Bæredygtigt Landbrug truer forsker med sagsanlæg: Sager mod andre forskere kan være på vej

26. juni 2019 Af Benedicte Borelli

Professor Stiig Markager bliver truet med en injuriesag, fordi han har udtalt sig kritisk om den omdiskuterede landbrugspakke. Bæredygtigt Landbrug, som står bag sanganlægget, fortæller, at de er klar til at gå rettens vej, hvis ikke Markager trækker tre specifikke udtalelser tilbage – og andre forskere kan muligvis se frem til samme behandling.

Lige nu venter professor i Marin Økologi ved Aarhus Universitet, Stiig Markager, på en stævning fra interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug.

Han har fået at vide, at den er lige på trapperne, men det skræmmer ikke den 60-årige professor.

Stiig Markager nægter nemlig at trække de udsagn tilbage, som Bæredygtigt Landbrug hævder, er i strid med straffelovens bestemmelser om ærekrænkelser.

”Jeg tænker bare fandme nej. Fagligheden skal sejre, og jeg står ved mine udsagn. Vores samfund er bygget på, at vi kan diskutere ting på et fagligt grundlag, og jeg skal derfor kunne sige, hvad jeg ved, uanset om det generer nogles interesser”.

Sagen kort

Sagen drejer sig om tre konkrete udsagn, som Markager har fremlagt i medierne i foråret.

Det første var i forbindelse med en kronik i Ingeniøren, hvor professoren skrev, at udledningen af kvælstof siden 2010 er ’steget med cirka 700 ton per år’, når man tager højde for variation i mængden af nedbør. Stiig Markager opfordrede derfor til at reducere landbrugsarealet og begynde en omlægning af landbrugsdriften, så udledningen af kvælstof holder sig inden for de naturbeskyttende rammer.

Det andet udsagn kommer fra marts, hvor Markager skrev et læserbrev i Berlingske, hvori han påpegede, at landbruget år for år har tabt mere kvælstof siden 2010.

Normalt vil jeg altid gerne gå i dialog og forklare min viden, men ikke i dette tilfælde. De skal ikke tro, at de kan skræmme mig til at trække mine udtalelser tilbage. Det, jeg har sagt, er fuldstændig fagligt og sandt, men der kommer intet godt ud af at diskutere med Bæredygtigt Landbrug. De vil ikke lytte. - Stiig Markager

'Det er ikke redeligt at udelade det kvælstof, som bindes i jordens muld. Det vil på et tidspunkt frigøres, når bakterier og svampe nedbryder mulden – sådan er det i alle økosystemer. Det kvælstof, som tabes til luften, er ammoniak, som i høj grad skader miljøet, og kvælstofgasser fra nitratånding. Det korrekte kvælstoftab er derfor mellem 30 og 40 procent, som anført af Jens Borum,' skrev Stiig Markager.

Det tredje og sidste udsagn fremgik i en artikel i Berlingske, hvor avisen havde talt med flere eksperter, som var skeptiske over for Landbrugspakken og dens kollektive virkemidler. Her pointerede Stiig Markager, at de kollektive virkemidler formentlig ikke vil hjælpe til at reducere kvælstofudledningen, da landmændene selv kan vælge, om de vil omlægge deres jord.

”Den enkelte landmand, der skal lave et minivådområde eller tage noget jord ud af drift og lave et vådområde, mister penge på det, fordi han omlægger produktionsjord til ikkeproduktionsjord”, sagde han dengang til avisen.

Fjendtlig hetz

På baggrund af disse udsagn skrev Bæredygtigt Landbrug i april et brev til Stiig Markager, hvor de anmodede ham om at dokumentere de omtalte påstande, da de efter deres overbevisning var usande.

Vi bryder os virkelig ikke om denne slags sager, men vi var nødt til at skride til handling. Det var vores eneste mulighed. Nu har vi adskillige gange påpeget over for Stiig Markager, at han kommer med forkerte udsagn, som vildleder befolkningen og vores medlemmer, men når han ikke vil svare på vores henvendelser, må vi ty til jura for at få sandheden frem. - Flemming Fuglede Jørgensen.

Markager valgte at ignorere henvendelsen, og han modtog derfor i midten af maj et brev fra advokatfirmaet Sønderby Legal. De skrev, at deres klient Bæredygtigt Landbrug ville lægge sag an, hvis ikke professoren enten trak sine udtalelser tilbage eller forelagde dokumentation for påstandene inden den 25. maj.

