Dansk Magisterforening

Efter kritik: KU vil ændre omstridt krænkelsespolitik

Tobias Dinnesen
Del artikel:

Da Københavns Universitet i juni 2018 fremlagde nye retningslinjer for håndtering af krænkende adfærd, skabte det blandt andet en ophedet debat blandt underviserne, hvor flere stod frem og fortalte om deres frygt for, at retningslinjerne ville gå ud over undervisernes retssikkerhed og for den akademiske frihed i forskning og undervisning. Nu vil ledelsen sammen med medarbejderne ændre retningslinjerne.

Københavns Universitet (KU's) nuværende retningslinjer for håndtering af krænkende adfærd kommer i sin nuværende form kun til at eksistere i godt et år.

Det står klart efter et møde i universitetets hovedsamarbejdsudvalg onsdag, hvor ledelsen og de tillidsvalgte blandt andet diskuterer personalepolitik. Og på mødet var der enighed om, at der er behov for at revidere retningslinjerne, som er blevet beskyldt for knægte både undervisernes retssikkerhed og den akademiske frihed i forbindelse med forskning og undervisning.

Mødet er den foreløbige kulmination på et forløb, hvor retningslinjerne har været heftigt diskuteret i alt fra Universitetsavisen og i Berlingskes spalter. Og nu er dommen klar; retningslinjerne vil blive revideret i et tæt samarbejde mellem tillidsrepræsentanter og ledelse, og et nyt sæt retningslinjer vil ligge klar til sommer.

Det er blandt andet fomuleringen om, at det er "medarbejderens eller den studerendes oplevelse af at have været udsat for krænkende adfærd, der er udgangspunktet", der har skabt debat. Ifølge kritikere åbner den en ladeport, hvor man som underviser står i et "juridisk limbo", fordi det er "svært at modbevise en følelse", som Anders Hay-Schmidt fx formulerede det i Berlingske.

"HSU var enige om de nuværende retningslinjer, men det har vist sig, at der er mange forskellige fortolkninger af dem. Vi vil nu se på, om vi kan favne nogle af de bekymringer, som der har været. Målsætningerne er at skabe det bedst mulige arbejds- og studiemiljø og gøre det tydeligt for alle, hvordan universitetet agerer i sådanne ofte vanskelige sager", siger Henrik C. Wegener, rektor på KU.

"Ledelsen og medarbejderne i HSU er enige om, at vi har brug for en grundig intern drøftelse af retningslinjen. Vi ønsker ikke at tage luften ud af disse drøftelser ved på forhånd at stille konkrete forslag til ændringer i retningslinjen. Men det er samtidig vigtigt at slå fast, at universitetet har brug for at have en retningslinje, der sætter rammerne for et trygt og godt arbejds- og studiemiljø", siger Ingrid Kryhlmand, tillidsrepræsentant på KU.

Fællestillidsrepræsentant: Vi har brug for en klarere procesbeskrivelse
Thomas Vils Pedersen, lektor i matematik på KU, fællestillidsrepræsentant og næstformand i Dansk Magisterforening, sad med i det udvalg, der formulerede retningslinjerne på KU. Han er siden blevet overbevist om, at teksten bør justeres. Ikke for at ændre formålet, men for at gøre det klarere. Det siger han i et interview med FORSKERforum, hvor han åbner op for, hvad det er for nogle konkrete ændringer, der ifølge ham er brug for.

”Det skal stå klart, at der ikke ligger begrænsninger i undervisningsfriheden. Og så skal der være en klarere procesbeskrivelse for, hvordan ledelsen skal gå frem ved henvendelser. Det er klart, at der ikke skal skrides til tjenstlig samtale, bare fordi der kommer en henvendelse”, fortæller han.

Meget af den opstandelse, som linjen om ”egen oplevelse” har skabt, mener Thomas Vils Pedersen skyldes, at nogle læser det som en definition af krænkelse. Meningen var, at det skulle forstås som en del af procesbeskrivelsen, hvor det naturlige udgangspunkt er en henvendelse, hvor nogen – ud fra ”egen oplevelse” – føler sig krænket.

”Der er et sideskift lige efter den sætning, og det er måske en del af problemet, for mange har ikke læst videre på næste side, for her står en slags procesbeskrivelse, som dog bør være klarere. Når vi skriver, at det er den krænkedes oplevelse, der er udgangspunktet, er det i betydningen, at ledelsen er forpligtet til at tage alle henvendelser alvorligt – den må ikke bare afvise og sige: ”Det er dig, der er sart””, siger Thomas Vils Pedersen.

Vicedirektør: Tingene bliver blandet sammen
Samtidig har der været en række forskellige sager, som er blevet kogt sammen i en fælles suppe, hvor det hele er blevet blandet sammen med KU's nye retningslinjer, mener Jasper Steen Winkel, vicedirektør for kommunikation på KU.

”Sagen er meget speget. Vi kommer fra en debat om #MeToo og et ønske om at få nogle retningslinjer for håndtering af sexchikane og mobning. Så opstår der en sombrerosag omkring rusfester på Jura, hvilket handler om retningslinjer for god studieintroduktion. Og der er så tydeligvis nogle, der gerne vil knytte de sager sammen for at sætte en dagsorden om mikroaggressioner, krænkelser og amerikanske tilstande”, siger han til FORSKERforum.

Han forklarer, at universitetet er nødt til at tage alle anmeldelser om krænkende adfærd alvor.

”Hvis vi skal følge forvaltningsloven, skal vi undersøge og udrede alle klager, medmindre de er helt grundløse. Det betyder, at vi skal lytte, når en studerende eller ansat kommer med noget. Men det betyder ikke, at bare fordi man postulerer et eller andet, får man ret”, siger Jasper Steen Winkel til FORSKERforum.

}