Dansk Magisterforening

I Norge får de ekstra, i Danmark trækker vi fra

Oslo Universitet. Foto: Søren Breiting/Biofoto/Ritzau Scanpix

Af Rasmus Lauge Hansen
Del artikel:

I Danmark modregner staten, når forskere henter forskningsmidler fra EU’s forskningsfond Horizon 2020. I Norge fordobler de det hjemtagne beløb. Det betyder, at forskerne i højere grad er motiveret til at søge, fortæller dansk professor i Norge.

Den sidste uges skriverier fra Dagbladet Information om, hvordan EU’s forskningsmidler Horizon 2020 bliver modregnet af staten, står i skarp kontrast til, hvordan Norge behandler forskningsmidler fra EU. Norge arbejder nemlig med, at der skal være et incitament for at søge EU-fondsmidler. 

Lotte Thomsen, professor i psykologi ved Universitet i Oslo, fortæller, at der er større incitament for at søge EU-fondsmidler.

"I Norge ønsker man at motivere forskere til at søge og få så mange forskningsmidler fra EU som muligt. EU-bevillinger kommer en selv og ens kollegaer til gavn, og derfor er der stor kollegial opbakning og mange støtteordninger for EU-ansøgninger i Norge”, siger hun til Magisterbladet.

I Norge ønsker man at motivere forskere til at søge og få så mange forskningsmidler fra EU som muligt

Lotte Thomsen

Lotte Thomsen mener ikke, at den danske model hænger sammen. Konsekvensen er, at man udliciterer strategiske beslutninger til Bruxelles, mener hun.

”At man i Danmark er begyndt at gøre det, at en EU-bevilling i stedet bliver trukket fra de fælles forskningsmidler og således skader ens kollegaer, virker helt meningsløst. Danmark skal alligevel betale til Horizon 2020, uanset om danske forskere får bevillinger eller ej”, siger hun.

Grunden til, at den danske stat fratrækker pengene, er, at der er bevilliget én procent af bruttonationalproduktet til forskning. Hvis forskere søger eksterne midler fra EU’s Horizon 2020, bliver de statslige bevillinger modregnet én til én. Det vil sige, at hvis en forsker får en EU-bevilling på en million kroner, så bliver der trukket en million kroner af bevillinger fra staten.

Norge beregner derimod bevillingerne til universiteterne på baggrund af flere faktorer – herunder hvor meget universiteterne henter fra EU.

Anders Bjarklev, formand for Danske Universiteter, mener, at det er systemet, den er gal med.

”Jeg tror ikke, der er mange virksomheder, der ville motivere deres medarbejdere på den måde. Derfor er det også et fuldstændig tosset system,” siger han til Information.

Anders Bjarlev mener, at den norske model lyder som noget, som kunne være smart at indføre i Danmark, fordi man belønner forskerne for at hjemtage EU-midler

"Alt, hvor man belønner, er godt. Det, at man giver et incitament til at søge EU-midler for at få penge til Danmark, er en god ide. Det mindste burde være, at man ikke modregner”, siger han til Magisterbladet og fortæller, at disse midler også er med til at give netværk til dansk forskning.

Ane Halsboe-Jørgensen fortalte til avisen, at regeringen er i gang med at undersøge, om man kan fritage klimaforskningen fra ordningen, hvor EU-forskningsmidler erstatter statens forskningsmidler.

}