Dansk Magisterforening

Forskere vil redefinere god kvalitet for museer

© Ole Munksgaard

Lasse Højsgaard, DM Natur & Kultur
Del artikel:

Det store forskningsprogram Vores Museum er i fuld gang med at udvikle bedre formidlingsformer for museerne, men ambitionen er også at skabe nye kvalitetsbegreber, som måske kan komme i spil, når der skal uddeles penge, fortæller professor Kirsten Drotner.

Hvad er god kvalitet, og hvad er god performance, når et museum laver udstilling? Det er der groft sagt kun et officielt svar på i øjeblikket, og det er tallet for, hvor mange, der er gået igennem tælleapparaterne.

Der er behov for bedre og mere nuancerede måder at registrere effekten af museernes arbejde, og det håber lederen af det store, tværgående forsknings- og udviklingsprogram Vores Museum, Kirsten Drotner, at man kan udvikle.

”Baggrunden for det store program er, at der i hele kultursektoren og herunder museumssektoren mangler værktøjer til at dokumentere den praksis, muserne har omkring formidling. Der er en masse intentioner og ideer om, at hvis man gør noget i en udstilling, har det en særlig effekt. Men vi mangler nogle værktøjer til at undersøge, om det er tilfældet”, siger Drotner.

Og dokumentation er vigtig, ikke mindst fordi museer i stadig højere grad finansierer deres projekter gennem bevillinger fra både offentlige og private fonde, der ønsker at vide, om deres bevilling har haft den ønskede effekt.

”Fonde vil gerne give kloge penge ud. Så når man søger til et formål, vil fonden vide, hvordan man dokumenterer det. Der er behov for helt nøgternt at kunne undersøge, om de ting, man tror vil ske, reelt også sker. Museer i Danmark har en meget stor grad af innovationskraft, og mange museer laver fantastiske nye tiltag, men det er ikke i samme grad matchet af indsigt i, hvorfor noget virker eller ikke”.

LÆS OGSÅ: Forskerhjælp åbnede døren til større målgruppe

Alternativer til besøgstal
Kravet om at kunne dokumentere om man lykkes med sine målsætninger, kan også hurtigt blive aktuelt af en anden grund. Kulturministeren har bebudet en ny model for museumsbevillingerne, og går det som præsten – og organisationen Danske Museer – prædiker, bliver ’performance’ en af de faktorer, der skal uddeles penge efter. Spørgsmålet bliver i så fald, hvordan man vurderer et museums performance?

”Det eneste, man har, er besøgstal, og alle, man taler med, siger, det er et så dårligt parameter. Hvordan kan du måle Nationalmuseet mod SkovgaardMuseet, der har 8 faste medarbejdere og ligger i Viborg? Nogle museer ligger centralt og har mange ressourcer og mange besøgende turister, mens andre ligger i små byer uden stort turistgrundlag. Så alle er enige om, det er et ringe parameter udelukkende at anvende besøgstal. Men vi kan bidrage med, hvilke andre parametre man kan bruge ud over besøgstal, når det gælder performance, og hvordan man kan dokumentere, at man opfylder de performance-mål”.

Kirsten Drotner peger på Storbritannien som eksempel på et land, der arbejder med mere kvalitative måder at vurdere, om museer gør en positiv forskel.

”Man har performancemål, der går på, at man inddrager nye brugere, etablerer samarbejder med aktører i lokalområdet, der kan styrke fx handicappedes muligheder eller børns læring… der kan være forskellige ting”.

Dialog med embedsmænd

Den nye bevillingsmodel bliver i øjeblikket udviklet af en gruppe ministerielle embedsmænd, og her lytter man også til Kirsten Drotner og forskerne i Vores Museum-programmet.

”Vi har en dialog med Slots- og Kulturstyrelsen, som er meget interesseret i det her. Det, vi er ret glade for, er, at hvad vi end kommer ud med, sker det i et forpligtende og robust samarbejde mellem universiteter og museer. Det kan godt være, mange i museumsverdenen tænker: det er da fint, hvad de kloge professorer kan komme op med. Men vi har forventning om, at det vi kommer ud med, har robusthed, der kan anvendes af mange museer.

Forskningsprogrammet Vores Museum består af en række projekter, de fleste af dem hvor forskere og museumsfolk sammen tager udgangspunkt i konkrete udstillinger i en kombination af forskning og udvikling. Et eksempel er projektet ’Astrofysik og formidling’, hvor to forskere fra Institut for Naturfagenes Didaktik er gået sammen med Tycho Brahe Planetariet om at skabe en udstilling, der når bredere ud end til folk, der i forvejen er interesseret i stjerner og planeter. Læs mere om samarbejdet her: https://www.sdu.dk/da/Om_SDU/Institutter_centre/voresmuseum/  og http://voresmuseum.dk/

Denne artikel stammer fra sektorbladet DM Natur & Kultur. Læs hele magasinet på dm.dk.
}