Dansk Magisterforening

Flere studerende tager studiejob på trods af fremdriftsreformen

© Christin Hume/Unsplash

William Leerbeck Meyer
Del artikel:

Fremdriftsreformen skræmmer ikke de studerende fra at tage studiejob. Faktisk tager de i højere grad studiejob nu end før, viser en undersøgelse fra Dansk Magisterforening. Studerende risikerer at blive fanget i et krydspres, mener forsker.

73 procent af de studerende har et studiejob. Det er markant flere end i 2013, hvor 62 procent havde studiejob, ifølge Dansk Magisterforenings studiestartsundersøgelse, som bygger på svar fra 1.569 studerende.

Stigningen sker, på trods af at fremdriftsreformen skulle give studerende et incitament til at gennemføre deres uddannelse hurtigere og have mindre tid til arbejde ved siden af studierne. Og på trods af at eksempelvis dekan på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet Troels Østergaard Sørensen i pressen har kritiseret, at studerende arbejder for meget

Ungdomsforsker Jens Christian Nielsen fra Aarhus Universitet peger på, at der simpelthen er kommet bedre jobmuligheder efter finanskrisen, samtidig med at de studerende har en klar økonomisk og karrieremæssig interesse i at tage studiejob.

“De har fået ørerne tudet fulde af, hvor vigtigt det er at have arbejdserfaring. Samtidig er det jo dyrt at bo i de store studiebyer, så man skal heller ikke undervurdere betydningen af økonomien”, siger Jens Christian Nielsen.

Studiejob kan ifølge Jens Christian Nielsen give de unge et gavnligt netværk og en bedre idé om, hvad de gerne vil arbejde med, når de er færdiguddannede. Men der er også faldgruber ved studiejob.

“Det er en balancegang. For de fleste fungerer det godt at have et studiejob, men nogle bliver fanget i et krydspres mellem arbejde og studie”, fortæller han. En effekt, der ikke bliver mindre af, at fremdriftsreformen slår ned på studieforlængelser, og at besparelser har medført, at de studerende har færre timer.

“Når man har mere selvstudie, skal man være god til at hive sig selv op ved håret og lave sine ting. For nogle kan det givetvis være mere fristende at bruge tiden på et studiejob i stedet”, siger han.

Arbejdede 100 timer om ugen
Det er ikke kun antallet af studerende i job, der er steget siden 2013. Også andelen af stressrelaterede henvendelser til Studenterrådgivningen er steget fra at udgøre 22 procent af henvendelserne i 2010 til at udgøre 33,5 procent i 2017. For mange studerende er der en sammenhæng mellem stress og studiejob. 49 procent af dem, der arbejder 6 timer eller mere ved siden af studiet, siger, at de føler sig stressede i forbindelse med studiejobbet.

En af dem er Nanna Larsen. Hun studerer musikvidenskab på Københavns Universitet og har et studiejob i Kulturministeriet, hvor hun arbejder 15-20 timer om ugen uden for ferier. Under ferier har hun så til gengæld helt fri. Oven i arbejdet hos Kulturministeriet udfører hun frivilligt arbejde.

I perioder har det ført til stress for hende.

“Når det sker, reagerer jeg fysisk. Jeg mister motivationen, jeg bliver ked af det, og jeg isolerer mig i stedet for at se mine venner og familie”, siger hun.

Hun har arbejdet helt op til 100 timer om ugen i forbindelse med at arrangere begivenheder frivilligt. Men der har også været fag på studiet, som hun slet ikke er mødt op til. Dem har hun klaret sig igennem ved hjælp af underviserens dias og selvstudie.

Nanna Larsen fortryder ikke, at hun har arbejdet så meget ved siden af sine studier.

“Jeg bliver motiveret af det praktiske. Af at se ting blive til virkelighed. Studiet i sig selv havde ikke været nok for mig, selvom jeg sætter pris på at få en teoretisk viden derfra, som jeg kan anvende i virkeligheden. Jeg er også blevet bedre til at håndtere stress, og det tror jeg er godt at lære, før man kommer ud på arbejdsmarkedet”, siger hun.

På dette semester har Nanna Larsen valgt kun at tage 20 ECTS-point, så hun har mere tid til at arbejde.

Ifølge både Jens Christian Nielsen og prodekan for uddannelse på Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet Jens Erik Mogensen er det i overkanten at arbejde mere end 15 timer.

Jens Christian Nielsen mener, at 10 eller maksimum 15 timer om ugen er passende for et studiejob. Jens Erik Mogensen anbefaler, at man ikke arbejder over 10 timer.  

Studie vs. job

72 % i studiejob
DM's Studiestartsundersøgelse fra 2018 viser, at 72 pct. af de adspurgte studerende havde et studiejob. I 2013 var tallet 62 pct.

36 % er stressede pga. studiejob
Studiejob er blandt de hyppigste årsager til stress, viser DM’s studiestartsundersøgelse. 36 pct. af de stressede studerende angiver studiejob som årsag til stress.

En ud af fire arbejder over
En ud af fire studerende i DM’s studiestartsundersøgelse arbejder mere end timetallet i deres kontrakt. I 2019 bliver mulighederne for at arbejde meget ved siden af studiet desuden bedre. Regeringen vil forhøje fribeløbet på SU med 1.000 kr., så man f.eks. kan arbejde 23 timer med en løn på 143 kr. i timen ved siden af studiet, uden at skulle betale penge tilbage. 

Studiejob øger dimittenders jobmuligheder 
Undersøgelser fra bl.a. EVA og AE viser, at et studiejob øger chancerne for at få job, når man dimitterer. Det gælder alle typer af studiejobs. Effekten er dog størst af et studierelevant arbejde på ca. 16 timer om ugen. Studerende med studiejob laver også hyppigere frivilligt arbejde 



Kilde: DM’s Studiestartsundersøgelse

Studerendes ugentlige tidsbudget i timer



Kilde: EUROSTUDENT 2016-2018

Så mange ugentlige timer efterspørger jobopslag til studenterstillinger 



Magisterbladet har gennemgået alle studiejobs i RUC’s jobbank i starten af september 2018 målrettet studerende med en humanistisk eller naturvidenskabelig baggrund (118). Her er, hvor mange ugentlige arbejdstimer, der forventes ifølge jobopslagene (37 jobopslag indeholdte ikke information om ugentlige timer).

}