Dansk Magisterforening

Prodekan: Vi ryster på hånden, når det gælder oprettelsen af nye uddannelser på engelsk

William Leerbeck Meyer
Del artikel:

Regeringens planer om at skære i optaget på engelsksprogede uddannelser har sendt et kraftigt signal til universiteterne, mener prodekan på KU.

Regeringen vil skære i optaget til engelsksprogede uddannelser med 1.000-1.200 studiepladser på de videregående uddannelser og har indført et “skærpet relevanskriterium”, når nye engelsksprogede uddannelser skal godkendes. Det skal vurderes, om uddannelserne er relevante for det danske arbejdsmarked, eller om det er tilstrækkeligt med et dansk udbud.

Prodekan for uddannelse på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet (KU), Andreas de Neergaard, mener, at det sender et kraftigt signal om politikernes holdning til internationale studerende. Et emne, der er blevet mere og mere politiseret, efter at en dom i 2013 gav EU-borgere bedre mulighed for at få dansk SU, og som betyder, at langt flere udlændinge nu er på SU. 

“Synspunktet, at vi skal have flere internationale studerende til Danmark, er stort set dødt”, bemærker han.

KU blev i 2015 pålagt at ansøge om dublering af statskundskab, jura og økonomi på engelsk. Det på trods af at det i mange år havde været muligt at tage de uddannelser på engelsk, uden at “nogen gøede af det”, som Andreas de Neergaard siger.

Nu er han bekymret for, om KU får lov til at dublere de uddannelser. Ikke fordi de ikke er relevante for det danske arbejdsmarked – Dansk Industri kunne for eksempel næppe være mere eksplicit i sin støtte til de engelsksprogede uddannelser, mener han. Derimod er han bekymret på grund af de politiske signaler, han oplever.

“Denne her diskussion er ikke de lødige argumenters holdeplads. Vi er vildt bekymrede for de engelsksprogede uddannelsers fremtid på vores fakultet, selvom vi ved, at de er vigtige på et globaliseret arbejdsmarked. Vi ryster på hånden, når det gælder oprettelsen af nye uddannelser på engelsk. De signaler, vi får fra politikerne, fører til en form for selvcensur – en ubehagelig nudging til ikke at skabe engelsksprogede uddannelser”, siger han.

Magisterbladet har bl.a. talt med RUC-rektor Hanne Leth om samme problematik. Hun bekræfter tendensen:

“Det ville være vanskeligt lige nu”, svarer hun, da Magisterbladet spørger hende, om RUC overvejer at åbne nye uddannelser på engelsk.

Politiske signaler om internationale studerende 

2013
En EU-dom slår fast, at Danmark skal betale SU til studerende fra andre EU-lande, hvis de er “arbejdstagere” i Danmark. I praksis betyder det, at de kan få SU, hvis de arbejder minimum 10-12 timer om ugen ved siden af deres studie. I januar 2013 er der 546 EU-­borgere på SU.

2017
En analyse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet viser, at kun hver femte dimittend fra de engelsksprogede uddannelser på professionshøjskolerne og erhvervsakademierne er i arbejde i Danmark to år efter endt uddannelse. Søren Pind, daværende uddannelses- og forskningsminister, skærer derfor optaget på disse uddannelser med 25 pct.

2018
Tal udtrukket for Magisterbladet viser, at næsten 70 pct. af udenlandske dimittender ikke er i arbejde 21 måneder efter en fuldført uddannelse. Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers’ (V) svar er at skære 1.000-1.200 engelsksprogede studiepladser og sætte et loft over optaget. Kort forinden har regeringen indført egenbetaling på de internationale studerendes sprogundervisning.



Antallet af EU-borgere på SU er steget kraftigt siden EU-dommen, men universiteternes bacheloruddannelser optager et stabilt antal udenlandske studerende.

}