Dansk Magisterforening

30 år efter massakren på Den Himmelske Freds Plads stiger undertrykkelsen i Kina

© Cathrine Henriette/Ritzau Scanpix

Af Benedicte Borelli
Del artikel:

I dag er det 30 år siden det kinesiske styre satte bevæbnede soldater og kampvogne ind på Den Himmelske Freds Plads i Beijing for at kvæle folkets oprør. Selvom partiet nu forsøger at slette, hvad der skete den 4. juni 1989, er det vigtigt, at vi ikke glemmer det, siger Stig Thøgersen, dr.phil. og professor emeritus i Kinastudier ved Aarhus Universitet.

Professor Stig Thøgersen kan tydeligt huske stemningen i Beijing, da han for præcis 30 år siden kom til byen den 13. maj 1989.

På daværende tidspunkt havde de kinesiske universitetsstuderende demonstreret i flere uger og Den Himmelske Freds Plads i byens centrum var besat af op mod 100.000 mennesker som protestrede mod landets korruption og ulighed.    

”Jeg var overvældet over, hvor mange mennesker, der var på pladsen, og over stemningen af glæde og optimisme som fyldte byen. Jeg beskrev det i et brev hjem, som en slags karnevalsstemning. De studerende havde en fantastisk evne til at samarbejde, som jeg ikke havde oplevet før, og demonstrationerne var meget velorganiserede”.

Stig Thøgersen og en kollega var kommet til Kina i forbindelse med et samarbejde med et kinesisk universitet i provinshovedstanden Harbin nord for Beijing.

På det her tidspunkt kunne man ikke længere få information fra medierne. Efter der var blevet indført undtagelsestilstanden den 20. maj var mediedækningen blevet betydeligt mindre og mere kritisk. -Stig Thøgersen

Fulgte med på BBC

Da Kinas militær natten mellem 3. og 4. juni rykkede ind i Beijings gader og åbnede ild mod de civile, var Stig Thøgersen derfor i Harbin. Alligevel vidste han godt, at der skete noget i hovedstaden.

"Jo tættere vi kom på juni, jo mere kunne vi mærke på vores værter i Harbin, at situation var tilspidset i Beijing. På det her tidspunkt kunne man ikke længere få reel information fra medierne. Efter der var blevet indført undtagelsestilstanden i Beijing den 20. maj var mediedækningen blevet betydeligt mindre og mere kritisk", siger han og fortsætter:

”Men den 5. juni kom vi igennem til den internationale radiokanal BBC og hørte, hvad der var sket på Den Himmelske Freds Plads. Vi spurgte vores værter om det, men man kunne tydeligt mærke, at de ikke ville sige noget, fordi de vidste, at det var en prekær situation”.

Kun få dage efter var Stig Thøgersen og hans kollega tilbage i Beijing inden hjemrejsen til Danmark. Her var det en helt anerledes syn som mødte Stig Thøgersen, da han kørte ind til byen fra lufthavnen.

”Jeg kunne tydeligt mærke, at det nu var en by, der var kontrolleret af millitæret. Stemningen var totalt anerledes end ugen forinden”.

Den glemte historie

Ingen ved i dag, hvor mange der døde den 4. juni 1989. De første officielle meldinger satte dødstallet til 241, hvoraf 23 var soldater. Kinesisk Røde Kors vurderede tallet til at være 2.600, men trak det senere tilbage.

Jeg kunne tydeligt mærke, at det nu var en by, der var kontrolleret af millitæret. Stemningen var totalt anerledes end ugen forinden. -Stig Thøgersen

Hvad der skete på Den Himmelske Freds Plads den gang, har sidenhen været et stort tabu i Kina, hvor censuren har fjernet alt omkring hændelsen.

Stig Thøgersen er i dag professor emeritus i Kinastudier ved Aarhus Universitet, hvor han blandt andet beskæftiger sig med den kinesiske uddannelsespolitik. Han forklarer, at det stadig den dag i dag er strengt forbudt at mindes demonstrationerne på Tiananmen Pladsen.  

”Den kinesiske regering bruger censurapparatet til at få folk til at glemme, hvad der skete den gang. Således kan artikler og analyser let holdes ude af medierne, og de sociale medier bliver overvåget, så alle markeringer af dagen øjeblikkeligt fjernes. Partiet prøver på at overbevise folk om, at oprøret den gang, og hvad det fik til følge, ikke har nogen betydning i dag”.

For bare få dage sagde den kinesiske forsvarsminister, Wei Fenghe, også at det var en "korrekt politik" i 1989 at stoppe den "turbulens", der var i landet. Det fortalte BBC.

Den Himmelske Freds Plads

Blev anlagt i 1651 og udvidet til sit nuværende omfang og moderniseret i 1958, samtidig med at et stort Monument for Folkets Helte, udført i marmor, blev rejst midt på pladsen. Kommunistpartiets monopol på at definere pladsens symbolske betydning er imidlertid blevet udfordret flere gange af protestbevægelser, senest i maj-juni 1989, hvor demonstrerende studenter og deres støtter etablerede den som hjemsted for deres demokratibevægelse, indtil myndighederne slog hårdt ned på dem. Kilde: Den Store Danske

En stigende undertrykkelse

På trods af Kinas enorme økonomiske udvikling de seneste år, er kontrollen og undertrykkelsen af befolkningen steget, forklarer Stig Thøgersen.

”Vi ser lige nu en stigende undertrykkelse i Kina under den nuværende præsident Xi Jinping. Blandt andet forsamlingsfrihed, religiøs frihed og ytringsfriheden er under massivt pres. Derfor er den kinesiske regering heller ikke interesseret i at befolkningen skal inspireres til oprør som det i 1989”.

Han tror dog ikke på, at den kinesiske befolkning står på kanten af et oprør. Alligevel mener han, at det er vigtigt, at vi taler om, hvad der skete den gang for at forstå det kinesiske samfund.

”Det er godt, at de her ting bliver bragt i erindring, for de siger noget om, hvordan det kinesiske system fungerer. I Vesten bilder vi os ind, at der er en større kløft mellem styret og befolkningen i Kina, men det er jeg ikke sikker på, at der faktisk er”.

Selvom kineserne ikke må mindes massakren på Den Himmelske Freds Plads i dag, må flere sidde tilbage med minder som dem, Stig Thøgersen har. Minder om en stemning og en kollektiv bevægelse som samlede tusindevis af unge for 30 år siden. 

På grund af censuren, ved vi ikke, om kineserne faktisk stadig tænker på demonstrationerne i 1989, og vi finder nok aldrig ud af det. 

}