Dansk Magisterforening

Formanden for klimarådet: Nu kan vi ikke blive udskiftet af politiske årsager

Med aftalen om den nye klimalov, får Klimarådet en fremtrædende rolle som rådgiver, når vi i Danmark skal reducere CO2-udledninger med 70 procent i 2030 i forhold til i 1990 og være klimaneutrale i 2050. © Inge-Maria / unsplash

Anna Dalsgaard
Del artikel:

Aftalen om den nye klimalov styrker Klimarådet, som får slået sin uafhængighed fast. Rådet får et dialogforum samt to medlemmer mere, hvoraf det ene medlem skal være ekspert i adfærdsforandringer.

Med aftalen om den nye klimalov, som de fleste partier i Folketinget står bag, får Klimarådet en fremtrædende rolle som rådgiver for regeringen og Folketinget i klimapolitiske spørgsmål.

Ifølge Klima- Energi- og Forsyningsministeriet skal Klimarådet udvides fra seks til otte medlemmer. Midlerne til rådet bliver mere end fordoblet, så rådet i 2020 har 19 mio. kr. og 24 mio. hvert år frem til 2022.

Rådets uafhængighed styrkes ved, at rådet selv vælger ny formand og nye medlemmer. Rådet får desuden et klimadialogforum tilknyttet med repræsentanter fra blandt andre brancheorganisationer, tænketanke og grønne organisationer. 

Klimarådet skal i begyndelsen af hvert år give en faglig vurdering af, om regeringen er på rette vej mod klimalovens mål, som er at sikre, at Danmark arbejder for at reducere sine udledninger med 70 procent i 2030 i forhold til i 1990 og er klimaneutralt senest i 2050.

Rådets uafhængighed bliver slået fast

I begyndelsen af december 2018 valgte den siddende Venstreregering at udskifte Klimarådets formand, Peter Birch Sørensen. Det skete efter, at Klimarådet ugen inden i en analyse af regeringens klimapolitik, kaldte politikken for "urealistisk" og "uambitiøs".

Peter Møllgaard fortæller, at det er et forslag, som kommer fra Rådet selv, og han glæder sig over, at de nu bliver mere uafhængige.

”Det er stadig ministeren, der i sidste ende godkender medlemmerne, men vi kommer til at foreslå det, og det gjorde vi allerede sidste gang, vi erstattede et af vores medlemmer, som ønskede at træde ud. Nu bliver det institutionaliseret, og det øger vores politiske uafhængighed, fordi vi ikke kan blive skiftet ud af politiske årsager”, siger han.

Menneskers adfærd er halvdelen af løsningen på klimaudfordringen

Klimarådets formand mener, at omlægningen til et klimaneutralt samfund kræver en omstilling, som kommer til at påvirke hele samfundet. Derfor har rådet foreslået regeringen at udvide rådet, blandt andet med en adfærdsekspert.

”Omstillingen til et klimaneutralt samfund vil påvirke alle borgere og alle virksomheder, og derfor er det nødvendigt, at vi kigger på adfærdsændringer”, siger Peter Møllgaard, der er dekan ved Maastricht University School of Business and Economics.

”Menneskers adfærd er en rigtig stor del af løsningen på klimaudfordringen, og derfor bliver forbrugeradfærd vigtigt fremadrettet. For én ting er, at vi kan finde nogle teknologier, som kan løse klimaproblemerne, men vi skal også have menneskene til at bruge dem, hvis det skal lykkes, og det vil kræve ændret adfærd”, siger han.

Han ved ikke præcis, hvilke adfærdsændringer rådet kommer til at kigge på, men nævner ændringer af den måde, vi flyver på, bor på, og hvad vi spiser som oplagte emner, der påvirker vores CO2-aftryk.

”Der er mange typer af adfærd, vi gerne vil kigge på, og derfor er det relevant, at vi får en ekspert i rådet, der har forstand på adfærdsændringer”, siger han.

