Dansk Magisterforening

CBS præciserer regler for forskningskommunikation efter professors Danske Bank-forsvar

© Bjarke MacCarthy/CBS

Anna Dalsgaard
Del artikel:

Når CBS-forskere kommunikerer i offentligheden, skal det klart fremgå, hvordan deres forskning er finansieret, og om de har bijob, som relaterer sig til deres forskning. Det ligger fast efter et møde i Akademisk Råd tidligere på ugen foranlediget af professor Steen Thomsens kritiserede Danske Bank-forsvar.

Steen Thomsens stærkt omdiskuterede forsvar af Danske Banks ledelse i den verserende hvidvaskningssag er en direkte anledning til, at Akademisk Råd på CBS mandag diskuterede universitetets praksis for, hvordan CBS's forskere kan undgå interessekonflikter, når de deltager i den offentlige debat. 

Steen Thomsen er professor og leder af Center for Corporate Governance på Copenhagen Business School (CBS) og kom under beskydning for at gå meget ensidigt i brechen for Danske Banks ledelse uden samtidig at oplyse om, at forskningscenteret, som han leder, blandt andet er finansieret af midler fra banken.

Det fik blandt andet professor emeritus Heine Andersen og juraprofessor Steen Schaumburg-Müller til at kritisere, at Steen Thomsen intet sted oplyser om de forbindelser, der eksisterer mellem hans forskningscenter og Danske Banks topledelse

Derfor ønskede forskningsdekan Søren Hvidkjær at diskutere og revidere den eksisterende politik på området, og sendte som bilag til dagsordenen til rådsmødet Steen Thomsens oprindelige kronik i Børsen samt to artikler fra den efterfølgende dækning på akademikerbladet.dk.

LÆS MAGISTERBLADETS DÆKNING AF SAGEN:
CBS.professor kritiseres for Danske Bank-forsvar
CBS vil stramme op efter hård kritik af Danske Bank-forsvar
CBS-professor vil være mere forsigtig med, hvordan han udtaler sig efter Danske Bank-sag
CBS får kritik: Danske Bank-formand underviser i god ledelse
CBS-professor kritiserede Danske Bank-forsvar skal diskuteres i Akademisk Råd
CBS-professor tier om interessekonflikter i sin forskning

Transparens skal eksplicit stå i retningslinjerne
Professor Bent Meier Sørensen er næstformand for Akademisk Råd, og han fortæller, at rådet havde en længerevarende diskussion om de eksisterende retningslinjer for at nå frem til noget, som både direktionen og det videnskabelige samfund kan støtte. 

”Vi nåede frem til et ønske om, at der skal være en eksplicit omtale af transparens i vores retningslinjer. Både angående finansiering af forskning samt eventuel bibeskæftigelse, hvis en forsker fx arbejder som konsulent”, siger Bent Meier Sørensen, som ikke mener, det er nogen voldsom ændring, da langt de fleste forskere allerede benytter sig af den praksis nu.

”Men vi vil sikre os, at det sker over hele linjen, så derfor får vi nu nogle mere præcise retningslinjer”, siger han og fortæller, at rådet samtidig talte om, at forskere har en vidtgående pligt og ret til at formidle deres forskning.

”Derfor er vi også opmærksomme på, at forskerne har en ytringsfrihed, som vi meget gerne vil værne om, og som der ikke skal stilles spørgsmålstegn ved. Så det handler altså om, at præcisere, at der skal være klarhed og transparens om finansiering og bibeskæftigelse”, siger han.

Præciseringen betyder i praksis, at CBS nu offentligt understreger, at Steen Thomsen eksempelvis burde have oplyst om sine forbindelser til Danske Bank, da han i sin kronik forsvarede Danske Bank-ledelsen.

Transparens skal være en del af forskeridentiteten
Akademikerbladet.dk har efter mødet i Akademisk Råd bragt en artikel om, at Steen Thomsen tier om interessekonflikter i videnskabelige artikler

I den sammenhæng præciserer Bent Meier Sørensen, at videnskabelige artikler ikke hører ind under de retningslinjer, som rådet lige har diskuteret. 

Han oplyser, at videnskabelige tidsskrifter har deres egne polices for peer review-artikler, og at transparens her typisk handler om at fortælle, om man har fået støtte, der er relevant for det, man skriver om. 

”Og det er selvfølgelig vigtigt at vi både i Danmark og internationalt lever op til de polices der er i de forskellige journals. For de har ikke ressourcer til at tjekke det selv og løber derfor an på, at vi selv får detaljerne med”, siger Bent Meier Sørensen, som mener, at man i udlandet, fx i England og USA er længere fremme med denne her praksis. 

”Men de samtaler vi har nu på CBS om de her praksisser, vil formentlig gøre, at det bliver mere magtpåliggende for os som forskere at følge normerne for den type forskning”, siger han.

”Man kunne også forestille sig, at der er et uddannelsesaspekt i det. At det bliver mere integreret i uddannelsen af nye forskere, så transparens bliver en helt naturlig del af forskeridentiteten”, siger Bent Meier Sørensen.

}