28. marts.

I brevet gør STUK opmærksom på, at en række sprogskoler har markedsført gratis tilbud om sprogundervisning i dansk under FVU med et indhold svarende til de danskuddannelser, som i juli 2018 overgik til at blive betalingskurser. STUK annoncerer, at der vil komme tilsyn på området.

“De tilsyn håber jeg virkelig, at ministeriet vil foretage. Tankevækkende har det i alt fald været, at i det øjeblik man indførte brugerbetaling på danskuddannelsen, så steg FVU-aktiviteten, idet den flere steder i landet blev brugt som ny, gratis danskuddannelse”, siger Bente Meinhardt.
Ungarske Zsófia Mezoközy synes, at Danmark er et dejligt land fuldt af muligheder. Men hun føler, at politikerne med indførelsen af brugerbetaling på danskuddannelserne gør det sværere at blive en del af samfundet:

“Pludselig beskylder politikerne udlændinge for at udnytte det danske samfund og indfører brugerbetaling. Jeg har bidraget til samfundet ved at betale skatter som alle andre, og så fjerner de denne mulighed”.

}