Dansk Magisterforening

To ud af tre syge medarbejdere: Arbejdspladsen håndterer sygdom dårligt

© Kinga Cichewicz/Unsplash.com

William Leerbeck Meyer
Del artikel:

En ny ph.d.-afhandling har undersøgt, hvordan psykiske arbejdsskader bliver håndteret. Konklusionen er, at håndteringen ofte slet ikke er god nok.

69 procent, eller mere end to ud af tre, medarbejdere med psykiske arbejdsskader svarer, at de oplever, at arbejdspladsen håndterede deres sygdom dårligt. Halvdelen svarer, at nærmeste leder spiller en negativ eller meget negativ rolle i sygdomsforløbet efter anmeldelsen af en psykisk arbejdsskade.

Det viser en ny ph.d.-afhandling, som Yun Ladegaard har lavet på Institut for Psykologi, Købehavns Universitet. I sin undersøgelse har hun lavet en række kvalitative interviews og på baggrund af dem et spørgeskema, som er blevet besvaret af l 436 medarbejdere med psykiske arbejdsskader.

"Sammenhængen mellem at en medarbejder er blevet syg af arbejdet og arbejdspladsens forebyggende indsatser er slet ikke god nok”, siger Yun Ladegaard.

Et mangelfuldt system

Yun Ladegaard peger blandt andet på selve arbejdsskadesystemet som et af problemerne, de sygemeldte møder. Mere end 90 procent af alle anmeldte psykiske arbejdsskader afvises i det.

"Problemet er, at det kan være meget svært at dokumentere, at sygdommen skyldes arbejdet. Nogle grupper som eksempelvis krigsveteraner har bedre muligheder for at få erstatning, eller hvis det handler om dokumenterbare overfald så kan man have en chance. Men det er nærmest umuligt at få en erstatning for eksempelvis stressrelateret sygdom”, siger hun.

Hun kender kun til en sag, hvor stress blev anerkendt som en psykisk arbejdsskade, og den sag tog syv år at føre.

"Vi ved alle sammen godt, at der er langt flere, der bliver syge af arbejdsrelateret stressend antallet af arbejdsskadeanmeldelser. Men hvis man anmelder sin sag med en forventning om anerkendelse eller forebyggelse på arbejdspladsen vil man nok blive skuffet. ”, fortæller Yun Ladegaard.

Hun mener, at man bør overveje om en del af de psykiske arbejdsskader overhoved hører til i arbejdsskadesystemet. Eller om ressourcerne brugt til sagsbehandling kunne bruges bedre til eks. rehabilitering, understøttelse af tilbagevenden til arbejdet samt forebyggelse på arbejdspladsen.

Behovet for systematisering

I løbet af sin undersøgelse har Yun Ladegaard ikke fundet ét eksempel på en arbejdsplads, der systematisk undersøgte, hvilke arbejdsmiljøproblemer der var forbundet med sygemeldinger pga. arbejdsrelaterede psykiske lidelser, og brugte det aktivt i det forebyggende arbejde.

"Det er en skam, for hvis man så mere systematisk på det, ville man bedre kunne forebygge og de syge medarbejdere ville måske også opleve, at blive taget alvorligt og lyttet til ”, fortæller hun.

Hun mener dog også, at der er behov for et kompetenceløft, hvis det skal kunne lade sig gøre.

"Det kan være en tung opgave at løfte for eks. små og mellemstore virksomheder. Her vil der ofte være behov for konkret hjælp og støtte. Fagforeningen og arbejdsmarkedets parter spiller her en central rolle i forhold til at sikre at arbejdspladserne og medarbejderne får adgang til den rette hjælp”, siger hun.
}