Dagens humanist: "Humaniora har ikke brug for en julegave, men for at tage sig selv mere alvorligt"

47-årige Anne Sophia Hermansen arbejder som kulturredaktør på Berlingske. Hun er uddannet magister i litteraturhistorie med supplerende studier i idéhistorie og filosofi og har tidligere været pressechef i den finansielle sektor i 10 år. Derudover har hun arbejdet som radiovært på Radio24syv og tv-vært på Danmarks Radio.   

Hvad laver du i dit job i dag?

“Som kulturredaktør har jeg ansvaret for, at Berlingske har en sjæl. Vores læseres liv består af mere end aktiekurser, politik og nyheder om Trump. De er dannede mennesker, som reflekterer over tilværelsen, og de lever gode liv i en af verdens fedeste byer. På vegne af dem kæmper vi en daglig kamp for mere skønhed, dannelse og åndsfrihed og beskæftiger os derudover intenst med tidens mange krænkelsessager og med arkitektur. Arkitektur er vigtig, fordi man ikke kan basere en civilisation på grimhed, og da vores læsere elsker København, piner det dem at blive udsat for øjenattentater i stil med nybyggerier som Østerport II og Bohrs Tårn. Vi afkræver svar og stiller kulturpolitikere til ansvar.

Vi står der også som en stålfjeder, når der er undervisere på universitetet, som henstiller til, at man ikke må bruge betegnelser som han og hun, mænd og kvinder - en optagethed af køn og identitet må aldrig overtrumfe åndsfrihed".

Hvorfor er dit job vigtigt?

“Jeg er det uofficielle 5. medlem af specialenheden Ghostbusters. Ghostbusters er både navnet på en populær film fra 80erne og på en særlig indsatsstyrke, der bekæmper spøgelser, og i disse år går et meget farligt identitetspolitisk spøgelse gennem Europa. Det har 37 køn, spiser ikke foie gras og finder krænkelser overalt. Det udgør en trussel mod den frie tanke og historiens sammenhængskraft.

Man kan f.eks. høre folk, der er blevet besat af det identitetspolitiske spøgelse, sige, at ligestilling, mangfoldighed og safe spaces er det vigtigste for et universitet. Men kære venner, det er altså oplysning og dannelse. De bærer FN’s verdensmål som et kainsmærke, der bevidner om nutidens samlede dannelsestab. Som kræmmerne i templet skal de selvfølgelig fordrives. Derfor er mit job vigtigt".

Hvordan bruger du din humanistiske baggrund i jobbet?

“Som humanist ved jeg, at hvis ikke du kender din historie, er du dømt til at gentage den, og at kultur er det, der giver identitet til et folk. Derfor ser vi også, at despoter altid forsøger at smadre statuer og templer eller tilrane sig et folks kulturskatte - tager du kulturen fra et folk, ved det ikke længere, hvem det er. Det prøver jeg at minde læserne om, og det trætter jeg mine søde medarbejdere med".

Hvordan gør du en forskel? 

“Ved at blive ved”.

Hvis dit fag skulle have en julegave, hvad skulle det så være?

“Humaniora har ikke brug for en julegave, men for at tage sig selv mere alvorligt, vende blikket væk fra egen navle og ud mod verden. Aristoteles minder os i Etikken om, at det er dejligt at sidde og tænke på egne tanker, men hvis ikke vi tager dem med ud i verden og udretter noget, er det dybest set bare selvoptaget og latterligt”.