Forskningsalliance lægger pres på regeringsforhandlingerne: Mere forskning skal målrettes virksomhederne

Den kommende regering bør øge bevillingerne til teknisk og naturvidenskabelig forskning til gavn for blandet andet danske virksomheder, som kan omsætte forskningen til vækst og velfærd.

Sådan lyder parolen fra den netop dannede "Forskningsalliance", der anført af Dansk Metal og Dansk Industri forsøger at præge den kommende regering til at investere flere penge i forskning end i dag. Det skriver Berlingske.

Bag fagforeningen og arbejdsgiverforeningen står en række store aktører og giver deres ubetingede opbakning til projektet. Det er bl.a. Novo Nordisk Fonden, Landbrug & Fødevarer, Vestas,m Dansk Byggeri, IDA og Akademiet for de Tekniske Videnskaber. 

Målet er at få politikerne til at se forskning som en investering, der giver et konkret afkast, forklarer Claus Jensen, formand for Dansk Metal.

"Vi har politikere, der har en masse gode ideer til, hvordan pengene skal bruges, og så er vi nogle med en masse medlemmer eller virksomheder, som skal skrabe pengene hjem. Politikerne plejer i højere grad at lytte til argumenterne, når arbejdsmarkedets parter kommer samlet med dem", siger han til Berlingske.

Forskningen skal løse globale problemer og samtidig skabe vækst
Dansk Industri ser helt indlysende grunde til, at den kommende regering bør afsætte en ekstra milliard til teknisk og naturvidenskabelig forskning hvert år i årene frem mod 2022, hvor der så vil være i alt tre mia. ekstra til forskningen på de områder.

Ifølge Mette Fjord Sørensen, chef for forskning og videregående uddannelser ved DI, bruger Danmark desuden mindre på den slags forskning end de lande i OECD, vi normalt sammenligner os med. Samtidig bør forskningen i højere grad henvende sig direkte til virksomhederne og understøtte den private forskning, mener hun.

"Vi kan være med til at løse nogle af de globale udfordringer, samtidig med at vi skaber arbejdspladser, vækst og dermed velstand, der kan gøre, at vi er rige om ti år. Men det er pinedød nødvendigt, at vi gør tingene rigtigt. Derfor er det vigtigt at hejse flaget over for politikerne, der forhandler netop nu", forklarer hun.

DM: God idé med flere penge til forskning, men husk grundforskningen
Frem for at diskutere, om man bør fremme visse forskningsområder frem for andre, bør der være mere fokus på at løfte de generelle forskningsbevillinger, mener Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening. Der er nemlig både brug for den frie grundforskning og de strategiske forskningsmidler.

"Jeg er helt enig i, at der er behov for større offentlige forskningsbevillinger. Det har vi i DM også kæmpet for. Og det er vigtigt, at den tekniske og naturvidenskabelige forskning får nye midler, da områderne spiller en væsentlig rolle i forhold til løsninger på miljø- og klimaområdet. Men først og fremmest skal der på universiteterne være midler til den naturvidenskabelige grundforskning.", siger Camilla Gregersen.

"Den offentlige forskning må ikke bare blive reduceret til et skaffedyr for kun de behov, som vi umiddelbart kan se, for så går vi formentlig glip af de store gevinster, der er ved nye erkendelser. Ingen vidste eksempelvis, hvad laser kunne bruges til, da man forskede i forstærkning af lysstråler", siger hun.

Hun mener grundlæggende, at  pengene bør fordeles mere ligeligt, og så bør der være fokus på det tværfaglige. Og her spiller humaniora en central rolle, forklarer Camilla Gregersen.

"Og så må vi ikke glemme de øvrige fagområder. Det er også helt essentielt, at der er forskningsmidler indenfor humaniora, samfundsfag og sundhed. De to førstnævnte områder har langt færre forskningsmidler, så de har brug for en saltvandsindsprøjtning. Og når vi taler klimaløsninger, handler det også om sociologi og sammenhængskraft i samfundet, så vi kan ikke sige, at det kun skal være ét område, der skal løftes", siger hun.