Dansk Magisterforening

S-opgør med elitens kulturbegreb

© Flemming Bo Jensen/Ritzau Scanpix

Af Benedicte Borelli
Del artikel:

Flere socialdemokrater mener, at der er gået for meget overklasse og storbyelite i den danske kultur. Kunstnere og kulturradikale skal i fremtiden tilpasse sig nogle mere folkelige rammer, hvis S vinder valget, siger Socialdemokratiets boligordfører, Kaare Dybvad, som ønsker et opgør i kulturen.

Der er for meget fokus på opera og for lidt på popmusik og bingo.

Det var holdningen Socialdemokratiets gruppeformand Henrik Sass Larsen for nyligt fremlagde i DR-radioprogrammet "Slotsholmen", da snakken faldt på prioriteringen af kultur i Danmark. 

Henrik Sass Larsen mener nemlig, at der i dag er et dybt skel mellem den finkulturelle elite, der går til ballet og opera, og den mere folkelige del af danskerne. Ifølge ham, er det den jævne befolkning som betaler for de rige og kulturradikales ture til Det Kongelige Teater, og det bør ændres. 

"Hvis du kigger på, hvad man bruger de kulturelle kroner til, så er det Det Kongelige Teater, det er symfoniorkestre rundt omkring, det er biblioteker, hvor der snart ikke kommer nogen mere, det er ballet, det er klassisk musik og alt muligt andet. Desto færre og desto snævre det er, desto flere penge bruger man på det, lader det til.  Det er jo ikke fordi, at man i storstilet grad støtter kulturen sådan mere bredt folkeligt. Det får folk, synes jeg, selv lov til at betale for", siger Henrik Sass Larsen i P1-programmet.  

Et socialdemokratisk projekt
Interviewet blev startskuddet på en debat om høj- og lavkultur, men også et vendepunkt hos Socialdemokratiet der kan stå med regeringsmagten efter næste valg. Nu spekuleres der på, om partiet vil ændre kulturpolitik.

Partiets næstformand og kulturordfører Mogens Jensen vil ikke sige, om Socialdemokratiet deler holdning med Henrik Sass Larsen, og i skrivende stund står der kun en mindre beskrivelse om kulturområdet på partiets hjemmeside.

I et interview med Altinget pointerer Mogens Jensen dog, at kulturpolitikken er vigtig, da journalisten spørger, om Socialdemokratiet helt har opgivet kulturpolitikken.

"Nej. Et vigtigt socialdemokratisk mål er fortsat at bryde den kulturelle klassearv, så alle børn – og alle borgere – får adgang til den rigdom, der er i kunsten og i forskellige kulturudtryk".

En problematisk skævhed
På nuværende tidspunkt lader der til at være intern uenighed om emnet i partiet. Det er derfor uklart, om de mener, at der rent faktisk er behov for et opgør med kulturen, som vi kender den.

Men hos Danmarks Socialdemokratiske Ungdom er man ikke i tvivl. Her ønsker man ændring.

Til Altinget langer formand for ungdomspartiet, Frederik Vad Nielsen, ud efter Socialdemokratiets kulturpolitik, der ifølge ham er blevet en "de facto-omfordeling fra almindelige til rige mennesker, så den kreative klasse og de kulturradikale kan hygge sig i nogle statsbetalte museer og institutioner. Det er en skævhed, som er meget problematisk".

Frederik Vad Nielsen mener i stedet, at lokale sportshaller og foreninger bør prioriteres, når de kulturelle midler skal fordeles.

"Socialdemokratiet burde i stedet bygge videre på de folkelige, kulturpolitiske sejre, vi fik op gennem det 20. århundrede. Man opførte sportshaller, sørgede for, at arbejderbørn kunne lære at spille på et musikinstrument, at lokale foreninger blev understøttet i selv de mindste flækker rundt i landet, og at børnene gennem folkeskolen kunne lære om kultur og kunst. I dag drukner hele debatten i Det Kongelige Teater og Statens Kunstfond, og det er ærgerligt", siger Frederik Vad Nielsen til Altinget.

