Dansk Magisterforening

Fri forskning får løft efter massive besparelser og kritik

© Louis Reed/Unsplash

Ole Obitsø
Del artikel:

Forhandlingerne om forskningsreserven for 2019 er netop blevet forhandlet på plads. Folketingets partier afsætter 34 millioner kroner mere til Danmarks Frie Forskningsfond, end regeringen oprindeligt havde lagt op til. Fondens bestyrelsesformand er stadig bekymret på langt sigt.

Der bliver i 2019 flere midler til Danmarks Frie Forskningfond.

Det står klart, efter et bredt flertal med alle Folketingets partier i dag har landet en aftale om fordelingen af forskningsreserven for 2019.

Fonden får 34 millioner kroner mere, end regeringen oprindeligt havde lagt op til i sit udspil til fordelingen af forskningsreserven. Dermed stiger fondens budget næste år med 50 millioner kroner i alt frem for de 16 millioner kroner, der var lagt op til igennem forskningsreserven og finansloven.

Det får ros af bestyrelsesformand og professor Peter Munk Christiansen fra Danmarks Frie Forskningsfond.

“Jeg er glad for, at der er afsat flere midler til den frie forskning, end der var i ministerens oprindelige udspil”, siger han.

Hans glæde kommer dog ikke uden anmærkninger.

“Jeg er fortsat bekymret for den fri forsknings stemme og dermed også bevillinger, fordi den ikke taler så tungt i fordelingen af de mange gode formål, forskningsreserven skal tilgodese”, siger han.

LÆS OGSÅ HELE MAGISTERBLADETS DÆKNING AF NEDPRIORITERINGEN AF DE FRI FORSKNINGSMIDLER:
Den frie forskning har mistet 400 mio. kr. siden 2010
Forskningen styres i stigende grad af politikere og store virksomheder
Flertal i Folketinget vil afsætte flere penge til fri forskning


Frygtede for den frie forskning
Regeringens oprindelige udspil til forskningsreserven havde vakt skarp kritik fra fondens bestyrelsesformand, professor Peter Munk Christiansen, i Magisterbladet. Efter nedskæringer på over 400 millioner kroner til fri forskning siden 2010, mente han, at den frie forskning i Danmark blev svækket voldsomt.

Han frygtede også, at der samlet set risikerede at blive færre midler til fri forskning i Danmark i 2019, fordi en del af midlerne, Danmarks Frie Forskningsfond råder over, i realiteten er afsat til tematiseret forskning. 

Derfor opfordrede han politikerne til at afsætte flere penge til fri forskning.

“Det er et klart problem, at en stadig mindre andel af Danmarks forskningsmidler går til den frie forskning. Det er en alvorlig skævvridning af de offentlige forskningsmidler”, sagde Peter Munk Christiansen:

“Den frie forskning skal sikre en sund forskningskultur i Danmark. Den sørger for, at vi har en sund fødekæde, fordi det er her, mange kommer igennem med deres første forskningsprojekt. Og hvis den frie forskning står svagere, så risikerer vi helt overordnet at miste kvalitet i forskningssystemet”, sagde bestyrelsesformanden.

Det er en bekymring, han fastholder. Særligt, fordi over 100 millioner kroner af fondens budget på i alt 1.225 millioner kroner for 2019 ifølge Peter Munk Christiansen er afsat til tematiseret forskning.

“Der er stadig behov for, at man skruer mere op i de kommende år. Det er fint, at der er en masse ønsker til tematiseret forskning. Jeg er bekymret for, at det politisk er mere catchy at putte penge i tematiseret forskning end den helt nysgerrige forskning”, siger han.

Så du tror, det er nemmere at sælge for politikerne, når der afsat midler til konkrete emner?
“Ja. Det er det. Jeg har ingen problemer med den tematiserede forskning. Det skal vi have. Men det er nemmere at sælge forskning til noget grønt eller kunstig intelligens, end til vores mere diffuse område”, siger han.

Skal styrke kreativiteten og de skæve idéer
I Radikale Venstre glæder uddannelses- og forskningsordfører Sofie Carsten Nielsen sig over, at der bliver afsat flere midler til den frie forskning.

“Jeg er rigtig glad for, at vi fik prioriteret den frie forskning højere. Fri forskning er fødekæden til så meget andet excellent forskning, og det har brug for at blive prioriteret højere”, siger hun i en pressemeddelelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Samme toner lyder fra Alternativets uddannelses- og forskningsordfører Caroline Magdelena Maier i pressemeddelelsen.

“I Alternativet er vi meget glade for, at vi igen i år har sikret gode vilkår til den frie forskning. Det er afgørende for os og for Danmarks fremtid, at den frie forskning styrkes, for det er netop den forskning, som man ikke ved, hvor ender, der giver de mest overraskende resultater”, siger hun.

Flere midler til den grønne forskning
I alt har partierne fordelt en forskningsreserve på 958 millioner kroner.

390 millioner kroner skal gå til Danmarks innovationsfond, 343 millioner kroner til forskning i klima- og miljøteknologi og 262 millioner kroner i alt til Danmarks Frie Forskningsfond.

Udover de ekstra midler til den frie forskningsfond er der også blevet afsat flere midler til forskning i grøn klimateknologi. Der er eksempelvis afsat fem millioner kroner mere til grøn vækst og 18 millioner kroner mere til miljøteknologi, end regeringen havde lagt op til.

Det får ros af Socialdemokratiet.

“Socialdemokratiet har et klart mål om at gøre Danmark til en grøn stormagt igen. Derfor er der brug for ny grøn teknologi. Det har været afgørende for Socialdemokratiet, at der sættes penge af til forskning i grøn teknologi”, siger uddannelses- og forskningsordfører Mette Reissmann.

Også SF’s forsknings- og uddannelsesordfører Jacob Mark er tilfreds med de ekstra midler til grøn forskning.

Derudover er der i forbindelse med forhandlingerne blevet fordelt yderligere 436 millioner kroner igennem finansloven, som er blevet afsat til nye forskningsinitiativer og videreførelse af mindre forskningsprojekter.

Der er her blandt andet tale om midler til forskning i klimastrategi for landbruget (30 millioner kroner), nye forskningscentre (180 millioner kroner) og flere midler til basisforskning på CBS (38 millioner kroner) og ITU (25 millioner kroner).

Du kan se den komplette aftale om fordelingen af forskningsreserven her.

}