Dansk Magisterforening

CBS-professor kritiseres for Danske Bank-forsvar

© Jørn Albertus

Pernille Siegumfeldt og Thomas Bøttcher
Del artikel:

CBS-professor Steen Thomsen burde have varedeklareret sit centers forbindelser til banken, da han i Børsen kommenterede Danske Banks rolle i hvidvasksagen, mener eksperter. Hverken universitetet eller professoren selv vurderer, at han har brudt god skik på CBS.

Professor og bestyrelsesformand ved CBS´ Center for Corporate Governance (CCG) Steen Thomsen er kommet under beskydning, efter at han i Dagbladet Børsen kritiserede mediernes dækning og myndighedernes håndtering af den verserende hvidvasksag mod Danske Bank.

Kronikken, der blev bragt i Dagbladet Børsen under overskriften ”Sæt Danske Bank fri fra gabestokken”, havde CBS-professor Steen Thomsen, Center for Corporate Governance, som forfatter.

I kronikken kalder CBS-professoren mediernes dækning af sagen for ”noget af det mest ensidige i dansk erhvervshistorie”.

”Der er noget uhyggeligt og selvforstærkende ved den slags mediesager, hvor kritikerne flokkes om at slå på dem, der ligger ned”, skriver Steen Thomsen, der desuden hævder, at Danske Banks ledelse har begået fejl, men ikke ulovligheder i sagen, der pt. er under efterforskning af bagmandspolitiet.

Kronikken blev bragt 3. september, dagen før Financial Times kunne berette, at hvidvasksagen er vokset til potentielt at omfatte transaktioner for op mod 1.000 mia. kr. Men i kronikken advarer Steen Thomsen medier og myndigheder mod at lade sig rive med at ”folkestemningen”.

Efterlader CBS med troværdighedsproblem
Det center, som professor Steen Thomsen også er bestyrelsesformand for, modtog for få år siden en millionbevilling fra blandt andre Danske Bank til et fire-årigt forskningsprojekt i finanssektoren. Danske Banks bestyrelsesformand Ole Andersen er desuden adjungeret professor på CCG, og senest i sommeren 2017 afholdt han sammen med Steen Thomsen en fem dages masterclass i bestyrelsesarbejde.

De mange sammenfald af interesser mellem CCG og Danske Bank efterlader CBS med et troværdighedsproblem. Det mener professor Emeritus Heine Andersen fra Københavns Universitet.

”Dels skriver Steen Thomsen et usædvanligt, politiserende defensorat for banken i sin egenskab af CBS-professor. Dels gør han ingen steder opmærksom på de forbindelser, der eksisterer mellem hans forskningscenter og Danske Banks topledelse”, siger Heine Andersen.

KU-professoren undrer sig ligeledes over, at Steen Thomsen er ”på nippet til” at agere dommer i en sag, ingen kender udfaldet af.

”Det er bemærkelsesværdigt, at han på forhånd kan konstatere, at der ikke er tale om en forbrydelse, men en fejl. Det er også stærke sager, at han i rollen som professor anklager både Finanstilsynet og Nationalbanken for at lade sig gribe af en folkestemning, når de passer deres job”, påpeger Heine Andersen.

I bedste fald kan det for udenforstående ligne én stor fætter-kusine fest, i værste fald kan sammenblandingen af interesser rejse tvivl om forskerens habilitet, påpeger KU-professoren.

”Steen Thomsen må mene og skrive, lige hvad han vil, men ikke i sin egenskab af CBS-professor. I kronikken går han langt ud over, hvad han som offentligt betalt forsker bør, ” siger Heine Andersen.

Kampen skal stå på holdninger
Ifølge næstformand i Akademisk Råd på CBS, professor Bent Meier Sørensen, holder kronikken i Børsen sig inden for retningslinjer og god skik på CBS.

”Ytringsfriheden er ubetinget på CBS. Vi har ikke brug for mere politi til at slå forskere i hovedet, der ytrer sig, så længe de ikke er betalt for at sige noget bestemt. Kampen skal stå på holdninger, ikke i HR”, siger Bent Meier Sørensen.

Forskere har en vidtgående ret – og pligt – til at deltage i debatten, herunder komme med vurderinger baseret på deres forskning. Heri er Juraprofessor ved Syddansk Universitet, Sten Schaumburg-Müller, enig. Men han mener også, at Steen Thomsen har nogle særlige forpligtelser, når han underskriver Børsen-kronikken som CBS-professor med tilknytning til center for Corporate Governance.

”Kronikken er en holdningstilkendegivelse og endda et ganske heftigt forsvar af bankens danske ledelse i en sag, der er under efterforskning af bagmandspolitiet. I den sammenhæng har titlen som CBS-professor jo stor vægt, så her havde det været passende at angive, at det center, han arbejder for, modtager støtte fra Den Danske Bank, hvis dette faktisk er tilfældet” siger juraprofessoren.