Fra kulturradikal til arbejder
Sidste år brød Mette Frederiksen med De Radikale. Dette blev ikke bare enden på et årelangt politisk samarbejde mellem de to partier, men også et brud på den kulturradikale tilgang som Socialdemokratiet har haft, fortæller forfatter Lars Olsen til Altinget. 

"Det har været en hård fødsel, for internt i partiet er der også grupper, som noget modvilligt går med på det her. Men hvis Socialdemokratiet igen skal være det store lønmodtagerparti, tror jeg, analysen i partiet er, at det kræver et opgør med den økonomiske politik, der blev ført under sidste regering, men også en anderledes tilgang til den kulturelle overklasse", siger Lars Olsen som er forfatter til flere bøger om økonomisk og uddannelsesmæssig ulighed i Danmark.

Men er Socialdemokraterne så gået fra at være kulturradikale til arbejderister? Det mener Dan Jørgensen, næstformand for Socialdemokratiets folketingsgruppe og medforfatter til partiets nyeste principprogram, 'Fælles om Danmark', fra 2017, ikke.

"Vi er hverken arbejderister eller kulturradikale. Socialdemokratisme er og har i min optik altid en blanding af de to positioner. Vi tager helt almindelige mennesker, der står op hver dag og bruger deres hænder, alvorligt. Men derfor kan man stadig godt være interesseret i kunst og kultur", siger han til Altinget.

Kunsternes parti
I sin takketale på valgaftenen i 1998 takkede Poul Nyrup Rasmussen (S) kulturlivet og kunstnerne. De havde nemlig op til valget ydet en indsats for at få ham genvalgt. Ugen op til valget blev der for eksempel indrykket en støtteannonce i dagbladene, hvor over 50 af datidens (og nogle af nutidens) største kunstnere, blandt andre Jørgen Leth og Vita Andersen, skrev under.

Men vi skal ikke forvente, at Mette Frederiksen vil takke kulturlivet, hvis hun bliver landets næste statsminister, indrømmer Socialdemokratiets boligordfører Kaare Dybvad.

"En tak til kunstnerne er meget, meget svær at forestille sig, hvis Socialdemokratiet vinder valget til foråret", siger Kaare Dybvad, der er et af de S-medlemmer som finder det nuværende kulturbegreb problematisk.

Tiderne lader altså til at have ændret sig, og Socialdemokratiet vil derfor også, ifølge Kaare Dybvad, stille nye krav til det danske kulturliv, såfremt de vinder valgkampen. 

"Vi vil gerne inddrage kunstnere og kulturradikale, hvis de formår at sætte sig ind i den ramme, der for langt de fleste danskere kaldes hverdag", siger Kaare Dybvad til Altinget og uddyber:

"Olof Palme gav i 1960 de svenske kunstnere en mulighed for at bygge et nyt samfund op. Men, sagde Palme, det kræver, at I tager ud til forstæderne og ser det nye liv, der bliver levet i Sverige. På samme måde har de danske kunster i dag en mulighed for at blive en del af det socialdemokratiske projekt. Tag ud til de forstæder, der skyder op i hele Østjylland, hvor alle bor i parcelhus og har en trampolin i baghaven. Eller tag til Kalundborg, hvor 5.000 mennesker arbejder med at producere insulin på en fabrik. Problemet er, at mange ikke kan forestille sig, at der sker interessante ting andre steder end på Vesterbro".

Hvis det står til Henrik Sass Larsen og Kaare Dybvad skal der altså ske et opgør med det eksisterende kulturbegreb, så alle danskere, rige som fattige, føler sig inkluderet i de kulturelle tilbud. I spørgsmålet om hvorledes det eksisterende kulturliv skal forholde sig til denne holdning, svarer Kaare Dybvad således: 

"Den kreative klasse bestemmer selv, om de vil gå i dialog med Socialdemokratiet, hvis vi skulle vinde valget. Regeret bliver der alligevel".

}