AU-forsker sagde nej til omdiskuteret stipendie fra finanssektoren
© Danmarks Nationalbank
Seks danske forskere i finansiering modtager løbende penge fra Danish Finance Institute, der er oprettet og finansieres af finanssektorens interesseorganisation Finans Danmark. I Orientering på P1 stod en forsker fra Aarhus Universitet frem og forklarede, hvorfor han har sagt nej tak til at modtage stipendier.
Det har affødt en del debat, at Magisterbladet i den seneste version af bladet afdækkede, hvordan Danish Finance Institute overfører kontantbeløb direkte til uafhængige forskeres private lønkonto.
Foreningen er oprettet af og finansieres af Finans Danmark, som er finanssektorens interesseorganisation. Og mandag tog Orientering på P1 historien op.
Her stod Carsten Tanggaard, der er professor i finansiering på Aarhus Universitet, frem og fortalte, at han har sagt nej tak til at få et såkaldt stipendie fra Danish Finance Institute.
”Jeg synes ikke, at jeg kunne deltage i sådan et foreningsarbejde med så mange penge involveret, uden at det var forankret på universitetet og ikke forankret i en brancheorganisation som Finans Danmark”, siger han.
LÆS OGSÅ: Finanslobby lønner uafhængige forskere
Han forklarer, at man som forsker normalt ansøger om og så måske senere får bevilget nogle penge til forskning, som universitetet så har ansvaret for at dele ud.
”Nu er det så en lidt underlig konstruktion, hvor det er en forening under ledelse af Finans Danmark, der står bag det hele, og så uddeler de så nogle penge til udvalgte forskere. Det synes jeg er lidt et problem”, siger Carsten Tanggaard.
”Det andet er, at det er nogle lidt usædvanlige kriterier, der er anvendt ved uddelingen af pengene. Det er meget bygget op på, at man får penge for en eller anden forskningsindsats, som man har lavet. Altså en slags belønning eller bonus. Hvor det normalt er sådan, at man får tildelt nogle penge til et bestemt forskningsprojekt. Så det er en lidt anderledes model, end vi er vant til”, fortsætter han.
Forskningsdekan på CBS: Alternativet er meget høje lønninger til forskerne
Søren Hvidkjær, som er forskningsdekan på CBS og tidligere direktør for Danish Finance Institute, forklarer, at der ikke findes gode alternativer til den konstruktion, der er skabt i samarbejde med Finans Danmark.
”Vi skal ikke længere væk end Sverige og Norge, for at der bliver betalt meget højere lønninger, end vi kan tilbyde til forskerne”, siger han i Orientering.
Han forklarer, at det er universiteterne selv, der er gået til Finans Danmark for at få dem til at hjælpe med at løse problemet med, at de bedste forskertalenter inden for finansiering let kunne tage til udlandet og tjene det samme, som de bedste professorer på CBS tjener.
Forskningsdekanen forklarer, at man er landet på en model, der minder om lignende modeller, der findes i både Norge og Sverige, hvor henholdsvis den norske oliefond og den svenske finanssektor også giver direkte støtte til forskere i finansiering.
”Det vigtige er, at der er en meget stor afstand mellem sektoren og forskerne, så at det ikke kan beklikkes, at der kommer indflydelse på den forskning, der bliver lavet. Så det har været rigtig vigtigt for os, og i og for sig også for Finans Danmark, som godt forstår udfordringen, at vi laver en governance-struktur, det vil sige nogle kriterier, der er meget objektive, så at løntillægget tildeles ud fra nogle helt objektive kriterier, som Finans Danmark ikke har indflydelse på”, siger Søren Hvidkjær.
”Der bliver lidt for meget fætter-kusine-fest over det”
Carsten Tanggaard mener dog, at man burde kunne finde andre konstruktioner end direkte indbetalinger fra en forening oprettet og finansieret af finanssektorens interesseorganisation.
Han peger på, at man kunne oprette et nationalt forskningscenter, som var styret af universiteterne, og ikke Finans Danmark. Men hvor Finans Danmark kunne være med til at finansiere forskningscenteret.
Som situationen er nu, er forskeren fra Aarhus Universitet bekymret over konstruktionen og dens betydning for forskningen. Han henviser konkret til, at det er svært både at skulle forholde sig kritisk til den finansielle sektor og samtidig være delvist finansieret af den.
” Jeg er bekymret for, at der bliver lidt for meget fætter-kusine-fest over det. Og det er også kendetegnende, som I spurgte Søren Hvidkjær om, at det er meget svært at finde ud af, hvem der har fået penge, og hvem er overhovedet medlemmer. Jeg ved kun sådan, hvad jeg hører. Det er ikke særligt åbent, og det synes jeg altså er bekymringsværdigt”, siger han.