Jura-professoren hæfter sig desuden ved, at Steen Thomsen i kronikken gør sig til talsmand for, at bankens danske ledelse har begået en undladelsessynd.

””Det er en fejl, men det er ikke nogen forbrydelse”, skriver han. Man må kunne forvente af en professor i corporate governance, at han har et minimumskendskab til den lovgivning, han udtaler sig om. Hvidvaskloven kriminaliserer faktisk en lang række undladelsessynder”, tilføjer Steen Schaumburg-Müller.

Steen Thomsen: Uhyggeligt ensidig dækning af hvidvask
Hovedpersonen selv afviser at være gået for vidt. På en telefon fra fjernøsten kalder han kronikken for ”en tiltrængt nuancering af debatten”.

”Jeg har skrevet kronikken som CBS professor med udgangspunkt i min viden om corporate governance. Jeg skriver løbende kronikker i Børsen med det udgangspunkt,” forklarer Steen Thomsen.

Han har forsket i bestyrelsesforhold og i bestyrelsesledelse i årevis, uddyber han.

”Det har formet mit syn på tingene, jeg kender feltet indgående og mener, at jeg ved noget om bestyrelsesarbejde. Derfor har jeg set det som min pligt at nuancere en ellers uhyggeligt ensidig dækning af hvidvasksagen”, siger Steen Thomsen.

At Center for Corporate Governance – og CBS i det hele taget – har samarbejde med finanssektoren og andre dele af erhvervslivet kan enhver se, der googler det, understreger professoren. Derfor har han heller ikke fundet det nødvendigt i kronikken at angive de forbindelser, der eksisterer mellem CCG og Danske Bank.

”Det er rigtigt, at jeg kender Ole Andersen og har arbejdet sammen med ham om fx master classes i bestyrelsesarbejde. Men jeg deltager ikke selv i projektet ”Nordic Finance and The Good Society”, som er cirka 20 procent finansieret af Danske Bank”, pointerer Steen Thomsen.

Dekan: Der skal være fuld transparens
Forskningsdekan på CBS, Søren Hvidkjær, er personaleansvarlig for det videnskabelige personale. Han vil ikke kommentere den konkrete sag på nuværende tidspunkt.

”Men jeg vil godt understrege, at jeg som forskningsdekan er stærkt fokuseret på, at vi imødegår enhver tvivl om, hvorvidt der er tale om potentielle interessekonflikter. Der skal være fuld transparens”, siger han.

Forskere har ytrings- og forskningsfrihed, fastslår dekanen.

”Men af hensyn til egen troværdighed er det særligt vigtigt at være ekstra opmærksom i kontroversielle mediesager”, understreger Søren Hvidkjær.

Hvorvidt CBS´ troværdighed er på spil i sagen ønsker han ikke at vurdere.

”Men hvis der bliver rejst en begrundet tvivl om en forskers uafhængighed eller vi vurderer, at CBS´ navn bliver brugt i sammenhænge, der er for fjerne fra forskningen, så vil det blive fulgt op her fra”, fastslår Søren Hvidkjær.

Faka: Hvad skrev CBS-professoren i sin kronik ”Sæt Danske Bank fri fra gabestokken”?
  • ”Kritikken er haglet ned i alle medier. Finanstilsynet har udsendt en kritisk redegørelse. Nationalbankdirektør Lars Rohde har følt sig kaldet til at kritisere.”
  • ”Sagen kan få konsekvenser ikke bare for Danske Bank, men for hele finanssektoren, hvor overreguleringen risikerer at fortsætte til skade for hele erhvervslivet og det danske samfund.”
  • ”Der er noget uhyggeligt og selvforstærkende ved den slags mediesager, hvor kritikerne flokkes om at slå på dem, der ligger ned”.
  •  ”Der er tale om ulovligheder i en filial i Estland, der kun udgør nogle få pct. af bankens samlede forretning. Den danske ledelse kritiseres reelt for en udeladelsessynd….det er en fejl, men det er ikke nogen forbrydelse.”
  • ”Sandsynligheden taler for, at de fleste kritikere – inklusive Lars Rohde og Rasmus Jarlov – kunne have begået den samme fejl.”
  • ”Samme ledelse anses for særdeles kapabel og har været med til at skabe en turnaround, der gjorde Danske Bank i stand til at lægge finanskrisens nærdødsoplevelse bag sig.”
  • ”Hvad ville man selv gøre, hvis man ejede Danske Bank? Mange ville nok vælge at give ledelsen en røffel og så se at komme videre.”
    Kilde: Børsen
}