Han mener, det er for tidligt at sige, hvilken type ekspert det kunne være, men at de vil gå til opgaven med et åbent sind.

”Vi skal overveje, hvilke forskere, der passer ind i det team, vi allerede er, og det er ikke sådan, at vi ikke ved noget om adfærd i forvejen. Men da der allerede er mange økonomer i Klimarådet, skal det sandsynligvis være en med en anden baggrund”, mener Peter Møllgaard. 

Ser frem til at inddrage et dialogforum

Med den nye aftale er der lagt op til, at Klimarådet får tilknyttet et klimadialogforum med repræsentanter fra blandt andre brancheorganisationer, tænketanke og grønne organisationer, og det er rådets formand glad for.

Han ved endnu ikke, hvem der skal udpege de organisationer, der skal sidde i forummet, men regner med, at det bliver lige som med Det Økonomiske Råd, hvor en række interessenter bliver udpeget.

”Det betyder, at vi kan komme til at tale med store organisationer og få udvekslet vores ideer med dem. Vi glæder os meget til, systematisk at få mulighed for at inddrage interessenter. Vi har allerede gjort det gennem et interessentnetværk, fx ved konferencer og nogle gange mere individuelt”, siger formanden.

”Nu bliver det systematiseret, og det gør, at vi kan få en klangbund, hvor vi kan teste vores forskellige ideer og finde ud af, hvad andre tænker om dem. Det er meget velkomment, for jeg tror i virkeligheden, at vi skal have rigtig mange forskellige kompetencer og synspunkter på banen, for at vi kan løse denne her store udfordring, vi har”, siger Peter Møllgaard.

Om klimaaftalen

Parterne bag aftalen om en ny klimalov er regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Alternativet.  

Klimaloven fremsættes i Folketinget til februar 2020.

Fakta: Hvad står der i den nye klimalov?

Klimaloven sikrer, at Danmark arbejder for at reducere sine udledninger med 70 procent i 2030 ift. 1990 og mod klimaneutralitet i senest 2050

Klimaloven er bindende

Drivhusgasudledningerne, som indgår i klimalovens mål, opgøres efter FN’s opgørelsesregler

Delmål og klimahandlingsplan

Klimaloven indeholder en mekanisme for fastsættelse af delmål. Hvert femte år skal sættes et delmål med tiårigt perspektiv

I forbindelse med regeringens kommende klimahandlingsplan i 2020 sættes et indikativt delmål for 2025

Delmålene fastsættes efterfølgende ved lov

Årligt klimaprogram og handlepligt

Der knyttes en handlepligt til klimaloven. Den indtræder, hvis regeringens klimaindsats ikke kan anskueliggøre, at klimalovens mål kan nås.

Klimarådet giver årligt deres faglige vurdering af, om handlepligten indtræder og giver årlige anbefalinger til klimaindsatsen

Ministeren skal hvert år i september fremlægge et klimaprogram med initiativer på kort og lang sigt, der viser, hvad regeringen vil gøre for at nå klimalovens mål

Ministeren skal hvert år til særlig eksamen i Folketinget. Her vurderer Folketinget, om regeringens initiativer er tilstrækkelige.  

Klimarådets organisering

Klimarådet styrkes og udvides fra 6-8 medlemmer, rådets midler mere end fordobles, og rådets uafhængighed styrkes ved at rådet selv vælger ny formand og medlemmer

Klimarådet tilknyttes et klimadialogforum med repræsentanter fra bl.a. brancheorganisationer, tænketanke og grønne organisationer 

Global afrapportering og strategi

Klimaloven forpligter regeringen til en særskilt global afrapportering af de internationale effekter af den danske klimaindsats samt effekterne af dansk import og forbrug

Regeringen forpligtes årligt til at lave en global strategi for, hvordan regeringens udenrigs-, udviklings- og handelspolitik bidrager til at sikre, at Danmark spiller en rolle som global drivkraft i international klimapolitik

Du kan finde aftalen i sin helhed her

Kilde: Klima- Energi- og Forsyningsministeriet

}