Søren Hvidkjær oplyser i interviewet med Orientering, at det er tekniske og organisatoriske problemer, der gør, at Danish Finance Institute halvandet år efter sin oprettelse stadig ikke har en hjemmeside, hvor man kan gå ind og se, hvem der modtager støtte og efter hvilke kriterier de har modtaget den.
Foreningen er oprettet af og finansieres af Finans Danmark, som er finanssektorens interesseorganisation. Og mandag tog Orientering på P1 historien op.
Her stod Carsten Tanggaard, der er professor i finansiering på Aarhus Universitet, frem og fortalte, at han har sagt nej tak til at få et såkaldt stipendie fra Danish Finance Institute.
”Jeg synes ikke, at jeg kunne deltage i sådan et foreningsarbejde med så mange penge involveret, uden at det var forankret på universitetet og ikke forankret i en brancheorganisation som Finans Danmark”, siger han.
LÆS OGSÅ: Finanslobby lønner uafhængige forskere
Han forklarer, at man som forsker normalt ansøger om og så måske senere får bevilget nogle penge til forskning, som universitetet så har ansvaret for at dele ud.
”Nu er det så en lidt underlig konstruktion, hvor det er en forening under ledelse af Finans Danmark, der står bag det hele, og så uddeler de så nogle penge til udvalgte forskere. Det synes jeg er lidt et problem”, siger Carsten Tanggaard.
”Det andet er, at det er nogle lidt usædvanlige kriterier, der er anvendt ved uddelingen af pengene. Det er meget bygget op på, at man får penge for en eller anden forskningsindsats, som man har lavet. Altså en slags belønning eller bonus. Hvor det normalt er sådan, at man får tildelt nogle penge til et bestemt forskningsprojekt. Så det er en lidt anderledes model, end vi er vant til”, fortsætter han.
Forskningsdekan på CBS: Alternativet er meget høje lønninger til forskerne
Søren Hvidkjær, som er forskningsdekan på CBS og tidligere direktør for Danish Finance Institute, forklarer, at der ikke findes gode alternativer til den konstruktion, der er skabt i samarbejde med Finans Danmark.
”Vi skal ikke længere væk end Sverige og Norge, for at der bliver betalt meget højere lønninger, end vi kan tilbyde til forskerne”, siger han i Orientering.
Han forklarer, at det er universiteterne selv, der er gået til Finans Danmark for at få dem til at hjælpe med at løse problemet med, at de bedste forskertalenter inden for finansiering let kunne tage til udlandet og tjene det samme, som de bedste professorer på CBS tjener.
Forskningsdekanen forklarer, at man er landet på en model, der minder om lignende modeller, der findes i både Norge og Sverige, hvor henholdsvis den norske oliefond og den svenske finanssektor også giver direkte støtte til forskere i finansiering.
”Det vigtige er, at der er en meget stor afstand mellem sektoren og forskerne, så at det ikke kan beklikkes, at der kommer indflydelse på den forskning, der bliver lavet. Så det har været rigtig vigtigt for os, og i og for sig også for Finans Danmark, som godt forstår udfordringen, at vi laver en governance-struktur, det vil sige nogle kriterier, der er meget objektive, så at løntillægget tildeles ud fra nogle helt objektive kriterier, som Finans Danmark ikke har indflydelse på”, siger Søren Hvidkjær.
”Der bliver lidt for meget fætter-kusine-fest over det”
Carsten Tanggaard mener dog, at man burde kunne finde andre konstruktioner end direkte indbetalinger fra en forening oprettet og finansieret af finanssektorens interesseorganisation.
Han peger på, at man kunne oprette et nationalt forskningscenter, som var styret af universiteterne, og ikke Finans Danmark. Men hvor Finans Danmark kunne være med til at finansiere forskningscenteret.
Som situationen er nu, er forskeren fra Aarhus Universitet bekymret over konstruktionen og dens betydning for forskningen. Han henviser konkret til, at det er svært både at skulle forholde sig kritisk til den finansielle sektor og samtidig være delvist finansieret af den.
” Jeg er bekymret for, at der bliver lidt for meget fætter-kusine-fest over det. Og det er også kendetegnende, som I spurgte Søren Hvidkjær om, at det er meget svært at finde ud af, hvem der har fået penge, og hvem er overhovedet medlemmer. Jeg ved kun sådan, hvad jeg hører. Det er ikke særligt åbent, og det synes jeg altså er bekymringsværdigt”, siger han.
Søren Hvidkjær oplyser i interviewet med Orientering, at det er tekniske og organisatoriske problemer, der gør, at Danish Finance Institute halvandet år efter sin oprettelse stadig ikke har en hjemmeside, hvor man kan gå ind og se, hvem der modtager støtte og efter hvilke kriterier de har modtaget den.
