Dansk Magisterforening

Fyret forsker kritiserer Nationalmuseet: ”Det bliver noget intellektuelt gøgl”

© Nationalmuseet

William Leerbeck Meyer
Del artikel:

Nationalmuseet nedlægger mere end hver fjerde faste forskerstilling. De går fra at have 53 fastansatte forskere til kun at have 38 ifølge fyret seniorforsker. Det kan bl.a. medføre, at den tværfaglige forskning fremover bliver overfladisk, mener han.

34 medarbejdere har fået fyresedlen fra Nationalmuseet. En del af dem er forskere, og det har ført til kritik fra en tillidsmand på museet, der frygter, at direktør Rane Willeslev vil forvandle museet til en ”indholdsløs skal”. Det skrev Akademikerbladet.dk om d. 12. oktober.

LÆS OGSÅ: Sparekniv på Nationalmuseet: "Det er en katastrofe"

I sidste uge svarede Rane Willerslev igen på kritikken. Han sagde blandt andet til Akademikerbladet.dk, at de fortsat vil beskæftige 50 forskere, og at han var forsigtig optimist med hensyn til at kunne opbygge stærke tværfaglige forskningsmiljøer.

LÆS OGSÅ: Willerslev: "Museets brand er stadig den forskningsbaserede viden"

Men 50 forskere er en sandhed med modifikationer, og idéen med at opbygge tværfaglige forskningsmiljøer klinger hult ifølge en af de fyrede, seniorforsker inden for Industri- og Arbejdshistorie Lars Kjølhede Christensen.

”Lige nu er der 53 fastansatte forskere og 14 projektansatte på museet. Fremover bliver der, så vidt jeg kan se, 38 fastansatte og 14 projektansatte på grund af fyringerne og manglende genbesættelser”, siger han.

Dermed har Nationalmuseet altså nedlagt mere end hver fjerde faste forskerstilling og kun ved at medregne projektansættelserne, når man op på 50 stillinger.

Det vil betyde, at netop den tværfaglighed, som Rane Willerslev gerne ser, får svære vilkår, mener Lars Kjølhede Christensen.

Gøgl

Som et eksempel på noget tværfagligt sagde Rane Willerslev til Magisterbladet:

”Det er eksempelvis dybt interessant, at stenalderen ikke kun var stenpile og tværøkser, men også en organisationsform kendetegnet ved noget af det, der også er helt oppe i dag, nemlig deleøkonomi og selvledelse”.

Her er der altså en tværfaglighed i form af, at forskning om stenalderen møder samtidsforskning. Men der er to problemer i det, Rane Willerslev siger, ifølge Lars Kjølhede Christensen. For det første:

”Halvdelen af dem, der forsker i det 19. og 20. århundrede for museet er blevet fyret. Samtidsdokumentationen er blevet sparet væk. Så hvem skal arkæologerne lave et tværfagligt samarbejde med”, spørger han retorisk.

For det andet holder pointen med deleøkonomi og selvledelse ikke, mener han:

”Det bliver en argumentation a la Erasmus Montanus, der sagde, at morlille var en sten, fordi hverken hun eller sten kunne flyve. Her er argumentationen noget i retning af, at man delte ting i stenalderen, man deler ting i dag, ergo er det det samme. Det bliver noget intellektuelt gøgl, som måske kan være fint i forhold til formidling, men som forskning duer det ikke”, siger Lars Kjølhede Christensen.

Han ser Rane Willerslevs eksempel på tværfaglighed som et godt eksempel på, hvorfor der er brug for forskere, der beskæftiger sig med moderne historie.

Magisterbladet har givet Nationalmuseet mulighed for at svare på kritikken. De oplyser følgende i en mail:

"Nationalmuseet er stadig midt i den efterfølgende partshøringsperiode og de enkelte afskedigelser er ikke endelige. Af hensyn til de varslede medarbejdere vil Rane  (Willerslev red.) ikke kommentere på specifikke varslinger og fagområder eller give yderligere kommentarer vedr. forskningen nu".


}