”Normalt vil jeg altid gerne gå i dialog og forklare min viden, men ikke i dette tilfælde. De skal ikke tro, at de kan skræmme mig til at trække mine udtalelser tilbage. Det, jeg har sagt, er fuldstændig fagligt og sandt, men der kommer intet godt ud af at diskutere med Bæredygtigt Landbrug. De vil ikke lytte”, forklarer Stiig Markager.

På Aarhus Universitet bakker man op om Markager. Det fortæller Peter Henriksen, der er institutleder for Bioscience, til Information:

”Jeg tolker det som en interesseorganisations forsøg på at stække vores forskeres bidrag til den offentlige debat. Det kan vi selvfølgelig på ingen måde acceptere," siger Peter Henriksen.

Ifølge Information er Aarhus Universitetet derfor indstillet på at hjælpe deres medarbejder, hvis sagen ender i retten.

Avisen har desuden fremlagt sagen for tre jurister som arbejder med straffelovens bestemmelser om æreskrænkelser. De vurderede samstemmigt, at Bæredygtigt Landbrug ser ud til at have en dårlig sag.

Kan føre til flere sager

Hos Bæredygtigt Landbrug er de kede af situationen, forklarer foreningens formand, Flemming Fuglede Jørgensen.

”Vi bryder os virkelig ikke om denne slags sager, men vi var nødt til at skride til handling. Det var vores eneste mulighed. Nu har vi adskillige gange påpeget over for Stiig Markager, at han kommer med forkerte udsagn, som vildleder befolkningen og vores medlemmer, men når han ikke vil svare på vores henvendelser, må vi ty til jura for at få sandheden frem”, siger Flemming Fuglede.

Helt konkret mener Bæredygtigt Landbrug, at Stiig Markager taler usandt, når han:

a) pointerer, at udledninger af kvælstof har været stigende siden 2010. I brevet til Markager, henviser de til NOVANA 2017 rapporten, som konkluderer, at kvælstofudledningen og ferskvandstrømningen har været præcis den samme siden b) i sit læserbrev skriver, at det kvælstof, som i stigende grad tabes til luften, er ammoniak, hvilket de er uenig i. c) siger, at de kollektive virkemidler fra Landbrugspakken ikke vil virke, fordi landmændene mister penge, hvis de omlægger deres jord. Dette mener Bæredygtig Landbrug ikke er korrekt, da landmændene ifølge Vejledning for minivådområder 2018, bliver 100 procent kompenseret for udgifter og driftsmæssige omkostninger til de omlagte, naturvenlige områder.

Flemming Fuglede Jørgensen forklarer, at han og foreningen indtil videre kun har sigtekornet rettet mod Stiig Markager, men at det i fremtiden kan ændre sig, da han ikke er den eneste forsker, som ifølge foreningen taler usandt om landbruget:

”Stiig Markager er den værste. Han er direkte provokerende over for vores erhverv. Men når vi har fået hul på bylden med denne sag, kan det være, at vi vil stævne et par andre forskere. Men på nuværende tidspunkt er det kun ham”.

Lige nu er det uvist, hvornår stævningen til Stiig Markager kommer, men Flemming Fuglede Jørgensen håber fortsat, at professoren vil skifte mening, inden de ender i retten.

”Jeg håber virkelig, at manden kommer til fornuft, men hvis han ikke gør, så må vi trække ham i retten”.

Bekymrende tendens

Selvom Stiig Markager ikke bekymrer sig om et sagsanlæg, finder han det skræmmende, at en interesseorganisation forsøger at true forskere til tavshed.

Denne bekymring deler formand i Dansk Magisterforening, Camilla Gregersen:

”Det er fuldstændig uacceptabelt, at Bæredygtigt Landbrug forsøger at lukke munden på en forsker ved at true med et sagsanlæg. Vi støtter selvfølgelig den pågældende forsker 100 procent, for vi vil ikke acceptere forsøg på at knægte helt, helt grundlæggende frihedsrettigheder – nemlig retten til at ytre sig og forskeres ret til forskningsfrihed”.

Hun mener derfor, at det er vigtigt at råbe vagt i gevær i denne slags sager:

”Hvis vi ikke sætter foden ned, kan Bæredygtigt Landbrugs afpresning være med til at sætte forskningsfriheden og ytringsfriheden under pres. Man kan nemt forestille sig, at andre, der har holdninger eller kommer frem til forskningsresultater, der går imod bestemte organisationer eller virksomheders opfattelse af virkeligheden, i fremtiden vælger at holde mund, fordi man ikke orker at få et sagsanlæg. Det vil forringe den demokratiske debat, for det er helt afgørende, at forskere og andre borgere har mod på at give deres besyv med”.